Samfundsfag A på STX i maj 2015

Indledning
Det har altid været en tendens, at de europæiske lande oftest stemmer mest til landenes interne valg. Det kan dog være relevant at behandle, hvordan udviklingen i valgdeltagelsen ser ud.

Stemmer europæiske borgere mere eller mindre til Europaparlamentsvalg, og hvordan kan udviklingen forklares. Der opstilles hermed tre hypoteser om udviklingen i den ovenstående valgdeltagelse.

Indholdsfortegnelse
1a.
Opstil tre hypoteser, der kan forklare de tendenser vedrørende valgdeltagelse ved Europaparlamentsvalg, der fremgår af tabel 1. Hver af hypoteserne skal understøttes af en faglig begrundelse.

1b.
Hvad kan der af tabel 2 udledes om befolkningernes syn på forskellige nationale udfordringer? Du skal anvende viden om fordelings- og værdipolitik

2.
Undersøg, hvad der af materialet i bilag A1 kan udledes om danskernes holdning til princippet om fri bevægelighed i EU og konsekvenserne heraf. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende viden om EU’s indre marked.

3.
Diskuter, om hvorvidt EU’s bestemmelser om arbejdskraftens fri bevægelighed udgør en trussel mod den danske velfærdsstat. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag A2, og du skal anvende økonomisk viden.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Der finder ligeså en generel høj skepticisme sted i det sydlige Europa. Lande som Italien og Cypern har oplevet et markant fald i valgdeltagelsen, hvor de henholdsvis er gået fra 71,7% og 72,5% til kun 57,2% og 44,0% på kun 10 år.

Grundlaget skal muligvis findes i de økonomiske problemer, der har hersket i de sydlige lande i kølvandet på finanskrisen. Man har kæmpet med nogle store indenlandske kriser, og arbejdsløsheden er steget markant.

Da man ligeså fra europæisk side har truet med at smide disse lande ud pga. deres svingende indfrielse af Finanspagten, har man stemt mindre til Europaparlamentsvalgene og øget sin skepticisme til EU.

---

Samlet synes Danskerne, at den fri bevægelighed er positiv, selvom de er et af EU’s mest skeptiske lande på selvsamme område.

Dette skyldes dog udelukkende, at ”Det Indre Marked” inkluderer, fri bevægelighed for arbejdskraft, hvilket er et meget ømtåleligt område for danskerne.

Konsekvenserne heraf er tvedelt. Det første problem er, at danske virksomheder kan underbyde den danske model ved social dumping, og næste problem er ifølge nogle, at de andre borgere har adgang til danske velfærdsydelser deriblandt sundhedsbehandling.