Præsentation af "Klokken”

Eventyret “Klokken” af H.C. Andersen blev oprindeligt udgivet i et tidsskrift for børn i 1845.

På trods af, at “Klokken” specifikt blev udgivet til børn, ses klokken som en tekst for voksne, der især udtrykker den romantiske tanke og filosofi.

Eventyret handler ikke blot om at finde en klokke, men også om at finde den større mening i tilværelsen, som deres søgen efter klokken bliver et symbol på.

Eventyret tilhører den romantiske undergenre Universalromantikken.
“Klokken” anses for at være det bedste eksempel fra H.C. Andersens forfatterskab på den universalromantiske tanke.

I den universalromantiske tanke tror man, at hele verden er forbundet som en stor organisme. Man tror, at Gud/ånden er i alt, derfor er naturen besjælet i universalromantiske tekster. Dette kaldes for panteismetanken.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Sådan bruger du materialet

  • Brug materialet til inspiration, når du skal arbejde analytisk med “Klokken” i undervisningen, enten mundtligt eller skriftligt.
  • Punkterne i punktopstillingen giver analytiske pointer om “Klokken”, men de er ikke listet efter væsentlighed. Det sidste punkt kan være lige så væsentligt som det første. Hvilke pointer, der er væsentlige, afhænger af fokus og formål med din egen analyse af eventyret.
  • Ved skriftlige analyser af “Klokken” skal du altid besvare den specifikke opgaveformulering, som du får til opgaven. Det vil derfor sjældent være en god idé at lave en analyse som en sammenskrivning af punkterne herunder. Læs mere om analyserende artikler.
  • Vi opfordrer til, at du bruger materialet som inspiration. Læs den igennem, og hiv evt. nogle pointer ud, som du finder relevante. Skriv derefter din egen analyse.

Resume:

Eventyret finder sted i en lille landsby. I byen hører beboerne klokkeklang, men de kan ikke forstå, hvor lyden kommer fra. De voksne beboer tror, at lyden kommer inde fra skoven. De beslutter at tage in i skoven for at finde klokken, men de når ikke dybt nok ind. De afholder en fejringspicnic, fordi de fejlagtigt tror, at de har fundet klokken. De voksne har mange forskellige bud på, hvor klokkeklangen kommer fra, men ingen er rigtige. Kejseren udlover en pris og titlen “Verdens klokker” til den, der kan finde forklaringen på klokkeklangen. Mange af byboerne tager afsted for at finde klokkeklangen for at opnå hæder og et levebrød. Men de kommer ikke dybt nok ind i skoven. Én mand forsøger sig med en forklaring. Han mener, at lyden kommer fra en “visdomsugle”, der slår hovedet ind i et træ. Kejseren tror, at uglegættet er det mest sandsynlige, og han udnævner manden som “Verdens klokker”.

Genren:

  • “Klokken” er fiktion, fordi det er en opdigtet historie.
  • Kunsteventyr  vs. folkeventyr: Klokken er et kunsteventyr.  
    • Kunsteventyr: Skrevet af en forfatter
      •  Eventyret er skrevet af H.C. Andersen.
      •  Et folkeeventyr er ikke skrevet af bestemt forfatter, men er et mundtligt overleveret eventyr.
    • Kunsteventyr: Mere levende og individuelt sprog.
      • Eventyret er fuld af lange beskrivelser og et rigt billedsprog.
      • Et folkeeventyr vil være mere simpelt i sproget, da det skullel leveres mund-til-mund.
    • Kunsteventyr: Åben slutning
      •  Kunsteventyret har ofte en åben slutning.
      • Folkeeventyr vil have en mere lukket slutning med en klar morale.
      • Slutningen er  lykkelig, da de finder klokken. Det er op til fortolkning, hvad netop klokken er, og hvad der sker med drengene, når de vender hjem.

Komposition

  • Hjemme-ude-hjemme (med et twist)
  • Eventyret følger til dels den klassiske kompositionsform: hjem-ude-hjem, som du kender fra romantikkens dannelseshistorier og eventyr. 
    • Drengene starter hjemme i byen (hjemme). Men de må drage ud i skoven (ude) for at finde klokken, her møder de en række prøvelser, som de er nødt til at overvinde for at finde klokken. Men modsat andre eventyr, så ender de ikke hjemme i klassisk forstand, da de ikke vender hjem fra skoven. Men de opnår den samme form for dannelse og harmoni, når de når frem til klokken og opnår sammen udviklingsforløb, man kender fra den klassiske hjemme-ude-hjemme-kompositionen. 
  • I slutningen kan vi se, hvordan der opstår harmoni og dannelse, og drengene bliver nærmest i ét med naturen:

Miljø

  • Vi befinder os i to forskellige miljøer i løbet af eventyret: Byen og naturen.
  • De to miljøer er meget kontrastfyldte og sat på spidsen for at illustrere den romantiske  idé om, at man ikke kan opnå åndelig indsigt i byen.
  •  I den romantiske idealisme, må man ud i naturen for at finde den større mening med tilværelsen. 

Sprog:

Billedsprog: Besjælling: Når en død ting får menneskelige egenskaber.
  • Du kan ikke komme udenom besjællinger, når du har med en universalromantisk tekst at gøre. I denne tanke mener man, at Gud og ånden er i naturen. Dette kaldes for panteismetanken. Det kan man især illustrere ved at give naturen menneskelige egenskaber fx “hvor nattergalen sang og solstrålerne legede; oh det var så velsignet”. 
    • Her får solstrålerne tilkoblet sig egenskabet “at lege”, som er en menneskelig egenskab. 
  • Andersen har gjort det yderligere guddommeligt ved at tilføje “oh det var så velsignet”. Det bliver ikke mere panteistisk end det. 
  • Det er ude i naturen, at man skal finde meningen med livet, fordi det er der, at ånden bliver en del af verden (Ifølge de universalromantiske forfattere). Det kan man vise via besjællinger, fordi naturen bliver levende.

Personer

  • Byboerne: Repræsenterer den manglende indsigt som byboerne har, fordi de er voksne, der er mere optaget af at vinde hæder og penge end faktisk at finde klokken “Nu gik da mange til Skoven for det gode Levebrøds Skyld”, og fordi de ikke færdes i den “rigtige” natur, men den tæmmet. 
  • Børnene vil derimod finde klokken for at finde klokken, ikke fordi de kan tjene penge eller hæder på det. Og de tør og ved, at de skal bevæge sig helt ind i skoven for at finde klokken. 

Fortælleteknik:

  • Synlig Alvidende 3. personsfortæller: 
    • Vi ser historien udefra, og fortælleren har det store overblik. Vi kan hoppe fra karakter til karakter. Fortælleren gør sig selv opmærksom på sin rolle som alvidende fortæller, når der gøres opmærksom på at fortællerens fokus kommer til at være hos kongesønnen og ikke den fattige“Kongesønnen fik ogsaa nogle gode Rifter, men Solen skinnede dog paa hans Vei, og det er ham vi nu følge med, for en rask Knøs var han.”

Tema og budskab:

  • Natur og by: 
    • Synet på byen og naturen bliver tematiseret i eventyret. Byen er kunstig og begrænser klokkeklangen og dermed den store erkendelse om verden. Naturen er derimod, der hvor man skal finde erkendelsen. 
    • Naturen i byen er tæmmet, og de kan derfor ikke finde klokken i den natur, der er i byen. De bliver derfor latterliggjort af fortælleren, når de holder picnic.

Den litteraturhistoriske forankring:

  • Romantikken: 
    • Livssyn: Dualisme:  Verden kan inddeles i fænomenernes verden og idéernes verden. 
    • Idéernes verden: Det åndelige, det sande og absolutte
    • Fænomenernes verden: Den materielle verden (opleves som falsk)
    • Mennesket vil altid stræbe efter idéernes verden, og det er også her meningen med livet kan findes. 
    • Nogle romantiske forfattere mener, at de to verdener kan forenes (Universalromantikken), mens andre mener, at de kun kan forenes i små glimt (nyplantoisme). 

Specifikt om “Klokken”.

Generelt om analyserende artikler.