Opgavebeskrivelse
En analyse og fortolkning af ”Om at møde den 100 % perfekte pige en smuk aprilmorgen”, med perspektivering til Haruki Murakami og hans forfatterskab.

Indledning
’’En smuk aprilmorgen går jeg forbi den 100 % perfekte pige på en af de små gader i Harajuku.’’

Sådan starter Haruki Murakamis novelle af næsten samme navn og handler i bund og grund om en af de ting der fylder mest, hvis ikke allermest, i menneskers liv - nemlig kærligheden.

Den handler om at springe ud i det når chancen byder sig, uden at tænke over konsekvenserne, og opnå den ultimative kærlighed. Om at undgå en hverdag med meningsløshed, fortrydelse, ensomhed og fortvivlelse.

Om at fortabe sig i fantasier og drømmeverdener. For gennem novellens fiktion, beskriver Murakami på enkel og elegant vis eksistensen og det at acceptere realiteterne – det at turde eksistere som menneske.

Indholdsfortegnelse
Analyse og fortolkning
Perspektivering

Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver

Uddrag
I novellen følger vi en toogtredive årig mand og hans tanker, fra han opdager den 100 % perfekte pige på gaden, til han passerer hende uden at gøre forsøg på kontakt og herefter indser hvad han skulle have sagt.

Novellen springer en del i tid, både i den ’reelle historie’ og den opdigtede, men vi følger som udgangspunkt manden. Novellen kan groft deles op i to dele; første del, fortalt med manden som jeg-fortæller, hvor vi præsenteres for mandens tanker om pigen, om hendes udseende og en samtale mellem ham og en kammerat.

I samtalen kan han ikke sætte fingeren på, hvad der lige netop gjorde hende den 100 % perfekte pige, da hun hverken virkede som hans type, var specielt smuk eller skilte sig ud på anden måde.

Med undtagelse af, at hun altså var den 100 % perfekte pige. Samtalen slutter med en udramatisk udredelse af, at han intet gjorde eller sagde til hende.

---

’’En smuk aprilmorgen går jeg forbi den 100 % erfekte pige på en af de små gader Harajuku.’’, er en del af novellesamlingen der på engelsk hedder ’’The Elephant Vanishes’’, som er skrevet mellem 1983 og 1990, men først blev oversat og udgivet på engelsk i 1993.

Samlingen, skrevet af Haruki Murakami (født 12. januar 1949), er typisk for Murakamis skrivestil, hvor han kombinerer normalitet med surrealisme eller begivenheder der ’afviger fra normerne’ i den moderne verden.

’’The Elephant Vanishes’’ involverer mange forskellige temaer, men indeholder især fortællinger om tab, forvirring, ensomhed og ødelæggelse.

Generelt skriver Murakami på en simpel, hvad man ville kalde for letlæselig, måde, men med en hang til surrealisme og skjulte budskaber, hvor surrealisme netop forstærker disse budskaber.

At Murakamis historiers begivenheder er lidt skæve og atypiske, gør det langt mere interessant for læseren, der på den måde stiller en masse spørgsmål og tvinges til selv at give teksterne mening, i større eller mindre grad.

Man kan derfor, til en hvis grad, sige at Murakami skriver minimalistisk. Endnu et typisk ’Murakami træk’, er det gennemgående tema, der både kommer til udtryk som skjulte små budskaber og gennem de involverede personers tanker og handlinger.

Har man altså en ide om temaet i teksten, gør det den langt mere forståelig. Et generelt tema for Murakamis værker er eksistentialisme.

For eksempel tanker om meningen med livet og kærligheden. Han skriver om store emner med små midler, og lader meget af forståelsen være op til læseren, der på den måde får en unik og subjektiv oplevelse.