Den perfekte bror | Analyse af novelle | Niels Helberg

Indledning
Den Perfekte Bror er en novelle skrevet i 1990 af Niels Helberg. Novellen handler om en dreng der hedder Niels. han er en klon af sin storebror Michael.

Deres forældre ville gerne have perfekte børn, og i deres forsøg på det, berør de et meget kontroversielt emne om hvad der er etisk korrekt og ukorrekt.

Deres børn bliver født og opdraget med et kæmpe psykisk pres på skuldrene om at de skal være så perfekte som muligt, men karmaen er ond, og det ender faktisk med at det slet ikke var så perfekt som de ønskede.

Indholdsfortegnelse
Science fiction-træk og undergenre
Det ”perfekte” menneske
Forældrenes psykiske pres og karma
Budskab og etiske dilemmaer
Perspektivering

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I genren Science fiction opdigter man en fremtid ud fra noget som er i nutiden, eller noget man selv finder på.

Man perspektiverer på en måde ud i fremtiden, for at se konsekvenserne af forskellige hændelser og opfindelser.

I en science fiction skal der altså være noget nyt, enten som en opfindelse eller i en anden form for tiltag. Det nye kalder man et novum, og det spiller en stor rolle, både i forhold til handlingen, men også fortolkning og budskab.

I Den Perfekte Bror er novumet det her med at de kan klone deres børn.1 Den Perfekte Bror Blev skrevet i 1990, en tid hvor man begyndte at kunne få at vide hvilket køn ens barn ville blive.

Det var også i 90’erne, at man begyndte at kunne se om børn ville blive født med et handicap som fx downsyndrom.

Der var i den tid en megen modstand mod dette, da mange mente at det ikke var etisk korrekt. Det kan forklare hvorfor at forfatteren har valgt at skrive en science fiction om netop dette emne, nemlig for at vise at han var imod det.

I genren science fiction finder man også undergenre. Denne novelle er en dystopi da forfatteren har valgt og skrive en science fiction, hvor han har lavet en form for ”mørk fremtid” altså en fremtid som i dette tilfælde, hvor man prøver at være så perfekte at det faktisk bliver en dyster og kedelig verden.