• Samfundsfag
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 2215

Opgavebeskrivelse
1a: Hvad kan der udledes af tabel 1 og tabel 2 om danskernes forhold til børnepasning og finansiering heraf? Besvarelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende viden om primær og sekundær socialisation.

2: Undersøg, hvad der af bilag A1 kan udledes om danskernes syn på velfærdsstaten. I undersøgelsen skal du anvende viden om velfærdsmodeller.

3: Diskuter, hvilke fordele og ulemper, der kan være forbundet med, at Danmark bevæger sig væk fra den universelle velfærdsmodel, som påstanden lyder i bilag A2. Anvend viden om stat, marked og civilsamfund.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Det andet punkt i denne delopgave er den sociale sammenhængskraft. En bevægelse fra velfærdsmodellen kan påvirke den sociale sammenhængskraft i Danmark, da vi har en høj social sammenhængskraft, hvilket inddrager en meget høj grad social tillid til hinanden og velfærdsmodellen. Vores type af velfærdsmodel gør, at befolkningen deler en masse institutioner på tværs af de sociale lag.

Dette betyder, at forskellige samfundsgrupper interagerer med hinanden, og det medfører at grupperne benytter velfærdsydelserne, og giver deres støtte.

Bevægelsen væk fra den universelle velfærdsmodel hentyder at velfærdsydelserne bliver rettet mod dem, der har allermest brug for det, og det er det den residuale model fremhæver.

Alt det ovenstående betyder, at det er for det meste de lavindkomstgrupper, der benytter sig de offentlige services, men dem, der har råd og flere ressourcer, vil have privatsundhedsforsikringer og deres børn skal gå i bedre folkeskoler bl.a. privatskoler.

Der kan også opstå ulemper inden for den sociale sammenhængskraft. For det første vil mellem-og højindkomstgrupperne blive mere tvivlende om at betale skat, hvis de r ingen adgang er til at benytte de ydelser, som skatten finansierer for befolkningen. Heraf vil sandsynligheden for danskernes syn på velfærd formindskes.

Denne udvikling vil derfor gå hen i retningen af, at de forskellige socialgrupper i et bestemt omfang vil interagere sig. Hvis dette finder sted, vil det fører til at grupper og lavere social sammenhængskraft, og en lavere social tillid fører til en mindre tilslutning og forståelse.

Vender man derimod situationen om og kigger på fordelene for den sociale sammenhængskraft, så er det første punkt at civilsamfundet får en markant større betydning, som finder sted i den selektive velfærdsmodel.

Staten løfter dermed færre velfærdsopgaver, og det går hen i retning af at lokalforeninger overtager disse opgaver, hvilket er en kæmpe fordel for den sociale sammenhængskraft i Danmark, idet at de ressourcestærke borgere engagerer sig i foreninger og kommer på tværs med dem som er mindre ressourcestærke. Her opstår der så forståelse af de socialgrupper og lag.

Civilsamfundet kan hermed øge den sociale tillid, og velfærdsydelserne kvalitet øges og forbedres, disse ydelser bliver for det meste rettet mod den del af befolkningen, som har mest brug for det, og det er med til at øge den sociale mobilitet.

Kigger man på det i en helhed, vil de mindre ressourcestærke borgere få masser af muligheder for at købe sig til private ydelser, og dermed vil den sociale sammenhængskraft blive ved med at blive sikret.