Indledning
Mit prøveoplæg er den perfekte bror. Jeg har valgt novellen, fordi jeg synes det er en spændende novelle, som behandler flere spændende tematikker og som samtidig giver en som læser noget at tænke over i forhold til egne holdninger, hvilket jeg vil uddybe senere.
Indholdsfortegnelse
Analyse
Personkarakteristik
Fortolkning
Perspektivering
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Novellen har flere motiver bl.a. et etisk motiv, som omhandler de fravalg forældrene laver i forhold til børn.
Som jeg nævnte i min indledning, synes jeg at teksten ligger op til debat omkring det her område, samtidig med at man som læser bliver udfordret på sine egne holdninger omkring abort.
Personligt synes jeg, at abort er en god mulighed, hvis fosteret er handicappet, men de aborter, som er i teksten, synes jeg ikke er okay.
Jeg synes, at vi skal passe på at vores normalitetsbegreb ikke bliver for snævert, og jeg tror også, at det er en debat, som forfatteren gerne vil skabe.
Et andet motiv er den higen efter perfektion som forældrene har, som fx ses ved forældrenes fravalg ved de øvrige graviditeter, ligesom det udtrykkes i titlen.
Som læser tænker man at titlen fra Niels synspunkt er broren og fra forældrenes synspunkt er begge to, hvorimod efter man har læst novellen fremstår titlen nærmest ironisk, da det perfekte ikke findes, hvilket understreges af handlingen, da begge drenge har en dødelig sygdom.
Det får også forældrenes fravalg af de andre børn til at virke absurd, da deres udfordringer er bagateller i forhold til brødrenes sygdom.
Et andet motiv er sorg. Det er b.la. interessant at se på, hvordan mennesker reagerer forskelligt på sorg.
I novellen skriger moren, faren prøver at undgå samtalen så vidt som muligt, samtidig med at han bærer på sorgen alene og Niels derimod skynder sig at klippe ledningen til lytteapparatet over, i stedet for at gå ind til forældrene og konfrontere dem med det, som han har overhørt.
Novellen viser også at sorg ofte er sammenkapret med en masse andre følelser som fx vrede eller jalousi. Tekstens tema er, hvor vigtigt det er at have sin egen identitet.
Niels største udfordring er, at han aldrig kan gøre noget uden at blive sammenlignet med Michael af både lærere, forældre, familiemedlemmer og Michael.
Skriv et svar