Slangen og den lille pige | Analyse | Svend Grundtvig

Indledning
Der var engang en fortælling - og denne fortælling blev til flere og flere i takt med at den spredtes i by og land.

I disse fortællinger kunne menneskerne opleve relaterbare udfordringer og konflikter udspille sig i magiske universer - og lærer af karakterenes håndtering af disse.

Magien i fortællingerne adskilte sig fra den virkelighed man måtte leve i, men bragte ligeledes håb om, at man kunne ”leve lykkeligt til sine dages ende”, hvis blot man handlede i godes navn.

Senere blev disse folkeeventyrer skrevet ned, og der skabtes en ny genre indenfor eventyrer, nemlig kunsteventyret.

Denne type eventyr rummede nye, til tider mere komplicerede, budskaber og moraler, men har på andre punkter meget til fælles med dens forgænger, folkeeventyret.

Indholdsfortegnelse
1. Forholdt mellem folkeeventyr og kunsteventyr

Uddrag
Et andet forskelssættende træk for de to fortællinger er deres fortælleforhold, som ikke kun spiller en rolle for personkarakteristikker, men også for fortællingens handlingsforløb.

I ”Slangen og den lille Pige” er der en 3. personfortæller med en ydre synsvinkel, som i høj grad kommenterer på handlingen fremfor at beskrive den.

Dette kan f.eks. ses i: ”Pigen gik for at hente den (trøjen); men da hun kom derhen, saae hun en gruelig stor Slange, som laa paa Trøjen, og hun tog en Kjæp og ville jage den væk, men Slangen blev liggende.”

Her fremstår fortællingen neutral, idet karakternes følelser ikke farver handlingen. Det detaljefattige sprog gør altså, at læseren selv skal læse følelser ind i handlingen, og tolke på, hvorfor karaktererne handler som de gør i de givne situationer.

I ”Den standhaftige tinsoldat” har fortælleren herimod indsigt i karakterenes tanker og følelser, og kan berette om disse i kraft af sin indre synsvinkel.

Blandt andet bliver tinsoldatens refleksioner udtrykt i: ”… men han (tinsoldaten) fandt det ikke passende at skrige højt, da han var i uniform” .

Citaterne eksemplificerer den indre synsvinkel, samt hvordan denne kan påvirke fortællingens handling.

Der udtrykkes en selvindsigt og stolthed, eftersom soldaten ikke mener at dette hysteri klæder hans professionelle uniform, hvor det med en ydre synsvinkel blot ville blive beskrevet at ”han skreg ikke, fordi han var i uniform.”

Hvis ikke tinsoldaten besad denne stolthed, eller hvis den ikke var beskrevet, ville han måske have skreget højt, hvorefter historien havde udspillet sig anderledes.

Det, at læseren bliver inddraget i karakterernes følelser, drifter og refleksioner gør altså også, at disse i høj grad er med til at udforme fortællingen.

Modsat var det i ”Slangen og den lille Pige”, hvor karakterne blot udgjorde aktører i et handlingsforløb.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu