Problemformulering
Hvilke kendetegn fra romantikken findes der i H.C. Andersens eventyr Klokken?
Indledning
H.C. Andersen var en stor forfatter i romantikken i Danmark, og han har skrevet mange gode eventyr fra denne tid. Især hans eventyr Klokken, fra 1845 siger utrolig meget om tiden det er skrevet i , og om H.C.
Andersen som forfatter. På baggrund af dette laves en redegørelse af romantikkens grundtanker samt den romantiske filosofi. I denne forbindelse er det essentielt at se på om disse kommer til udtryk i eventyret.
I analysen af teksten, vil fokusset være på hvorfor H.C Andersen har valgt to diametrale modsætninger i samfundet som hans hovedpersoner, samt hvordan sproget passer med H.C Andersens meget specielle måde at skrive eventyr på.
Derudover også hvordan romantikken kommer til udtryk i gennem Klokken. For at kunne undersøge alt dette, har jeg udarbejdet en problemformulering, der lyder således: Hvilke kendetegn fra romantikken findes der i H.C. Andersens eventyr Klokken?
Indholdsfortegnelse
Indledning....................................................................................................................................side 3
Tidsperioden...............................................................................................................................side 3
Den romantiske filosofi i Klokken..............................................................................................side 4
De to modsætninger...................................................................................................................side 4
Sprogbrugen i eventyret............................................................................................................side 5
Romantikken i gennem Klokken................................................................................................side 6
Konklusion...................................................................................................................................side 7
Litteraturliste..............................................................................................................................side 8
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
De to hovedpersoner vi møder i Klokken er en fattigmandssøn og en kongesøn. Man skulle altså ikke umiddelbart tro, at to så forskellige drenge skulle have noget tilfælles – men det har de.
De har begge et brændende ønske om at finde klokken. Fattigmandssønnens tur gennem skoven er dog mere barsk end kongesønnens; ”Ja, så mødes vi slet ikke! Sagde kongesønnen og nikkede til den fattige dreng, der gik ind i den mørkeste, mest, tætte del af skoven, hvor tornene rev hans fattige klæder itu og ansigt, hænder og fødder til blods.”
Med denne sætning beskriver H.C. Andersen hvordan fattigmandssønnen må slide på sin vej for at finde klokken, hvor kongesønnen slipper med nogle skrammer. Dette kunne også være et symbol for H.C.
Andersens egen vej for at opnå succes.
Han kommer ligesom fattigmandssønnen fra en fattig familie, og har måtte slide for at blive den succesfulde forfatter vi kender ham som i dag.
De to drenge viser hver især, at de besidder de egenskaber, der skal til for at finde klokken. Fattigmandssønnen erkender for eksempel, at han ikke kan følge med kongesønnen, da han ikke kan gå lige så rask som ham grundet hans træsko.
Kongesønnen udviser vilje og stædighed på sin tur: ”Klokken vil og må jeg finde! Sagde han, om jeg så skal gå til verdens ende!” Der er altså ingen af drengene, der giver op, de går derimod videre lige meget hvilken modstand de møder på deres veje.
Man kan sige, at drengene frasiger sig det materielle til fordel for det åndelige – altså at finde klokken. Byens andre borgere bliver distraheret af de materielle goder. Dette er der eksempler på i teksten – en pige skal eksempelvis hjem og prøve sin balkjole6, og andre når ikke videre end konditorens telt.
En konklusion på alt dette kunne være, at drengenes forskellige veje til klokken symboliserer deres barndom. Man må gå ud fra at kongesønnen har haft det en del nemmere end fattigmandssønnen i og med, at der har været penge nok.
Dette vises i historien, da kongesønnen har overskud til at følge sit hjerte, hvorimod fattigmandssønnen må kæmpe sig vej frem. Alle kan altså opnå lige meget i livet ligegyldigt hvor man kommer fra, hvis bare man er åben overfor det smukke og åndelige i verden.