Fællesskabets forfald | Samfundsfagsopgave | 10 i karakter

Indholdsfortegnelse
1a. Hvad kan der udledes af tabel 1 og tabel 2 om danskernes forhold til børnepasning og finansiering heraf?

1b. Opstil tre hypoteser, der kan forklare de mønstre vedrørende den engelske Brexit- afstemning, som kommer til udtryk i tabel 3.
- Hypotese 1:
- Hypotese 2:
- Hypotese 3:

Delopgave A: Danskerne og velfærdsstaten

2. Undersøg, hvad der af bilag A1 kan udledes om danskernes syn på velfærdsstaten. I undersøgelsen skal du anvende viden om velfærdsmodeller.

3. Diskutér, hvilke fordele og ulemper, der kan være forbundet med, at Danmark bevæger sig væk fra den universelle velfærdsmodel, som påstanden lyder i bilag A2.

Uddrag
Der er blevet lavet relevante beregninger i form af procenter. Tallene fra både tabel 1 og 2 er blevet omregnet til procent, da procenttal giver et godt overblik over fordelingen af besvarelserne.

Tabel 1 er en tabel over danskernes holdning til hvem der bør betale udgifterne til børnepasning, fordelt efter køn.

Ud fra denne tabel kan det udledes, at over halvdelen af danskerne, nemlig 59,65%, har svaret at udgifterne skal dækkes af familien.

De resterende 40,34% af danskerne har svaret at det er staten der bør dække udgifterne. Fordelingen mellem mændene og kvindernes svar er næsten lige.

Dog er der stadig en lille forskel og derfor er svarene fordelt således, at kvinder, der har svaret at udgifterne bør dækkes af familierne er 61,37% og mænd der har svaret det samme er 57,95%.

Altså, er det en større del af kvinderne der mener at familien bør dække udgifterne end mændene. Det er dog en større del af mænd der har svaret at staten bør dække udgifterne.

Alt i alt er der væsentlig flere af både mænd og kvinder der har svaret at det er familien, nemlig 59,65%, og mindre der har svaret staten.

Tabel 2 er en tabel over danskernes holdning til hvem der bør stå for børnepasningen i Danmark, tabellen er ligeledes inddelt efter køn.

Der er en væsentlig tydelig fordeling i danskernes svar i denne tabel, eftersom langt over halvdelen, altså hele 71,56% af alle danskerne, har svaret at det er de offentlige institutioner der bør stå for børnepasningen.

Det er dog flest kvinder der har svaret offentlige institutioner, da det er 74,77% kvinder og kun 68,04% mænd der har svaret dette.

Kun 13,55% af danskerne har svaret familiemedlemmer og her er størstedelen mænd. Det er også flest mænd der har svaret, at private udbydere.

Man kan altså sige, at langt de fleste danskere mener at børnepasningen skal foregå i offentlige institutioner, altså, at der skal fokuseres på en sekundær socialisering.

Den sekundære socialisering foregår uden for hjemmet, altså i offentlige institutioner som f.eks. i vuggestuer og børnehaver.

I den sekundære socialisation skal barnet lære at det ikke er unikt, da barnet er en del af et fælleskab med mange børn.

I modsætning til den sekundære socialisation er barnet i den primære socialisation unikt. Den primære socialisation foregår i hjemmet med mor og far og resten af familien og her er barnet unikt og uerstatteligt.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu