Agerhønen – Martin A. Hansen

“Agerhønen” handler om en fattig familie, der kæmper for at få enderne til at mødes på grund af økonomiske vanskeligheder forårsaget af krigen, som har efterladt familiens madforsyninger næsten opbrugt. Familien sidder i deres kolde hjem en snefuld nat, og faren læser gentagne gange den samme avisartikel, mens moderen er travlt beskæftiget med at reparere familiens slidte sokker.

• “Agerhønnen” er fiktion, fordi det er en opdigtet historie. 

• Novelle: 
  • Følger et enkelt handlinsforløb med et lineært plot med en begyndelse, midte og slutning. 
  • Novellen tager ofte udgangspunkt i en konflikt/problemstilling. I novellen er problemstillingen, at de er fattige og sultne og har mistet håbet for deres fremtid. 
  • Novellen har få karakterer.
  • Foregår i et afgrænset miljø: Novellen finder sted i familiens hus.
  • Strækker sig over kort tid: Novellen forløber over nogle timer på én aften.
  • Realistisk miljø 
  • Starter in-media-res:“De hørte den hjemløse landstryger undenfor, blæsten. Han var træt, lod det til. Nu og da lagde han sig ned å marken for hvile, men så måtte han op igen”. 
    • Vi bliver kastet direkte ind i handlingen uden en indledning. Vi får ikke nogen introduktion til, hvem “de” er fx. 

• Lineært forløb: 
  • Kronologisk handlingsforløb med en begyndelse, midte og slutning. Dog ét brud med ét tilbageblik “Først gik det helt godt for familien. Men så var faderen længe indkaldt som soldat. Bagefter dårligt arbejde, lav daglån, høje priser, ned ad bakke. Så kom der sygdomme.”
  • Virkning: Nemt at følge med for læseren, og giver en  realistisk fremstilling af virkeligheden, hvor begivenheder følger hinanden i en kronologisk rækkefølge.
    • Står i kontrast til den overnaturlige hændelser, der finder sted. En overnaturlig hændelse kunne have budt på en mere fragmenteret og modernistisk skildring. Form og indhold er to forskellige ting … og så alligevel ikke. Kan læses som en måde at vise, at mirakler finder sted, og at der findes mere mellem himmel og jord i den virkelige og realistiske verden, derfor er det ikke nødvendigt at lave fortællingen modernistisk. En fortolkning kunne være, at Hansen gerne vil formidle, at (guddommelige) mirakler kan finde sted i den realistiske verden. 

• Fyskiske miljø: 
  • Karakteriseret ved Fattigdom og mangel. 
  • Dette ses  tydeligt i beksrivelsen af familiens hus. Huset er småt og beskedent og i dårlig stand med slidte møbler og pletter på væggene. 
• Lyset: 
  • Lyset i familiens hus siger noget om deres fattigdom og manglende evne til at skjule den. Patreloumslampen er pudset, men den mangler olie. 
  • De har forsøgt at holde facaden oppe i huset. De prøver at holde facaden oppe, og på ydersiden ser de ud til at have en “pæn fattigdom”. Men når lyset stiller skarpt på familien, bliver det tydligt, at de er meget fattige.“I skikkeligere lys havde stuen set hyggeligt ud, omhænget og pæne småting, lyseduge, billeder nips. (…)Lygten stod og pegede på møblernes slidte steder og tapetets pletter. Den viste alle fejl frem. Gjorde de smalle ansigters skrift nem at læse. Det hårde lys gjorde alting ringe” 

• Stil:
  • Høj og litterær stil: Sproget har en høj stil, fordi det primært betsår af lange og informationsstunge sætninger  og indeholder billedsprog, der får sproget til at virke litterært. 
  • Den høje stil bliver af og til brudt af korte sætninger, der skaber en vis form for rytme i fortællingen og er spændingsopbyggende: “I sådan et tyst øjeblik hørte de et dumpt slag på yderdøren. Mellem stue og yderdør lå der både køkken og gang. De hørte det. Det ene slag”. På den måde virker de korte sætninger som et litterært greb, og du kan derfor alligevel ikke sige, at den skifter til lav stil, der ellers er kendetegnet med korte sætninger. 

Forældrene:

• Modløse i begyndelsen af historien. De har opgivet at gøre noget ved deres situation. Deres liv kører på autopilot“Faderen læste avis, det samme stykke om og om igen. Modernes nål for så rask, ud og ind, ud og ind. Næste strømpe, garn i nålen, ind og ud, ind og ud. Det går ikke mer. Kun lidt byggråd.Dag efter dag. Små tallerne, mindre og mindree. Frost og sne. Ikke skjule mer

Forældrenes handlinger og modløshed har direkte forbindelse til deres manglende mad og fattigdom. De kan ikke længere tænke sig ud af situationen, og de kan heller ikke længere skjule eller prøve at skjule deres fattigdom.

• Vi får beskrivelser af, hvordan familien har forsøgt at skjule deres fattigdom ved at pudse tingene i huset, vaske børnene. En fremmede ville ikke kunne opdage fattigdommen “Og var en fremmede kommet ind, havde han måske ikke lagt mærke til noget. SÅ ville forældren gøre deres bedste. Det var deres stolthed at skjule alt til det sidste”. Men familiens situation er så alvorlig, at de ikke kan skjule det mere.
• Fortælleren gør meget ud af at forælle, hvor meget familien har kæmpet til det sidste, og det gør, at vi som læsere får sympati med deres håbløshed og situation. 

 Alvidende 3. personfortæller med en ydre synsvinkel

• Fortælleren har adgang til flere karakteres følelser og tanker i novellen. “Den kikker ind, tænkte de, den morer sig over os, skønt der ikke er noget at more sig over”. 
• 3. personfortæller: Referer til karaktererne i tredje person: Faderen, børnene, de han, hun.
• Fortælleren udnytter ikke sin alvidenhed, og det sker få gange, at vi adgang til familiens tanker og følelser. Vi følger det meste af historien med en ydre synsvinkel
• Effekt: Giver let et overblik over handlingsforløbet, da fortælleren har mulighed for at springe i tid og sted og mellem personer. Fortolkningen af, hvad familien føler eller tror lægges op til læseren, fordi fortælleren ikke giver adgang til det. 

Novellen indeholder indirekte referencer til biblen. 

• Agerhønen=Jesus. Agerhønens tab af liv bliver familines frelse på samme måde, som Jesus ofrede sit legeme og frelste mennesket for synd med nadveren. 
• Bibelhistorien”Bespisningsunderet”(Matthæusevangeliets kapitel 14, v. 19-20), hvor Jesus mættede 5.000 mennesker med fem skiver brød og to fisk. På samme måde mætter en lille agerhøne en sulten familie. Denne reference tyder på, at agerhønen besidder samme kræfter som Jesus. 

Tema: 

• Håb og håbløshed i en krisesituation
  • Håbløshed i en krisesituation
    • Familien er fattige, de er sultne og vinteren truer deres sikkerhed. 
    • Familien har mistet håbet for fremtiden. Deres lys er slukket, ligesom lampen mangler olie for at lyse. De er magteløse overfor at ændre deres situation og kører på autopilot. 
  • Agerhønen bliver håbet for familien. 
  • Familien vælger at se agerhønen som en gave til dem. Hønen giver dem håb for fremtiden,  fordi de føler, at nogen/noget passer på dem i deres håbløse situation. 

Efterkrigstidens herticamodernisme (1947-1960)

• Litterær bølge der kom i kølvandet på Anden verdenskrig
• Novellen er skrevet i 1947 – 2. verdenskrig sluttede i 1945. 
• Heretocamodernismen er en respons på den krise de to verdenskrige har medført menneskeheden. 
• Mange af heretica-forfatterne mente, at man kunne håndtere krisen igennem kristendommen. Kristendommen kan forklare, hvorfor mennesket er ondt, men også give  håb for fremtiden i form af Jesus’ ofring for menneskeheden. 
• Heretica-forfatterne er kritiske og optimistiske i deres livssyn. De er kritiske overfor det værdisammenbrud som krigen og den moderne verden har ført med sig (de to verdenskrige fik fatale konsekvenser, i særdeleshed på grund af den moderne verdens udvikling af våben). De er optmistiske for fremtiden, og mener, at meningsløsheden og fremmedgørelsen som den moderne verden skaber kan overvindes, hvis man finder ind til de eksistentielle (og kristne) spørgsmål. 
• Kritisk livssyn i “Agerhønen”: Vi ser, hvike fatale konsekvenser Første Verdenskrig har for en familie. Der er ikke meget optimisme i familien, kun håbløshed. 
• Optimistisk livssyn i “Agerhønen”: De får agerhønen, der mellem linjerne kan læses som et religiøst mirakel, der redder deres liv og giver dem håbet for fremtiden tilbage. 
• Ofte symbolsk læsning: Agerhønen=et kristent mirakel og “den store mand”=Gud.  
• Ofte bibelske referencer: Bespisningsunderet