Indledning
”Jeg tror, at der i litteraturen findes en drøm om et sprog der ikke kræver glemsel for at betyde noget. Et sprog, der er på højde med verden, i al dens undertrykkelse og fortvivlelse, men samtidig åbent for det ubestemmelige, det uudsigelige, som findes i alle ting, og hvorfra en ny orden kan komme.” .

Dette blev sagt i et forum, hvorpå fokusset blot skulle være om ydmyghed og hæder, men tog en anden drejning.

Taleren bag er den danske forfatter, Jonas Eika. I hans takketale efter at have modtaget Nordisk Råds Litteraturpris for hans novellesamling ’Efter solen’.

Her brugte han muligheden for at ytre sine politiske holdninger. Semantikken i talen er indiskutabelt omhandlende ekskludering.

Eika formår at vække følelser hos publikummet, men hvor går grænsen, når forfattere blander sig i samfundsdebatten?

Uddrag
Endvidere har Dagbladet Informationen inddraget interviews med reaktioner fra forskellige fagfolk omkring Eikas takketale. Anne-Marie Mai bliver nævnt, hvis profession er litteratur på Syddansk Universitet.

Hun er nemlig på Eikas side. Det stillede spørgsmål er, hvad hun synes om, at Eika bruger sin takketale til at fremføre en række politiske argumenter, hvortil hun svarer:

”Det er jo hans valg, som jeg bestemt accepterer. Men det er en usædvanlig tale i forhold til de seneste år, fordi den adresserer nogle politiske problemer, og på den måde bruger Eika den fine tradition, som vi har i Norden for at tale og udtale os frit” .

Her er der ingen tvivl om, at Mai er støttende overfor Eika. Da Mai, som nævnt i artiklen, har læst Eikas novellesamling og synes godt om novellesamlingen, aner man, at hendes mening måske kan være forudindtaget.

Det ses desuden også i følgende citat: ”Som Villy Sørensen engang har sagt, så har vi ikke bare brug for en politisk opposition, men også en kunstnerisk opposition, og den fik Jonas Eika bragt på banen” .

Villy Sørensen var en stor dansk forfatter, og hans budskab, som Mai nævner, var udført af Eika. Man kan mærke, at det er storslået for Mai, at en forfatter bringer en anden forfatters budskab til live.