Indledning
Vi har udarbejdet en tværfaglig rapport på tværs af fagene matematik, informatik og samfundsfag. Vores rapport er delt op i to niveauer det redegørende og det analyserende.
Vores rapport omhandler tre af FN’s verdensmål afskaf fattigdom, anstændige jobs og økonomisk vækst og mindre ulighed.
De tre fag supplerer hinanden, fordi samfundsfagligt kan vi besvare en masse spørgsmål, matematisk kan vi komme med beregninger, og i forhold til informatik kan vi også fremstille modeller, der supplerer vores svar til både det samfundsfaglige og matematiske.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Den residuale og universelle velfærdsmodel. 3
- Den residuale velfærdsmodel: 3
- Den universelle velfærdsmodel: 3
Fattigdom, ulighed og hvordan det måles. 4
- Fattigdom: 4
- Ulighed: 4
- Hvordan det måles: 5
Lorenz-kurven og Gini-koefficienten. 5
Indkomstskatten og dens påvirkning på den økonomiske ulighed i Danmark. 7
- Udviklingen i den økonomiske ulighed i Danmark perioden 2000-2018 7
- Udviklingen i den økonomiske ulighed i USA perioden 2000-2018 8
- Sammenligning af den økonomiske ulighed i henholdsvis USA og Danmark. 9
Årsager til udviklingen i den økonomiske ulighed 10
- Beregninger på skatterne af lønindkomsterne 180.000, 380.000, 580.000 og 780.000 kr. og formler på hvordan man beregner. 10
- Forslag nummer 1, sænke bundskatten sænkes med 1,25%-point og dets konsekvenser det har for de 4 indkomster. 11
- Forslag nummer 2, hæver personfradraget med 10.000 kr. og hvilke konsekvenser det har for de 4 indkomster. 12
- Forslag nummer 3, fjerne topskatten og dets konsekvenser for de 4 indkomster 13
- Grafer for hver enkel indkomst og dets konsekvenser af nye forslag 14
Konklusion 14
Litteraturliste 16
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Indkomstskatten og dens påvirkning på den økonomiske ulighed i Danmark.
Indkomstskat er en beskatning af din personlige indkomst. Indkomstskatten er summen af alle de forskellige indkomstskatter f.eks.
Kommuneskat, arbejdsmarkedsbidrag, topskat osv. minus det bundfradrag der gælder for dig. Indkomstskatten er i Danmark begrænset af et skatteloft på 52,05% og man kan derfor ikke betale mere i skat end 52,05%.
I Danmark har vi et progressivt skattesystem, hvor højtlønnede betaler en høj skat og lavtlønnede betaler en lavere skat.
Det progressive skattesystem er med til at opretholde de sociale ydelser, staten levere. Det progressive skattesystem er også med til at reducere den økonomiske ulighed.
Grundet f.eks. Gratis uddannelse, lægebesøg, pension osv. Har alle ens rettigheder og muligheder uanset om man har en høj eller lav indkomst.
Udviklingen i den økonomiske ulighed i Danmark perioden 2000-2018
I midten af 1990erne var den universelle danske velfærdsstat rigtig stabil. På det tidspunkt var velfærdsstaten noget, af det mest universelle i verden.
Men de sidste 20 år har det gået ned af bakke. Vi har dog stadig en masse universalisme. Det er ikke gået lige stærkt alle steder. Et af de eksempler man kan kigge på, er tilbagegangen af folkepension.
Folkepension var en skattefinansieret ydelse, som var på et rimelig højt niveau. Der fik alle samme beløb ligegyldig indkomst. Der var der rigtig god økonomisk lighed i forhold til pension.
Der var også et tilbageskridt i 2013 på universalismen, da SU til unge hjemmeboende blev gjort afhængig af forældrenes indkomst. Der skete det samme i 2014 med børnechecken.
Når man kigger på kapital indkomst og lejeværdi af bolig, så er uligheden i Danmark steget med syv point i perioden 1992 til 2017.
Det er en stor stigning, og det påpeger flere økonomer også. Danmark oplevede også et, af de største fald i BNP under finanskrisen i 2008 – 2009, hvor efter at uligheden tog et dyk.
Ligesom uligheden faldt mere eller mindre i kølvandet på IT-boblen i 2001. Når man har sådan en periode, så falder kapitalindkomsterne, bonusordninger og lønudbetalinger til selvstændige.
Det medfører så igen, at uligheden også falder.
I Danmark er Gini-koefficienten steget med 3,1 point siden midten af nullerne, hvor Danmark faktisk var en af de lige lande i OECD. Det er hermed den tredje største stigning sammen med USA i perioden. Sverige topper dog med en stigning på 4,8. Danmark ligger i dag nr 7 på listen over de mest lige lande, som er medlem af OECD.
Udviklingen i den økonomiske ulighed i USA, perioden 2000-2018
USA er et land, som får flere og flere turister. På 10 år er der sket en fordobling af danske turister. De typiske steder de tager hen, er New York, Florida eller Californien.
Dette er steder hvor man ikke ser den store stigning i ulighed som forgår i USA. Denne udvikling er også noget der er tydeligt, da man mener at 40 millioner amerikanere lever i fattigdom.
Her af lever næsten 50% i dyb fattigdom, man mener nemlig at 18,5 millioner lever i dyb fattigdom. Definitionen for at man lever i dyb fattigdom er at, man tjener under halvdelen af fattigdomsgrænsen.
Denne grupper er steget fra 1999 hvor der var 40% i dybfattigdom, til i år 2015 at være 46%. i USA ser man sorte og hispanics, som værende den del af populationen som er fattige. Det er ikke rigtig for der er 8 millioner flere hvide der lever i fattigdom en der er sorte.
Skriv et svar