Sådan bruger du materialet:
- Materialet fungerer som et opslagsværk, der indeholder en introduktion til de fleste danskfaglige metoder, som du kan risikere at støde på i din undervisning eller som led i din opgaveskrivning.
- I materialet kan du finde:
- En forklaring på, hvorfor vi bruger metoder
- Hvad der er godt at komme ind på i et metodeafsnit eller til et mundtligt forsvar
- Et udvalg af de litterære metoder
- Et udvalg af de sproglige metoder
- Et udvalg af de medieanalytiske metoder
- Det er vigtigt at huske, at du ikke behøver at bruge alt fra hver metode – du bør udvælge de elementer, som du finder mest relevante for netop din opgave/problemstilling. Nogle metoder er meget brede og det vil derfor ikke være alt, der er lige relevant for lige netop din opgave.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Sådan bruger du materialet
- Danskfaget er et bredt fag, der rummer litteratur, sprog og medier. Derfor er det vigtigt at have forskellige tilgange til tekster (med begrebet ‘tekster’ menes der ikke kun romaner, noveller, digte og artikler – begrebet indeholder også billeder, videoer, film, hjemmesider osv.) afhængigt af, hvilken type tekst du arbejder med, og hvad du vil undersøge med din analyse.
- Valg af metode er vigtigt, fordi det fortæller noget om, hvilken vinkel du lægger på teksten, da hver metode tilgår teksten forskelligt. Ofte bruger vi de danskfaglige metoder uden at tænke videre over det, men der er situationer, fx i en større opgave, hvor det er vigtigt at vide, hvilke(n) metode(r) vi bruger.
- Når du vælger metode(r) er det derfor vigtigt at vide hvad formålet er med din analyse. Metoderne kan noget forskelligt, og det den ene metode vægter højest findes måske irrelevant inden for en anden metode.
- Det er vigtigt at vide, at du godt må benytte dig af flere metoder i din analyse – ofte giver det faktisk en bedre og bredere forståelse for teksten at have forskellige vinkler på den. Du behøver desuden ikke at gå slavisk til en metode – du må gerne tage dét, der er interessant, og springe noget af det, du finder irrelevant over. Du kan altså låne fra flere metoder og udnytte, at de kan noget forskelligt. Det er blot vigtigt, at du ved, hvad du gør, og hvorfor du gør det.
Godt at komme ind på i et metodeafsnit / til mundtligt forsvar (DHO, SRO, SRP, SOP)
Valg af fag
- Hvorfor netop disse fag?
- Hvorfor arbejder disse fag godt sammen?
- Hvorfor er disse fag gode til at besvare netop din problemformulering?
- Hvad kan disse fag bidrage med ift. din problemformulering?
- Begrænser disse fag dig på nogen måde ift. din problemformulering?
- Hvordan er dine fag forskellige fra hinanden?
- Minder dine fag om hinanden på nogen måde?
De litterære metoder
Herunder ses de metoder, der typisk knytter sig til litterære analyser. Oftest bruges de på skønlitterære tekster, men de kan også bruges til andre tekster f.eks non-fiktion, nyhedsartikler, dokumentarer, kortfilm, meme-analyse osv.
Biografisk metode
Hvad går den biografiske metode ud på
- Den biografiske metode opfatter teksten og forfatteren som forenede - dvs. forfatter og tekst hænger sammen og kan ikke adskilles.
- Den biografiske metode peger på, at forfatterens livssituation afspejles i teksten. Læseren kan dermed åbne teksten på en ny måde, ved at lære mere om forfatteren og forfatterens liv.
Komparativ metode
Hvad går den komparative metode ud på?
- Overordnet set er den komparative metode en sammenligningsmetode - den bruges dermed til at sammenligne to eller flere tekster.
- Her er det igen vigtigt at pointere, at vi i danskfaget arbejder med et bredt tekstbegreb, hvilket betyder, at stort set alt kan forstås som tekster: skønlitteratur, faglitteratur, artikler, film, instagram-opslag, memes, billeder osv.
- Det er vigtigt at have et fokus med analysen. Du skal snævre dig ind på et bestemt interessefelt i din analyse, og så sammenligne teksterne på baggrund af dette. Ofte vil dette interessefelt være bestemt af din problemformulering. Hvis du f.eks. skal undersøge fortælleforhold i børnelitteratur, er det væsentligt at din analyse fokuserer på fortælleren, synsvinklen og det fortællerrelaterede virkemidler.
- Den komparative metode kan bruges til et utal af analyser. Den kan f.eks.
- Undersøge hvordan litteratur udvikler sig over tid.
- Undersøge hvordan forskellige forfattere fra samme periode tilgår et emne.
- Undersøge hvordan forfattere fra forskellige perioder tilgår et emne
- Undersøge hvordan et forfatterskab udvikler sig over tid (fra tidligere værker til sene værker).
- Undersøge hvordan der bruges forskellige virkemidler til at fremstille et emne
- osv.
- Vælger du at arbejde med tekster fra samme periode, laver du en ‘synkron sammenligning’.
- Vælger du at arbejde med tekster fra forskellige perioder, laver du en ‘diakron sammenligning’.
Læserorienteret metode / Receptionsteori
Hvad går den læserorienterede metode ud på?
- Metoden har flere navne: ‘Den læserorienterede metode’, ‘Receptionsteori’ og ‘Reader-response theory’.
- Metoden fokuserer på læserens forståelse af teksten - metoden bygger dermed på en idé om, at tekstens mening skabes i mødet med læseren. Teksten og læseren er fælles om at skabe mening.
- Metodens vigtige teoretikere: Wolfgang Iser (1926-2007), Stanley Fish (f. 1938).
- Metoden benytter sig bl.a. af begreberne ubestemte steder og tomme pladser.
- Ubestemte steder:
- Ubestemte steder skal forstås som steder eller tidsforløb, som læseren ikke har adgang til. På den måde inviteter teksten læseren til at meddigte - læseren kan selv skabe sig et billede af stedet. Læseren bliver dermed mere involveret i teksten.
- De ubestemte steder er det vi ikke hører om, f.eks har vi ofte fortællinger, der beretter om morgenen inden skole, turen til skole, mødet med vennerne inden timerne begynder, frikvartererne, aktiviteter efter skole - men selve timerne/undervisningen er udeladt og de udgør dermed et ubestemt sted, som læseren selv kan udfylde.
- Tomme pladser:
- Tomme pladser er elementer der bliver udeladt fra fortællingen, handlinger der ikke bliver uddybet, betydninger der ikke er åbenlyse osv.
- En teksts brug af tomme pladser fortæller noget om, hvor høje krav en tekst stiller til læseren. Mange tomme pladser = høje krav til læserens fortolkningsevne. Få tomme pladser = lave krav til læserens fortolkningsevne.
- Eksempel fra børneromanen Far, fare Krigsmand: “Jeg har stadig ikke skruet op og hører ikke, hvad de taler om, men jeg tror, jeg ved det. Det var ikke far. Heldigvis”. I citatet udgør det en tom plads, hvad de taler om i tv-indslaget. Det siges ikke direkte, at der er tale om en død soldat, og at Markus frygter, at den døde soldat er hans far, men teksten har alligevel en forventning om, at læseren kan fortolke sig til denne viden.
- Hvis du har svært ved at tyde betydningen af teksters tomme pladser, er det en god hjælp at prøve at stille spørgsmål til den tomme plads: “Hvad kan tv-indslaget handle om, når det gør Markus bange og når han til sidst er lettet over, at det ikke var hans far, som indslaget handlede om?”
- Ubestemte steder:
- Den læserorienterede metode benytter sig ofte af ideen om en ideallæser, dvs. den type læser, som teksten går ud fra, vil kunne få det forventede ud af teksten.
Nykritisk metode
Hvad går nykritisk metode ud på?
- Den nykritiske metode ser teksten som en isoleret enhed, der kan stå alene (dvs. den er autonom). I den nykritiske metode holder vi derfor teksten adskilt fra dens forfatter, periode, læser osv.
- Hvis du er i tvivl om, hvor du skal hen med en tekst. Den nykritiske metode er god at begynde med, da den ikke som sådan lægger en bestemt vinkel på teksten, i stedet betragter du mange dele af teksten og kan så dykke ned i dét, du finder mest interessant.
- Hvis du skal lave en helt almindelig analyse af en tekst, minder det meget om den nykritiske metode. Det er de samme punkter, du skal kommer ind på: komposition, sprog, fortæller, personer, tid og miljø, tema og budskab, osv.
Postkolonial metode
Hvad går postkolonial metode ud på?
- Den postkoloniale metode har en kritisk tilgang til de gamle imperialistiske kolonimagters greb på verden.
- Metoden interesserer sig bl.a. for litteratur, der er skrevet i kolonierne og om kolonierne - både før og efter koloniernes selvstændighed.
- Metoden undersøger, om teksterne indeholder spor, der enten stemmer overens med den kolonialistiske magt - eller tager afstand fra den.
- Metoden er særligt interesseret i menneskesyn, magtforhold og ideologier.
- Når vi taler om koloniseringen og kolonitiden, taler vi ofte om 1700-1800-tallet, hvor mange europæiske magter (særligt Storbritannien, Frankrig, Belgien, Holland og Spanien) rejste til bl.a. Nordamerika, Sydamerika, Afrika, Australien og Indien, for at oprette kolonier (dvs. landområder som en stat har erhvervet sig udenfor eget oprindelige territorium). Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at kolonisering har fundet sted i større eller mindre grad gennem det meste af historien, så den postkoloniale metode kan sagtens bruges på tekster, der falder udenfor 1700-1800-tallet.
Psykoanalytisk metode
Hvad går psykoanalytisk metode ud på?
- Psykoanalysen er en teori, der stammer fra den østrigske læge og psykolog, Sigmund Freud.
- Ifølge Freud består mennesket både af noget bevidst og noget ubevidst. Det ubevidste viser sig somme tider i forvrængede udgaver f.eks. i drømme.
- Inden for psykoanalysen er der en forståelse af, at mennesket fortrænger ubehagelige oplevelser og gemmer dem i det ubevidste. I det ubevidste er disse ‘traumer’ gemt for øjet, men kan stadig påvirke mennesket i forskellig grad.
- Indenfor psykoanalysen arbejder vi med tre vigtige begreber:
- 1) Jeget / Egoet
- 2) Overjeget / Superegoet
- Id’et
Kønsstudier/Queer-teori
Hvad går kønsstudier og queer-teori ud på?
- Kønsstudier og Queer-teori beskæftiger sig med køn og kønsidentitet i forskellige tekster.
- Ordet ‘queer’ er engelsk og betyder ‘underlig’ eller 'usædvanlig'. Det bruges som en betegnelse for ikke-heteroseksuelle mennesker.
- Judith Butler er en af de centrale teoretikere indenfor kønsstudier og queer-teori.
- Kønsstudier og Queer-teori forsøger at ændre den almene opfattelse af køn og seksualitet. Formålet er at belyse elementer af samfundet og kulturen, der har brug for en opdatering, sådan at alle mennesker kan ses som værende lige ‘normale’ eller lige ‘unormale’ og at der ikke er noget, der er ‘mere rigtigt’ eller ‘mere naturligt’ end andet.
- Du har en tekst, der indeholder elementer, der forsøger at udfordre den heteronormative verdensopfattelse.
- Du har en tekst, der forsøger at udfordre det ‘normale’ f.eks ved at gøre opmærksom på overdrevne stereotypiske kønsroller, ved at inddrage queer-karakterer, ved at udfordre den typiske opfattelse af maskulin og feminin, ved at lade karakterer være både maskuline og feminine, ved ikke at udtrykke interesse for køn.
Socialhistorisk metode
Hvad går den socialhistoriske metode ud på?
- Den socialhistoriske metode fokuserer på, hvordan en tekst relaterer sig til den tid, den er skrevet i. Dette viser sig ofte gennem temaer som: politik, økonomi, kulturelle tendenser, opfattelser af individer, ideologier, sociale forhold, samfundssyn osv.
- Den socialhistoriske metode forstår tekster, som værende tæt knyttet til den tid, de er skrevet i.
Strukturalistisk metode
Hvad går den strukturalistiske metode ud på?
- Den strukturalistiske metode leder efter forskellige strukturer i teksten
- Den strukturalistiske metode er særligt interesseret i modsætningspar f.eks tematiske modsætninger: dag/nat, kvinde/mand, menneskeskabt/naturlig osv.
- Den strukturalistiske metode er inspireret af Ferdinand De Saussure, der inddelte sproget i langue og parole. Langue dækker over de grundlæggende strukturer, regler og elementer, som sproget er bygget op af, mens parole betegner måden vi bruger sproget på.
- Aktantmodellen, berettermodellen og kontraktmodellen er strukturalistiske analysemodeller. De er med til at undersøge strukturen i forskellige tekster.
Øko-kritisk metode
Hvad går øko-kritisk metode ud på?
- Økokritik fokuserer særligt på teksters fremstilling af naturen og menneskets forhold til naturen
- Økokritik tager udgangspunkt i natursyn.
- Økokritik er en tematisk analyse, da den undersøger temaet ‘natur’ i tekster.
- Økokritikken springer først ud omkring 1980’erne, men siden da er opmærksomheden på naturen kun blevet større i samfundet - økokritikken bliver dermed mere og mere relevant med tiden.
Argumentationsanalyse
Hvad går argumentationsanalyse ud på?
- Argumentationsanalyse undersøger argumentationen i en tekst - afsenderens synspunkter, opbygning af argumenter, argumenters belæg og sammenhæng osv.
- I en argumentationsanalyse skal du desuden vurdere, om tekstens argumentation fungerer - er den troværdig og saglig?
- Argumentationsanalyse kan mange forskellige ting - du kan blive bedt om at lave en analyse af en afsenders argumentation i en tekst, men du kan også blive bedt om at lave en mere bred analyse, hvor argumentation også indebærer andre retoriske virkemidler i så fald er den nærmest identisk med den retoriske analyse - det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, hvad dit formål er med argumentationsanalysen og hvor bred en vinkel du lægger.
Diskursanalyse
Hvad går diskursanalyse ud på?
- Diskursanalyse er en metode, der fokuserer på at undersøge sprog og kommunikation ud fra samfundet og kulturen.
- Diskurser handler om sociale hierarkier - dvs. magtforhold i samfundet. Diskurser er ikke konstante og fastlåste, de er i konstant udvikling og bevægelse.
- Kort sagt kan vi sige, at en diskurs er måden vi taler om og forstår et bestemt emne.
- Diskursanalyse bruges til at undersøge, hvilke(n) diskurs(er) der bruges i en tekst.
- Diskursanalyse handler om, at vi kan være med til at forme virkeligheden, samfundet og kulturen ved at bruge bestemte diskurser.
- Diskursanalyse er særligt god at bruge i dansk, engelsk og samfundsfag. I danskfaget bruger du oftest diskursanalyse, når du skal analysere nonfiktive tekster
- Diskursanalyse er god at bruge, hvis du vil undersøge, hvilken diskurs en bestemt tekst benytter sig af.
- Diskursanalyse er god at bruge, hvis du vil undersøge forskelle og ligheder mellem to forskellige diskurser af det samme emne.
- Diskursanalyse er god at bruge, hvis du vil undersøge, hvordan en diskurs har udviklet sig over tid, f.eks. rygning, abort, slaver, homoseksualitet, veganisme, naturen osv.
Face og facework
Hvad går face og facework ud på?
- Face og facework er en metode, der fokuserer på, hvordan vi fremstiller os selv foran andre, samt hvordan andre mennesker opfatter os.
- Metoden kan bruges til at undersøge sociale interaktioner mellem mennesker
- Begrebet face betegner det ‘ansigt’ vi præsenterer udadtil, dvs. vores identitet/selvopfattelse
- Begrebet facework betegner de strategier, som vi bruger til at performe/opretholde vores face. Formålet med facework er at vi ønsker at få bekræftelse fra mennesker omkring os - vi vil gerne vide, at de ser os på samme måde, som vi ser os selv.
Retorisk analyse
Hvad går en retorisk analyse ud på?
- En retorisk analyse fokuserer på tekstens virkemidler samt hvad disse gør for teksten og for forståelsen/modtagelsen af teksten.
- Retorisk analyse fokuserer også på afsender og modtager - metoden kan bl.a. undersøge, om afsenderen opnår det ønskede med teksten, hvilken rolle modtageren spiller i teksten osv.
Sociolingvistisk analyse
Hvad går en sociolingvistisk analyse ud på?
- Sociolingvistisk analyse kigger på, hvordan vores sprog fortæller noget om sociale sammenhænge i samfundet.
- Sociolingvistisk analyse undersøger, hvad vores sprog siger om vores identitet samt de sociale grupper, som vi indgår i.
- Sociolingvistisk analyse kan bruges i mange forskellige tekster. Den er god at bruge til at analysere talesprog f.eks. i optaget format (lyd eller video), men kan også bruges til skønlitterære tekster med meget dialog - særligt interessant hvis en skønlitterær tekst bruger sprog med dialekt!
Sproghandlingsanalyse
Hvad går sproghandlingsanalyse ud på?
- Sproghandlingsanalyse går ud på, at vi undersøger forskellige sproghandlinger i en tekst. Med sproghandlinger menes der ‘de handlinger der menes/udtrykkes gennem sproget’.
- Sproghandlingsanalysen går ud på, at vi ser enhver sproglig ytring som en handling.
- Sproghandlingsanalysen kan sige noget om, hvordan vi taler med hinanden.
- Sproghandlingsanalyse kan bruges til skriftlige tekster f.eks. et dramastykke, en dialog i en novelle/roman, en artikel, osv. men metoden kan også bruges til visuelle (billede) og auditive (lyd) medier f.eks. radio, podcast, interviews, tv-programmer, film, sociale medier, optagelser osv.
Sproglig og stilistisk analyse
Hvad går sproglig og stilistisk analyse ud på?
- I en sproglig og stilistisk analyse undersøger du, hvordan en teksts sproglige virkemidler hænger sammen med dens budskab og tema.
- I en sproglig og stilistisk analyse holder du tekstens form op mod tekstens indhold.
Transaktionsanalyse
Hvad går transaktionsanalyse ud på?
- Formålet med transaktionsanalyse er at undersøge magtforholdene i forskellige samtaler/kommunikationssituationer.
- Transaktionsanalyse går ud på, at der findes tre forskellige roller (forælderrollen, voksenrollen og barnerollen) som vi påtager os i samtaler. Vi kommunikerer disse roller gennem vores sprog - men også gennem bl.a. ansigtsudtryk og kropssprog. Alle tre roller ligger gemt i os alle, men i hver samtale vælger vi, hvilken rolle der skal kommunikeres - vores valg fortæller dermed noget om magtforholdet i samtalen dvs. mellem dem, der kommunikerer med hinanden.
De medieanalytiske metoder
Generelt om medieanalyse
- Medier er et bredt begreb, der dækker over en lang række af teksttyper. Overordnet set kan vi sige, at medier er tekster, der kommunikerer noget fra en afsender til en modtager.
Filmanalyse
Hvad går filmanalyse ud på:
- Filmanalyse går ud på at undersøge, hvilke virkemidler der er på spil i en given film/video.
- Filmanalyse går ud på at analysere filmens indhold - dette kan gøres ligesom i en litterær analyse f.eks. med personkarakteristik, miljøkarakteristik, symboler, osv.
Skriv et svar