Indledning
Jeg vil starte med en indledning af forfatteren og novellen. Efter det vil jeg gå videre til analyse med mine valgte punkter.
Derefter vil jeg lave en konklusion, og afslutte med en perspektivering. Jan Sonnergård er en dansk forfatter, der blev født d. 15. august 1963.
Siden 1997 hvor han debuterede med novellesamlingen Radiator, har han været beskæftiget som forfatter. I 1998 udkom han med novellen ”Farvel”, som blev trykt i DSB’s blad Ud og Se.
Novellen handler om en ung mand der virker fortabt, og har svært ved at finde sig selv. Vi bliver fortalt om hans møde med sin tidligere kæreste. De har ikke set hinanden i lang tid.
Det bliver et meget stille møde, hvor de forsøger at trække tiden ud, og aldrig rigtigt får startet en samtale. Men i virkeligheden sker der meget mere for hovedpersonen, der får det skub han har brug for, til at komme videre i livet.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Vi starter her i en medias res med at blive smidt ind i en fortælling om at jeg-fortælleren har ventet i mere end en halv time på sin eks-kæreste, der skulle dukke op.
Igennem historien bliver vi også fortalt om nogle tidligere begivenheder, som der foregik da jeg-fortælleren og Majken (eks- kæresten) var i et forhold.
Til sidst har vi en åben slutning, hvor vi ingen ide får om hvad der kommer til at ske. Igennem fortællingen bliver der brugt flere forskellige fremstillingsformer. Vi er i en scenisk fremstilling, da de sidder på caféen og ikke snakker til hinanden.
Dog dominerer beskrivelser meget her, da der bliver fortalt mere om hvad der foregår rundt om dem. Den mest dominerende fremstillingsform er refleksion, da jeg-fortælleren bruger størstedelen af tiden på at reflektere på hvad der foregår nu, og i fortiden.
Novellen her er fortalt i jeg-fortæller af den unge mand der skal mødes med sin tidligere kæreste. Fortælleren er ikke troværdig, da jeg-fortælleren har mulighed for at manipulere med læseren, uden at læseren vil kunne gennemskue det. Dette er tilfældet i denne novelle.
Et eksempel er ”Det eneste, jeg havde lyst til, var at slå hende i gulvet, og sparke og sparke og sparke, og smide hende ud foran en bus og smide hende ud foran en taxa og smide hende ud foran en hest.”
Her ender han dog med at gøre noget andet ”Alligevel var min første tanke at løbe efter hende. Det stak i hele kroppen, og jeg blev urolig og satte det ene ben foran det andet så jeg kunne løbe efter hende.
Med det stoppede før det begyndte.” Da han gør noget andet end han siger, ender han med at fremstå upålidelig.
Skriv et svar