Analyse af Den grimme ælling af | H.C. Andersen

Indledning
H. C. Andersen var selv noget af en grim ælling. Han passede ikke ind, hverken i klasselokalet i Slagelse eller på balletskolen i København. Hverken hos de rige eller fattige, mændene eller kvinderne.

Han må have følt sig som den grimme ælling til punkt og prikke: han må have kendt til hadet, der kom udefra, indtil det til sidst infiltrerede hans selvsyn, for at kunne skrive om det på den måde, han gjorde.

Men trods alt modgangen voksede Andersen selv op og blev den smukkeste svane i søen. Og eventyrets morale er ikke kun gældende for særtilfælde som H. C. Andersen, men rummer en følelse og nærer et håb, som vi alle har haft. Disse punkter og flere til vil jeg undersøge nærmere i min analyse af Den grimme ælling.

Uddrag
Med en klare understregning af denne morale i slutningen gør H. C. Andersen os allesammen bevidste om, at det er det, der er inde i os - det, vi rummer, der betyder noget i sidste ende, fremfor hvor fint et hus - eller anderede, vi er født i, eller hvordan vi bliver behandlet.

Det er et gammelt svar på et moderne spørgsmål: nemlig arv versus miljø. Andersens mening er derfor tydelig igennem denne ene sætning: ”Det gør ikke noget at være født i andegården, når man kun har ligget i et svaneæg!” (s. 10, l. 280-281): arv over miljø. Og hvis man kigger på manden bag eventyret, forstår vi, hvor denne holdning kommer fra.

Hele hans liv virker som et entydigt bevis for, at, og her citerer jeg Anders Lund Madsen i Debatten 20.8.2020: "Den som er rigtig genial, skal nok klare sig".

Ligegyldig hvor meget ællingen bliver hakket på, nedgjort og ekskluderet, vil ingen verdens udfordringer kunne ændre på, at ællingen er en svane. Og dette begrænser sig ikke til "de store talenter", men gælder for enhver: verden kan ikke ændre på, hvem du inderst inde er.

At mange sociologer og pædagoger nok ville ryste på hovedet af denne konklusion er en anden diskussion. Igennem fortællingen befinder ællingen sig hovedsageligt i tre forskellige miljøer, med fire forskellige sociale miljøer.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu