Indledning
Jeg har optaget mig opgaven med at udforske litteraturen fra Mellemkrigstiden, da denne periode emmer af betydningsfulde samfundsændringer og nyskabende idéstrømninger, især inden for litteraturen.
Hermed har jeg besluttet mig for at foretage en grundig analyse og vurdering af udvalgte passager fra værker af to af denne epokes mest markante forfattere.
Hans Scherfigs "Det forsømte forår" (1940) og H.C. Branners "Legetøj" (1936) tegner begge et billede af fremtrædende tendenser i det danske samfund i løbet af Mellemkrigstiden.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
Problemformulering
2. Mellemkrigstiden
- 2.1 Væsentlige Tankestrømninger, I Dansk Litteratur, I Mellemkrigstiden
- 2.2 Kulturradikalisme Overfor Samfundsnormer
3. Uddrag Af Værker Fra Mellemkrigstiden
- 3.1 Magtforhold I Legetøj
- 3.2 Magtforhold I Det Forsømte Forår
4. Sammenligning Af Forfatternes Holdning Til Samfundshierarkiet I Mellemkrigstidens.
5. Konklusion
6. Noteliste
7. Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dette skildring af karakterers udvikling har en tæt forbindelse til de klassiske faser i dannelsesromanen. I kollektivromanen tager disse faser dog ofte formen af "gruppens udgangspunkt - social forandring - sejr/nederlag".
I "Legetøj" kulminerer denne udvikling i en sejr for arbejdergruppen og en fiasko for Kejserbodernes overordnede, direktør Herman Kejser og salgschef Feddersen.
Dette nederlag efterligner skæbnen for de gamle møbler, som er tilbage efter fabrikkens brand - forkastede og værdiløse.
Kejser og Feddersens nederlag træder særligt tydeligt frem i romanens afslutning, hvor Feddersen præsenterer sine planer om en ny og forbedret legetøjsfabrik for Kejser, mens sidstnævnte, tidligere så engageret, blot nikker uinteresseret og distanceret til ideen.
"Legetøjs" udfald betegnes som en lykkelig slutning, men en af de barrierer, der må overvindes for at nå til denne frigørelse, er det magtdrevne begær, der udøver betydelig indflydelse på karaktererne.
Trangen til en højere position i hierarkiet får legetøjsfabrikkens medarbejdere til at agere illoyalt og uærligt, og vejen til personlig tilfredshed følges ofte gennem en kollegas ulykke.
Udefra set fremstår Kejserboderne som en pæn fabrik med lovende udsigter, men bag facaden skjuler sig en dårlig atmosfære. Dette bliver afspejlet i teksten gennem kommunistens beskrivelse af Kejserbodernes overflade:
”Se bare paa kælderen: fugtpletter paa murene og stank af raadenskab (…) Selvfølgelig var der svamp!”
En velfungerende virksomhed bør hvile på et solidt fundament, og dette tegner sig ganske skidt for Herman Kejsers nyligt renoverede bygning. Disse ugunstige forhold kaster deres skygge over hele virksomheden, inklusive dens medarbejdere.
Kejser synes at foretrække at negligere de økonomiske udfordringer, som fabrikken står overfor, og som i fremtiden potentielt kan medføre betydelige tab, både for ham personligt og for firmaet som en helhed.
Denne økonomiske usikkerhed er en markant dimension af Mellemkrigstiden, hvor Wall Street-krakket i 1929 bredte sig som ringe i vandet og fungerede som endnu et eksemplarisk træk af den lille fortælling indlejret i den store historie.
Den sociale stratificering i "Legetøj" har mange ansigter, der spænder bredt både på tværs af klasseskel og i de indbyrdes relationer mellem overklassen og underklassen på legetøjsfabrikken.
Skriv et svar