Præsentation af teksten
Digtet “Blinkende Lygter” er udgivet i digtsamlingen af samme navn i 1947.
Tove Ditlevsen forfatterskab er kendt for at formidle kompleksiteten i familiestrukturer og udforsker temaer som ensomhed, kærlighed og ægteskab med realisme og nærvær. Mellem linjerne kritiserer Ditlevsen ofte de dybdeliggende patriakaiske strukturer i familien i 1950’erne, der kan undertrykke familiers lykke.
Ditlevsen er selvlært forfatter og voksede op i arbejderklassen uden en formel uddannelse. Hun har i alt udgivet 37 bøger, der både indeholder romaner, novellesamlinger og digtsamlinger.
1950’ernes Danmarks familier havde en patriarkalsk struktur, hvor faren var den dominerende figur i hjemmet. Kvinderne var ofte husmødre, mens mændene tjente den primære indkomst. Kvinderne arbejdede sjældent uden for hjemmet, men i nogle fattige familier var kvinden nødt til at arbejde for at tjene nok penge til at overleve.
På trods af økonomisk vækst i 1950’erne og 60’erne, var det ikke alle, der nød godt af det. Mange arbejdere forblev fattige og levede under kummerlige forhold i små og mørke bylejligheder, mens middelklassen og overklassen oplevede en positiv udvikling af deres levestandard i perioden.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Sådan bruger du materialet
Brug materialet til inspiration, når du skal arbejde analytisk med “Blinkende Lygter” i undervisningen, enten mundtligt eller skriftligt.
- Punkterne i punktopstillingen giver analytiske pointer om “Blinkende Lygter”, men de er ikke listet efter væsentlighed. Det sidste punkt kan være lige så væsentligt som det første. Hvilke pointer, der er væsentlige, afhænger af fokus og formål med din egen analyse af digtet.
- Ved en skriftlig analyse af “Blinkende lygter”, skal du altid besvare den specifikke opgaveformulering, som du får til opgaven. Det vil derfor sjældent være en god idé at lave en analyse som en sammenskrivning af punkterne herunder. Læs mere om analyserende artikler.
- Vi opfordrer til, at du bruger materialet som inspiration. Læs den igennem, og hiv evt. nogle pointer ud, som du finder relevante. Skriv derefter din egen analyse.
Resumé
Genre:
- Lyrisk digt:
- Her lyser din vildsomme kærllighed/fortabt gennem tågede nætter, og hvad du siden elsked og led/har grænser som viljen sættes.
Form
- 6 strofer, med 4 vers i hver
- Enderim som Krydsrim (ABAB)
- Bogstavrim/alliterationer: “Brænder” “blinkende”, “som” og “spor”, “fryser” og “flygter
Sprog
Billedsprog
-
-
- Billedsproget skabes med kontrasten lys og mørke, kulde og varme
- Der bliver brugt metaforer og metanomyer i digtet
- Metaforer: Stilistisk virkemiddel, hvor man erstatter et ord med et billede. En sammenligning mellem to ting, hvor ordet ‘som’ mangler
- Metaforeren overfører betydningen mellem to “kildeområder”, der ikke har noget med hinanden at gøre.
- F.eks. “hun var en smuk rose”.
- Rose = naturen
- hun = et menneske
- Metaforeren overfører betydningen mellem to “kildeområder”, der ikke har noget med hinanden at gøre.
- Metonymi: Stilistisk virkemiddel, hvor man erstater et ord med noget andet, men det er fra sammen “kildeområder”
- Fx “Jeg læst H.C. Andersen.”
- Her mener man ikke H.C.Andersen som en person, men derimod tekster fra hans forfatterskab.
- Fx “Jeg læst H.C. Andersen.”
- Metaforer: Stilistisk virkemiddel, hvor man erstatter et ord med et billede. En sammenligning mellem to ting, hvor ordet ‘som’ mangler
-
Tema og budskab
- Jeget er fremmedgjort i sit voksenliv på grund af oplevelser fra barndommen
- Ses i splittelsen mellem mørke/lys, varme/kulde
- Barndommen beskrives som negativ ved hjælp af kulde og mørke
Jeget i digtet:
- Der er ikke et jeg direkte til stede i digtet.
- Taler direkte til et du. Og digtet er derfor foralt igennem en andenpersonfortæller, som er udsædvanligt i lyrikken.
- Vi identificerer os med duet, og barndommens spor er en alem erfaring for alle læsere. Vi er alle formet af vores barndom, på godt og ondt.
- EN anden fortolkning er, at jeget tager afstand for sit kompliceret følelsesliv og barndom, der har formet jeget i en negativ retning. Dette gøres ved at nævne sig selv som et du. Dette viser endnu et lag på konsekvenserne for den svære barndom, hvor jeget er følelesmæssigt distanceret til sig selv.
Den historiske forankring:
- Historiske fordusætninger for kulturadikalismen: Økonomisk krise i 30’erne, arbejdsløshed, 1./2. verdenskrig og modernitetens konsekvenser
- Udvikling af den marxsistiske filosofi, der kritiserede det vestlige kapitalistiske samfunds tro på markedskræftererne.
- Psykologiekse teorier som Sigmund Freud, der viste, at mennesket har fortræninger og drifter, de ikke er i kontrol over. Viste, at mennesket lider under borgerskabets normer og tabuer.
- Især den økonomiske krise i 30’erne fik sociale forhold til at fylde mere i litteraturen.
Skriv et svar