Velfærd, fattigdom og ulighed | SO | 10 i karakter

Indledning
Velfærdsstaten er i Danmark under et hårdt pres bl.a. pga. demografiske ændring, hvor gruppen af ældre stiger, mens gruppen af erhvervsaktive falder – i den forbindelse er velfærdsstaten til debat i Danmark.

Når man taler velfærd, er det også meget naturligt at tale lighed eller ulighed. For at sætte Danmark og vores generelle syn på velfærd og lighed inddrager vi USA, som med et meget anderledes syn på ulighed og velfærd sætter Danmark lidt i perspektiv.

Emnet velfærd, fattigdom og ulighed i henholdsvis USA og Danmark er et emne vi finder interessant, fordi der er så stor forskel på den måde Danmark og USA fungerer på.

I Danmark er det en selvfølge at vi har adgang til nogen bestemte ting modsat USA ,hvor man mere er overladt til sig selv.

Vi vil undersøge forskellene mellem de to lande og udarbejde beregninger for den stigende ulighed i Danmark

og se hvilke faktorer der er med til at skabe en større ulighed end andre. Derudover vil vi bruge Gini-koefficienten til at kigge på uligheden i lønindkomst i forskellige år.

Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Redegørelse for den universelle og residuale velfærdsmodel og deres ideologiske grundtanke 1
Redegørelse for begreberne fattigdom og ulighed, og forklaring af hvordan økonomisk ulighed og fattigdom måles 1
Redegørelse for Lorenz-kurven og Gini-koefficienten samt beregninger, der ligger bag, samt to selvfremstillede data af to situationer der henholdsvis viser lille og stor grad af ulighed 2
Redegørelse for indkomstskatten og hvordan indkomstskatten påvirker den økonomiske ulighed i Danmark 3
Analyse Error! Bookmark not defined.
Analyse for udviklingen i den økonomiske ulighed i Danmark perioden 2000-2018 4
- BILAG 5: ”Er uligheden steget i Danmark?” Error! Bookmark not defined.
Årsager til udviklingen i den økonomiske ulighed 6
Analyse for udviklingen i den økonomiske ulighed i USA i perioden 2000-2018 8
Sammenligning for udviklingen i den økonomiske ulighed i Danmark og USA i perioden 2000-2018 10

Uddrag
I den residuale velfærdsmodel også kaldt den liberale velfærdsmodel sætter man borgeren og markedet før staten.

Man er sin egen lykkes smed, er et citat som mange tilhængere af velfærdsmodellen benytter sig af. Staten skal have minimal og helst ingen indflydelse på markedet.

Man er også derfor meget imod planøkonomi, hvor at staten går ind og regulere markedet. Staten skal kun tage sig af de væsentligste opgaver såsom de handikappede og folk som er uarbejdsdygtige, og derfor er skatten også meget lav.

De rige skal ikke lade sig begrænse af de fattige, da det er de rige som skaber vækst og velstand i samfundet.

En ulempe ved denne velfærdsmodel er, som man kan se på USA, at uligheden er markant højere end et samfund med den universelle velfærdsmodel.

I modsætning til den residuale velfærdsmodel, så bygger den universelle velfærdsmodel på at markedet stadig skal være drevet uafhængigt af staten, men staten skal have langt mere indflydelse.

Det betyder, at staten går ind og hjælper borgere uden at de skal have penge op af lommen. Man lever på et Robin Hood koncept, hvor at de rige skal betale mere i skat for, at de fattige også kan få velfærd og glæde.

Det læner sig meget op ad klassisk socialisme som vi kender det fra f.eks. Socialdemokratiet. Staten har en aktiv rolle i denne velfærdsmodel med blandt at omfordele ressourcer fra de rige til de fattige.

Den universelle bygger på, at alle skal have lige muligheder og rettigheder. Alle skal have mulighederne for at uddanne sig lige meget uanset ens forældres indkomst.

Denne velfærdsmodels største udfordring kan være at virksomhederne og dem som skaber vækst til landet, vil flytte ud af landet på grund af for høje skatter. Dermed kommer pengene ikke i statskassen til at hjælpe dem, som har mest brug for det

---

Fattigdom er ikke kun om at have for lidt penge, men en mangel på livsvigtige ressourcer, som begrænser menneskets ret til at leve et rigt og værdigt liv.

Der er forskellige grader af fattigdom, derfor har vi begreberne ”absolut fattigdom” og ”relativ fattigdom”. Absolut fattigdom er hvor man ikke har råd til helt basale behov, som mad, tøj, vand og et tag over hovedet.

Fattigdomsgrænsen ligger på 1,9 dollar om dagen. Relativ fattigdom er fattigdom set i forhold til størstedelen af befolkningen i landet. Det vil altså sige, at hvis man er fattigere end de fleste andre i sit land, vil man opleve relativ fattigdom.

Man måler økonomisk ulighed ved brug af en Gini-koefficienten. Det gode ved en Gini-koefficienten er, at den med et enkelt tal viser noget om indkomst eller formuefordeling i et samfund.

Man kan måle fattigdom i et land på mange måder, men den mest brugte metode er at se på bruttonationalprodukt pr. indbygger.

Det viser os noget om den økonomiske situation i et land. Dog ved man ikke hvordan indtægterne er fordelt, altså et land kan være rigt men have mange fattige indbyggere.

De forenede Arabiske Emirater vil være et godt eksempel her. Der er rigtig mange rige, men også mange som er absolut fattige. De har knap nok har råd til basale ressourcer.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu