Præsentation af teksten
“Polterabnend” af Jan Sonnergaard blev udgivet i novellesamlingen Radiator i 1997.
En polterabend er en tradionsrig festlighed, der finder sted et par uger før et bryllup. Typisk vil gommens/brudens venner have forberedt en dag, hvor man skal igennem forskellige aktiviter, som udfordringer, druk og klæde bruden/gommen ud i sjove kostumer.
Ideen med polterabend er at hylde parrets sidste dage som ikke-gifte og bekymringsfrie, mens man også driller dem med det ansvar, som følger med ægteskabet.
Jan Sonnergaard er kendt for sin realistiske fremstilling af marginaliserede individer og bruger ofte anderledes fremstillingsformer og narration og har ofte en ironisk fortæller.
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Sådan bruger du materialet
- Brug materialet til inspiration, når du skal arbejde analytisk med “Polterabend” i undervisningen, enten mundtligt eller skriftligt.
- Punkterne i punktopstillingen giver analytiske pointer om “Polterabend”, men de er ikke listet efter væsentlighed. Det sidste punkt kan være lige så væsentligt som det første. Hvilke pointer, der er væsentlige, afhænger af fokus og formål med din egen analyse af novellen.
- Ved en skriftlig analyse af “Polterabend” skal du altid besvare den specifikke opgaveformulering, som du får til opgaven. Det vil derfor sjældent være en god idé at lave en analyse som en sammenskrivning af punkterne herunder. Læs mere om analyserende artikler.
- Vi opfordrer til, at du bruger materialet som inspiration. Læs den igennem, og hiv evt. nogle pointer ud, som du finder relevante. Skriv derefter din egen analyse.
- Analysehjælpen kan også bruges til mundltig forberedelse. Læse guiden igennem, og noter hovedpointerne. Eller til at besvare spørgsmål, som du har fået af din lære.
·Resumé
Jans Sonnergaards novellen “Polterabend” handler om en polterabend, som bliver holdt for hovedpersonen, Simon, af hans venner Jesper, Per, Knud, Allan og Ib. De dukker op i lejligheden med morgenmad, to kasser øl og tre flasker Gammel Dansk. Novellen strækker sig over polterbandens begyndelse i Simons lejlighed i en provinsby på Sydsjælland til polterabends afslutning på Strøget i København.
Novellen er fortalt af en jeg-fortæller, der i starten af fortællingen ikke er en del af begivenhederne. Fortælleren kan fortælle, hvad der sker, selvom han ikke er til stede. Senere i novellen, hører vi, hvordan fortælleren sætter sig i toget sammen med vennegruppen og udspionerer dem i løbet af polterabenden.
Genre
- Fiktion: Fortællingen er opdigtet
Komposition
- Lienær struktur, hvor begivenhederne sker kronologisk
- Virkning: realistisk fremstilling af begivenhederne
- Lienær handlingsstruktur: Simon udvikler sig i løbet af novellen og ender med at sige fra overfor sine venner. Det fører dog til Simon og gruppens endeligt.
Personkarakteristik
- Ansvarlig: Gør sin lejlighed ren inden, de kommer. Simon er ikke glad for, at Eva bliver hentet af rockere. Simons venner omgås rockere, på det punkt er Simon anderledes end sine venner.
- “… for han var jo en af dem, der ikke deltog særlig helhjertet i alt det der mediehalløj med bander” Modsat sine venner, så omgås Simon ikke rockere.
Sprog:
- Skift mellem lav/normal stil og høj stil
- Høj stil: “Og jeg bestilte mere laks, og en flaske til, mens jeg observerede optrinnet og i mit stille sind frydede mig over, at alt hvad de gjorde så ganske afgjort modsvarede mine forventninger”
- Lange sætninger, svære ord: observerede, frydede, modsvarede, gammeldags udtryk: I mit stille sind
- Bruger fremmedeord, der kommer fra fransk: Enklave, novicer, bonviant
- Lav stil: Når vennegruppen taler med hinanden
- “ Det er sgu da næsten en hund … – råbte de andre indigneret: – Hold nu for helvede op med at være så skide nærig, – Det er Simons dag i dag”
- Bandeord tilhører den lave stil
- Virkning: Distance mellem fortæller og ‘drengene’
- Fortælleren føler sig hævet over vennerne. Viser dette ved at distancerer sig med sproget fra vennegruppen.
