Fællesskabets forfald EU

Indholdsfortegnelse
1a. Hvad kan der udledes af tabel 1 og tabel 2 om danskernes forhold til børnblepasning og finansiering heraf? Besvarelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende viden om primær og sekundær socialisation
1b. Opstil tre hypoteser, der kan forklare de mønstre vedrørende den engelske Brexit-afstemning, som kommer til udtryk I tabel 3

Delopgave B: EU og nationalstaten
2. Sammenlign de opfattelser af EU’s betydning for nationalstaten og årsagerne til vælgernes syn på EU, der kommer til udtryk i bilag B1, B2 og B3.
I sammenligningen skal du anvende viden om integration i EU.

2. Du er udenrigspolitisk rådgiver for statsministeren. Skriv et notat til statsministeren, der sætter vedkommende i stand til at argumentere for, at Danmarks udenrigspolitiske interesser varetages bedre ved at være medlem af EU end ved at stå udenfor.
Notatet skal tage udgangspunkt i bilag B4, og du skal anvende viden om mål og midler i dansk udenrigspolitik.

Uddrag
Af tabel 2 kan der udledes, at 71,46% af de samlede respondenter mener, at børnepasningen bør foregå i de offentlige institutioner, samt at der er færrest, 13,55%, der mener at den bør foregå i familien. Dette kan forklares ved Anthony Giddens begreb, udlejning af sociale relationer, da vi i det senmoderne samfund uddeler opgaver til ekspertsystemet.

Dette gør vi, da rollerne har ændret sig i takt med det senmodernes samfunds indtræden, hvor der er skabt en norm om at forældrene skal passe deres arbejde, mens institutionerne tager sig af børnene.

Ifølge Luhmann bidrager dette til systemets kolonisering af livsverdenen, da forældrene prioriterer en sekundær socialisering, hvor børnenes indlæring af normer, værdier og adfærdsmønstre hovedsagligt sker gennem institutioner, frem for den primære socialisering gennem familien. Dette skaber dobbeltsocialisering og pluralistisk socialisering, da barnet opererer i to arenaer, hvoraf dette kan medføre identitetsmæssig usikkerhed blandt børnene.

---

Kære Lars Løkke Rasmussen.
På baggrund af den internationale debat, som også har været på Danmarks dagsorden, om hvor vidt landene skal efterfølge Storbritannien, og starte deres eget land-exit eller forblive i EU, samt den EU-skepsis den har medført, som du selv nævner i bilag b4 ””I befolkningerne eksisterer der en skepsis mod EU.

Det må vi som beslutningstagere i EU tage meget alvorligt” ser jeg det relevant for mig, som udenrigspolitisk rådgiver, at snakke om, hvorfor Danmarks udenrigspolitiske interesser varetages bedst ved at forblive i EU og ligeledes forklare hvorfor vi, som nationalstat, ikke skal lade os påvirke af Brexit.

Meget tyder på, at britterne stemte ”ja” til Brexit, da de mente de mistede suverænitet gennem EU. Storbritannien meldte sig ind i EU midt i en nedgangs konjunktur i 1973 efter oliekrisen af økonomiske årsager, da EU dengang var en økonomisk-politisk integration.

I takt med øget integration i bredden forøgedes integrationen i dybden, som følge af spill-over mekanismer (Neofunktionalisme), ligeledes og EU blev i 1995 i forbindelse med Maastrichttraktaten en mellemstatslig organisation, og blev senere hen, i forbindelse med Lissabontraktaten der trådte i kraft i 2009 til et overstatsligt samarbejde.

Sådan får du adgang til resten af materialet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her