Indledning
Hvor kan det være provokerende når alt bare handler om den samme person. Når alt skal dreje sig om det samme igen og igen og igen. Det er mig, jeg og mit gentagende gange.

En person som har en overdreven optagethed af sig selv og sin egen tilstand. Det kan irritere os grænseløst og sige mere end hvad vi egentlig behøver.

”Hold kæft en navlebeskuende idiot som ikke tænker på andre mennesker,” kunne have været en reaktion på de fleste vidner til sådanne mennesker.

Men vi bliver nødt til at tænke på, at der måske ligger noget bag personligheder som ligner disse. At det måske ikke bare er en egoistisk idiot vi har at gøre med, men måske en, som har brug for omsorg og tryghed.

Tematikken her, bliver blandt andet åbnet op Leif Panduros tv-spil fra 1968, Farvel, Thomas. I teksten bliver vi præsenteret for Thomas som har svært ved at være i sin krop, på en sejltur med sin familie.

Uddrag
Forfatteren Leif Panduro har brugt detaljer og beskrivelser i teksten. Han beskriver blandt andet, at Thomas er præget af en kriblende uro og hele tiden piller ved tingene.

(linje 17) Når Panduro benytter sig af at gøre teksten detaljeret, gør han det hele mere scenisk. Man kan forstille sig hvordan Thomas for eksempel sidder uroligt og piller ved tingene.

Man får en fornemmelse af, at han har meget på hjertet som egentligt burde komme ud, men at han lader det hele sidde inde og gøre ham urolig.

Derudover har teksten masse temaer og motiver trods at den ikke er så lang. Man kan udpege et af dem som kærlighed versus had.

Det kan man netop fordi, at der ikke er kærlighed til Thomas fra hans familie. Der er til tider en form for had fra hans søster Ulla. Det virker som om, at der ikke er meget tillid til Thomas, fra Ullas side.

Hun nævner for det første, at det er typisk ham, at han var lige ved at komme for sent til Sigurds fødselsdag.

Desuden spørger Thomas hvordan det går Ulla med hendes øresusen, selvom hun aldrig har haft en irriterende øresusen, men migræne derudover. (linje 31).

Vigtig versus uvigtig kan man også bruge som et tema fra teksten. Det er blevet udpeget, da vi tydeligt kan se hvor uvigtig Ulla indirekte viser Thomas at han er. Der er ingen tvivl om, at han kan mærke det på hende, og derfra kan føle sig alt andet end vigtig.