Kald mig ikke en af de perfekte piger | Analyse

Indledning
Vi lever i et samfund, hvor fordomme og forventninger fylder mere og mere. En klog mand sagde engang, at personligheder ikke bliver formet af smukke taler, men gennem arbejde og egne præstationer.

Gennem de sidste 10 år har øjnene været rettet mod et såkaldt præstationsfokus, der særligt kendetegner én bestemt gruppe piger: 12-talspigerne.

De er toppen af kransekagen, når det drejer sig om gode karakterer i skolen, men de slipper ikke for de følger, der er med i pakken som 12-talspige, eller sådan lyder fordommene i hvert fald.

Det er sjældent, at vi møder deres modsætning. Men hvordan fremstilles det påståede præstationsfokus og ikke mindst karaktererne, hvis man veksler mellem en såkaldt ”12-talspige” og en pige, der betegner sig selv som en 02-pige?

Hvad har det af betydning for argumentationsformen og brugen af retoriske virkemidler? Disse spørgsmål undersøges i en sammenlignende analyse af kronikken:

”Kald mig ikke en af ”de perfekte piger” skrevet af Sofie Nellemann Kryger og bragt i Information i 2015 samt blogindlægget: ”Jeg er en 02-pige” skrevet af Caroline Thorsfelt og publiceret på carolinethorsfelt.dk 25. april 2017.

Uddrag
I ovenstående citat får modtageren et indblik i det at skulle leve i en konstant op- og nedtur ift. at være god nok, når man snakker karakter.

Billedsproget hjælper med at beskrive hendes selværdsproces; hvordan hun selv betegner det at være bestået som noget positivt, men hver gang ”folk giver hende blikket, falder hun ned af den stige, hun lige er klatret op ad.

Vha. en metafor dannes der således et billede af afsenderens følelser. På den måde kan modtageren danne et indtryk af, hvad Caroline Thorsfelt føler, hvis ikke man selv kender følelsen.

Det gør det nemmere at relatere til som læser, hvilket resulterer i, at der skabes medfølelse for Caroline Thorsfelt. Der tales til modtagerens følelser, og derved appelleres der til patos.

Sofie Nellemann Kryger gør også brug af billedsprog i hendes kronik, hvorved der appelleres til patos. I kronikken sammenlignes 12-talspigerne bl.a. med færdige slutprodukter og triste, kedelige, grå robotter.

Her tydeliggøres det, at der er mange fordomme og forventninger forbundet til det at være en 12-talspige. Sofie Nellemann Kryger har selv været vidne til disse, og som der står i teksten første linjer:

”Jeg er træt. Træt af at blive stigmatiseret som en stakkels usikker pige, der har ondt i selvværdet.” (s. 97, ll. 1-2).

Her skildres vreden af at blive stemplet, hvilket forstærker følelserne hos modtageren. Vi bliver bekendt med disse fordomme og påstande i mindre og større sammenhænge.

Helt fra et dagligdagseksempel på Facebook; en kommentar omhandlede DR’s dokumentar ”De perfekte piger” (s. 98, ll. 29-30) til en større sammenhæng, hvor der nævnes et ”I” i sammenhæng med, at 12-talspigerne sammenlignes med porcelænsdukker.

”For I går jo og venter på, at de porcelænspiger, I selv har skabt, bryder sammen og går i 1000 stykker, så I kan samle dem op og lime dem sammen (sølvfølgelig ikke med superlim) og sende dem til psykolog

så de kan lære, at høje ambitioner, præstationer og intelligens ikke er noget, vi vil have i Danmark”. (s. 98, ll. 17-21).

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu