Præsentation af teksten

“Bond-Idyl” er skrevet af Henrik Pontoppidan i novellesamlingen Landbybilleder i 1883. Novellen er også udgivet i en forkortet udgive i samlingen Fra hytterne (1899) som “Idyl”. Vær opmærksom på, hvilken udgave du arbejder med. De to udgaver er forskellige, så det er meget vigtigt, at du ved, hvilken udgave du arbejder med. 

Novellen skildrer livet på landet i slutningen af 1800-tallet, særligt forholdet mellem forskellige klasser. Hvor vi har arbejderne  på den ene side og de rige bøndere på den anden side. 

Novellen formidler et budskab om, at det er umuligt  at bryde med klassesamfundet i 1800-tallet. 

Novellen tilhører den litteraturhistoriske periode Det Moderne Gennembrud. 

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Sådan bruger du materialet

  • Brug materialet til inspiration, når du skal arbejde analytisk med “Bonde-Idyl” i undervisningen, enten mundtligt eller skriftligt.
  • Punkterne i punktopstillingen giver analytiske pointer om “Bonde-Idyl, men de er ikke listet efter væsentlighed. Det sidste punkt kan være lige så væsentligt som det første. Hvilke pointer, der er væsentlige, afhænger af fokus og formål med din egen analyse af novellen.
  • Ved en skriftlig analyse af “Bonde-Idyl” skal du altid besvare den specifikke opgaveformulering, som du får til opgaven. Det vil derfor sjældent være en god idé at lave en analyse som en sammenskrivning af punkterne herunder. Læs mere om analyserende artikler.
  • Vi opfordrer til, at du bruger materialet som inspiration. Læs den igennem, og hiv evt. nogle pointer ud, som du finder relevante. Skriv derefter din egen analyse.
  • Analysehjælpen kan også bruges til mundltig forberedelse. Læse guiden igennem, og noter hovedpointerne. Eller til at besvare spørgsmål, som du har fået af din lære.

Resumé

"Bonde-Idyl" af Henrik Pontoppidan skildrer en landsby i slutningen af det 19. århundrede og de klasseforskelle, der opstår mellem arbejderne og bønderne. De fattige bønder bor i slidte hytter ved Aahusene, mens bøndernebor på flotte gårde, hvor de har arbejderne ansat. Novellen begynder med at fortælle om den hårde vinter, som de fattigem arbejdere har svært ved at komme igennem, mens de rige bønder ingen problemer har. Arbejderne har kun Mikkelsgildet at se frem til. Mikkelsgildet er et gilde, hvor hele byen mødes, hvor bønderne serverer mad for arbejderne.

Analyse

Genre:
  • Fiktion: Det er en opdigtet fortælling. 
  • Realistisk fortælling: Novellen foregår i et realistisk miljø uden overnaturlige elementer. 
  • Novelle: Begrænset tidsperiode, centrerer sig om én begivenhed, få personer, et vendepunkt. 
  • Adskiller sig fra moderne noveller ved ikke at starte In media res, men har en meget lang introduktion og præsentation før handlingen udspiller sig. 

Personkarakteristik:

Olav:
  • Søn af Mads Monsen
  • Usympatisk - Udnytter Ane seksuelt uden samvittighed
    • han ser Ane som sin ejendom og er ligeglad med, at hun er forlovet med Mathias “Olav havde derfor ogsaa lige siden den Dag, hun fæstedes til Gaarden, halvt om halvt betragtet hende som sin lovlige Ejendom, skjønt han godt vidste, at hun var hemmelig forlovet med en vis Mathias” 

Miljø:

  • Miljøet beskriver livet på landet i det 19- århundrede
  • Fokuserer på forholdet mellem de rige og fattige
  Arbejderne
  • Mange arbejder for bønderne på gårdene.
  • De er fattige arbejdere bor under kummerlige forhold og tilhører en lav social klasse
    • Bor i aahusene
    • … De laa dernede i en kummerlig, lergraa Række, omgivne af det store, sumpede Mosekær, hvori Aaen tabte sig.
  Rundt omkring dem laa denne Fattigmands evige Sværm af smaa, svampede Børn, der klækkedes ud inde i de store, brede Halmsenge.  Og mens oppe i Gaardene Slægt efter Slægt bestandig voxede sig større og rankere, trivedes der frem her fra Hytterne en stadig mindre og forkrøblet Skabning med lange Arme og store, tomme Hoveder nede mellem uformelige Skuldre – en lavstammet, udmarvet Slægt, der Kuld paa Kuld, fra Barn til Graven, spredte sig omkring for at lægge sine "Værdier" rundt i Bondens Marker og Moser, som de forbedrede.
  • Arbejderne tænker på orør, men gør aldrig noget ved det. Især om vinteren mærker de forskellene mellem rige og fattige og deres hårde vilkår.
  Tænker på oprør, men det sker aldirg. Det kunde vel mellem Stunder hænde – især mod Vinteren, naar Taagen trykkede sig ned over Byen; naar Lemmerne værkede af den lange, slidfulde Sommer, mens Bonden hyggede sig inde i sine lune, hyggelige Gaarde og mellem de tæt fyldte Lader – at en og anden, der vaad og foraset slæbte sig hjem i Mørkningen til sin nøgne Stue, pludselig standsede med Haanden over sit store tomme Hoved som for at spørge: hvor vel egentlig disse deres Værdier blev af? Om de nogen Sinde kom igjen? Og hvem der hævede Renterne? … Og der kunde komme som et Tryk inde i Brystet; noget ubestemt noget, der bankede og pressede paa og vilde frem. Men det kom ikke frem; det kom aldrig frem. Det stod der et kort Minut og døde saa stille bort i fornyet Slæb, – ligesom Aaen, der sivede ud i det store, sumpede Mosekjær.
  • Arbejderne er bevidste om deres uretfærdige behandling af bønderne, men de tør ikke gøre noget ved det. De tænker på oprør, men er for afhængige af bønderne til at kunne gøre noget ved det. F.eks. når skolelære Pedersen snakker dårligt om klassekampen, der er begyndt i 1800-tallet drikker arbejderene sorgerne væk i et glas punch og fortsætter derefter festilighederne “Alligevel – da de første Toner lød oppe fra Tribunen, skyllede Folk blot hurtig et Glas Punsch i sig og tog saa ufortrøden fat paa Lystigheden igjen.”

Sproget

Beskrivende og sansende sprog (romantikkens sprog)
  • Der er benyttet et sansende og beskrivende sprog af naturen på landet, der Indeholder meget billedsprog i form af besjællinger.Selve Solen har vist nok mistet en Del af sin Varme. Men fra Buske, fra Træer og fra de vaade Pløjemarker glimter og glitrer det saa overgivent, saa leende blankt, som havde de været skjælmske nok til at gjemme paa Sommerens Straaler for nu smilende at brede dem ud til almindelig Forbavselse

Fortællerteknik

  • Synlig alvidende 3. Personforæller
    • Alvidende: Adgang til forskellige karakteres tanker og følelser
    • Synlig: Fortælleren kommer med holdninger i form af ironiske kommentare i løbet af handlingsforløbet. Der skabes en absurd kontrast imellem, at de rige bønder er indenfor i varmen, mens de fattigere arbejdere knokler ude på marken . Fortælleren kommer derfor til at fremstå ironisk, da denne uretfærdighed ikke bliver italesat af fortælleren, men bliver beskrevet som “fornøjelig”.
      • “i denne lange, trygge Vintersøvn, som intet forstyrrer, men som forsødes ved den fornøjelige Lyd af Husmandens travle Plejl paa Logulvet”

Fremstillngsform

  • Novellen skifter mellem at være panoramisk og scenisk
Panoramisk:
  • Den panoramiske fremstillingsform skaber overblik over handlingen. Vi får præsenteret de store linjer i fortællingen, og vi er “zoomet ud” fra selve handlingen.
  • Den panoramiske fremstillingsform bliver brugt i indledningen af novellen.
“Naar Høst er vel til Ende; naar Sommerens Fugle er dragne bort, og  Sæden ligger godt i HJem i Stakke og Lader, da kan det ofte hænde, at Folk, der gaar omkring og har med at rede sig inden for Vinteren og pakke ud for Vintervanerne, pludselig overraskes af en lang Række Festligt skinnende Solskinsdage [...] før vinteren tungt og langsomt ruller frem i tætte oktobertaaager over rust og ræverøde skove”.

Mikkelsgildet:

  • Fest som bønderne holder for arbejderne. Mikkelsgildet ses som en gave til arbejderne for deres hårde arbejde.Der var pakfuldt i hver en Krog. Thi til Mikkelsgildet maatte ingen være borte; alle skulde med; og rundt om de vel besatte Borde sad Aahusenes pyntede Befolkning i tætte Rader, saa de næppe kunde røre sig, medens selve Salen, der var livet op med Flag og Efteraarets sidste grønne, foreløbig tjente til Opholdssted for Folk, der enten havde spist eller ventede paa at spise
  • Der er helt ro, fordi bønderne spiser → De er sultne normalt. Ved at give dem mad får man dem til at holde mund, ret bogstaveligt.
Men til Trods for den sammenstuvede Menneskemængde var der næsten stille i Stuerne. Man bare spiste. Og store Fade af varm 132 Suppe, Kalvekjød, stuvede Roer og Kartofler forsvandt som lydløst ned i Rækkerne, medens en Os af Mad og Øl bredte sig ud over Stuerne og ind i Salen, hvor den i forventningsfuld Spænding indsnustes af dem, der endnu ikke havde spist.

Fortolkning:

Formidler et  kritisk blik på klassesamfundet på landet i 1800-tallet, hvor ens sociale plads i hierarkiet ikke kan brydes. Hvis du er født fattig, dør du fattig. Tema: Arv og miljø
  • Ens arv og miljø er afgørende for ens succes i livet.
  • Mathias har gode værdier og arbejder hårdt for at give Ane et tørklæde. Alligevel ender Ane med at danske med Olav og tage med ham hjem.
  • Ane forsøger at ændre sin undertrykkelse, men ender med at give efter for sin undertrykkelse.
  • Olav kan heller ikke undslippe sin fars arv, der udnyttede Maren Ans og havde en affære, der ødelagde hendes liv. På samme måde udnytter Olav Ane.

Forankring i den litteraturhistoriske periode

Den Litteraturhistoriske forankring:
  • “Bonde-idyl” er skrevet i Det Moderne Gennembrud, som er en litterær strømning, der havde Georg Brandes som forgangsmand.
  Georg Brandes' projekt:
  • Georg Brandes’ projekt går ud på at lave et opgør med romantikkens idealisme. Brandes ønsker, at litteraturen skal  formidle sandheden og samfundets aktuelle problemer: “Problemer skal sættes under debat”. Det Moderne Gennembrud bryder dermed med Romantikkens tanker om at formidle det skønne i tilværelsen, men vil i stedet formidle det sande i verden.

Specifikt om “Bonde-idyl”

Generelt om analyserende artikler