Den Europæiske Union | Samfundsfagsopgave | 12 i karakter

Indledning
Den Europæiske Union etableredes for at sikre udbredelsen af fred i Europa i efterdønningerne af anden verdenskrig.

Samarbejdet udviklede sig dog hurtigt i takt med at der ønskedes et tættere økonomisk og demokratisk europæisk fællesskab, et ønske der kulminerede ved Kul- og stålunionens traktatindførelser i 1952 og 1958.

Traktaterne blev grobund for et overstatslige samarbejde og det frie marked som i dag kendetegner den Europæiske Union, som historisk set har været katalysator for stor vækst i Europa.

Den demokratiske ensrettelse i Europa har dog imidlertidigt skabt både standhaftige skeptikere og tro tilhængere som hver især mener at projektet har flyttet sig for langt fra det oprindelige

og at den positive integration har givet mulighed for at en centraliseret Europa er blevet en demokratisk stormagt. Senest har Europa dog stået overfor krisetider

der som en sten i skoen har plaget Europa sammen med den tiltagende interne splid og nationale segregation.

Så hvad byder fremtiden på, for fællesskabet, som i stigende grad mødes af både en stigende modvillighed og mistillid til projektets hensigter og til hvilket der sættes lid at kunne blive det stærke

kollektive og handlekraftige fællesskab der ses som en nødvendighed for et modstandsdygtigt Europa? – med andre ord: I hvilken retning vil en forandrende verden føre EU i?

Uddrag
Til sidst kan EU tage mellemstatslige beslutninger hvorledes EU har delt kompetence med medlemslandene, eller lave supplerende tiltag, en praksis som følger subsidiaritetsprincippet

disse former for beslutningstagen slutter sig til EU’s anden- og tredje søjle for henholdsvis udenrigs og sikkerhedspolitik og retslige og indre anliggender.

Sikkerhedspolitikken anses også for at være EU’s fundament da den trækker tråde til de diplomatiske formål fra oprettelsestiden og demokratiske idealer og krav som organisationen i øjeblikket forsøger at fremme, og baserer sig på.

Dog vil kritikken af EU ofte lyde på et demokratisk underskud i fire dimensioner, hvor EU’s bureaukratiske format står i vejen for de demokratiske idealer.

Først lyder det sig at man i EU ikke besidder den nødvendige politiske kultur, da befolkningen har utilstrækkelig mulighed for at blande sig i hverken den nationale, eller overstatslige del af den politiske beslutningsproces i EU.

Den anden del af underskuddet går på manglende demokratiske regler, da det i øjeblikket er svært at holde styr på regeringer og derigennem kommissionens overstatslige beslutninger fra en folkelig hånd.

Dernæst kritiseres EU’s demokratiske opbygning også for at ikke-folkevalgte organer ikke kan holdes ansvarlige ved et demokratisk valg

samt at det er decideret udemokratisk når nationers autonome kommisærer skal tilsidesætte sine egne interesser til fordel for fællesskabet

Centralt for den europæiske unions oprettelse og nuværende eksistensberettigelse er det indre marked.

Det som oprindeligt blev kaldt ”fællesmarkedet” skulle sikre fri bevægelighed af varer, services, arbejdskraft og kapital, samhandel og konkurrence.

Fællesmarkedet udviklede sig til det indre marked i 1985 efter ”det indre marked programmet” som skulle sørge for en opløsning af tekniske

fysiske og fiskale barrierer samt skabe et reglement omkring offentlige indkøb der skulle tilgodese det europæiske samarbejde ved tvungen udbydelse på det europæiske marked.

Samtidigt med afskaffelsen af de indre toldmure oprettedes ydre toldmure som også inddrager 4 nationer som ikke er medlem af den europæiske union.

Sidenhen har det indre marked formået at skabe omkring 3 millioner arbejdspladser fordelt på hele Europa, og været årsag til både positiv og negativ integration i dybden og indirekte positiv integration i bredden.

Blandt mange naturlige konsekvenser af det indre marked har nemlig været liberalisering og harmonisering af lovgivning for at opnå lige spilleregler.

Samtidigt har det givet anledning til mere socialistisk politisk kamp om intevenering på de frie nationale markeder rundt om i Europa, som modarbejder de tiltagende regionale skævheder og varierende standarder på arbejdspladserne.

For at undgå disse typer af problemer har man, i Maastricht-traktaten som en social-dimension, fra EU’s side fastlagt en social protokol som medlemslandenes arbejdspladser skal følge.

Det frie marked har indirekte også skabt integration i bredden da lande udenfor toldmurene vil have haft sværere ved at føre gunstig handel med EU’s medlemslande og dermed vil disse have incitament for at opnå et medlemskab.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu