Indledning
Jeg vil i denne opgave foretage en komparativ analyse og fortolkning af henholdsvis Den lille pige med svovlstikkerne, af H.C. Andersen og Lønningsdag, af Martin Andersen Nexø.
Opgaven er opbygget således, at første del består af en analyse med særligt fokus på fattigdom af Den lille pige med svovlstikkerne og efterfølgende en analyse af Lønningsdag.
Afslutningsvis vil jeg fortolke de to tekster, sammenligne dem og udpege uligheder i deres skildring af fattiges vilkår. Til slut vil jeg perspektivere de to tekster, til de litteraturhistoriske perioder de repræsenterer.
Den lille pige med svovlstikkerne er skrevet af H.C. Andersen i 1848, eventyret er senere blevet en af forfatterens mest kendte værker. Historien handler om en lille pige der er udstødt og alene.
I fortællingens begyndelse bliver vi fortalt, at de andre børn tager afstand fra hende. En dreng går endda så langt, at han stjæler hendes ene tøffel og løber afsted med den.
Den anden tøffel havde hun mistet i forvejen, hvilket efterlader hende tilbage uden fodtøj i den iskolde vinter.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Fattigdom og velstand, den skarpe kontrast der gennem hele eventyret præger miljøet. I det fysiske miljø bliver vi fortalt at det er vinter og derfor frostgrader, med andre ord er det ikke et vejr at opholde sig ude i.
Pigen er tvunget til at opholde sig ude, da hun ikke har bedre steder at befinde sig. Det er ude i kulden, at hun drømmer sig ind i varmen.
Dette fysiske miljø betegner eventyrets kritik af det opdelte samfund. I modsætningen til andre fortællinger der omhandler fattigdom, så påvirker Den lille pige med svovlstikkerne modtager anderledes.
Det skyldes ikke kun at det er individet der er i fokus og at individet er en lille pige, det skyldes også denne kontrast.
Vi oplever ikke kun fattigdom og dens konsekvenser, vi oplever også den rigdom der befinder sig omkring pigen, men som hun bliver udelukket fra.
Hendes sørgelige tilværelse bliver tydeliggjort af kontrasten til glæden hos det bedre borgerskab, dette er et glimrende eksempel på det lyse og det mørke.
Den lyse glæde vi fornemmer ind ad vinduerne hos de rige og den mørke sorg vi fornemmer ude hos de fattige.
Pigens skæbne afspejler temaet i eventyret, den samme skæbne mange andre i hendes sociale lag.
Hendes kamp mod kulden og sulten er den selv samme som mange af hendes ligesindede, dette skaber omdrejningspunkt for hele historien.
Hendes klarsyn er et udtryk for den længsel, der bliver skabt i fattige desperate mennesker, efter en bedre tilværelse.
Desværre er der ikke udsigt til gåsesteg og kakkelovn , en alternativ tilværelse bliver derfor hos gud og mormor.
Trods klarsynet er beskrevet som en smuk drøm om mormorens selvskab, er det i virkeligheden en tragisk fortælling om fattigdom og omsorgsvigt.
Skriv et svar