- Understreger deres forskellige miljøer
- “ Det er sgu da næsten en hund … – råbte de andre indigneret: – Hold nu for helvede op med at være så skide nærig, – Det er Simons dag i dag”
- Høj stil: “Og jeg bestilte mere laks, og en flaske til, mens jeg observerede optrinnet og i mit stille sind frydede mig over, at alt hvad de gjorde så ganske afgjort modsvarede mine forventninger”
Miljø:
- Begrænset fokus på miljøet. Vi får ikke meget information om miljøet fra fortællerens side gennem beskrivelser. Vi får ting at vide om miljøet gennem personernes handlinger og dialoger.
- Derfor får vi begrænset informationer om det fysiske miljø. Istedet er fokusset i novellen på det sociale miljø.
- Fysiske miljøer i novellen: Simons Lejlighed, togkupeen, Strøget og Café Europa- Vi får nærmest ingen beskrivelser af miljøerne
- “Og måske er det ikke lige den slags kupeer, man drømmer om at tilbringe en times køretur i, når man lige har ordnet en hurtig, men ubehagelig forretning. Helt herude på Bøhlandet, i den dansk provins. Men der var så overfyldt med pendlere i de andre kupéer, at jeg lod mig nøje og satte mig ovre i hjørnet, med ryggen mod en solid væg, dækket af et vindue til højre.”
Fortællerteknik
- Jeg-fortæller
- Fortælleren omtaler sig selv som “jeg” allerde i første linje i historien og fortæller, at han bliver en del af begivenhederne.
- At det er jeg-fortæller gør, at vi som læsere er begrænset til hans tanker, følelser og fortolkning af begivenhederne.
- SKiftende synsvinkel.
- På trods af, at det er jeg-fortæller, så har fortælleren også evnen til at kunne fortælle historien i en personbunden 3. personsfortæller. Læseren får nemlig adgang til Simons indre verden
- Simon er kongen, og Simon var rørt og stolt og glad, og trods den pænt store brander de havde påført ham, tænkte han helt klart, og med alle sine følelser: —De er mine venner … —
- På trods af, at det er jeg-fortæller, så har fortælleren også evnen til at kunne fortælle historien i en personbunden 3. personsfortæller. Læseren får nemlig adgang til Simons indre verden
Fremstillngsform
Scenisk fremstillingsform:
- Med den sceniske fremstillingsform zoomes der helt ind på den enkelte scene, og læseren får en nærhed til begivenhederne. Der kan være dialog, og scenen opleves, som den udspiller sig.
- – Det er sgu da næsten en hund … — råbte de andre indigineret: –Hold nu for helvede op med at være så skide nærig – det er Simons dag i dag – Derefter tog de Simon i guldstol, ud af kupeen og hen af perronen, og Knud råbte: SImon er kongen, og Simon var rørt stolt og glad, og trods den pænt store brander de havde påført ham, tænkte han helt klar, og med alle føelser: – De er mine venner … –
Tema:
Novellen udforsker, hvad der sker med mennesker, når man tager skridtet fra ungkarl til gift mand. Novellen slutter med en lukket slutning og kommer derfor ikke med et konkret svar. Hvad sker der med vennegruppen efter Simon er blevet slået hjel?
Budskab:
- Der er ikke noget entydigt budskab i novellen.
Forankring i den litteraturhistoriske periode
- Skrevet i 1997
- Tilhører den litterære periode, der kaldes “Postmodernisme”
- Kendetegnet ved at bryde med traditionelle måder at fortælle på.
- Følger en kronologisk og lienær komposition. Men Sonnergaard bruger en meget synlig fortæller, der er er til stede i begivenheden til at berette om begivenhederne i novellen igennem en jeg-fortæller.
- Vi bliver som læsere dermed gjort opmærksomme på, at det er stykke fiktion, vi læser, som også er et træk fra postmodernismen. Hvor man er optaget af spørgsmål om fiktion og virkelighed.
Skriv et svar