• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: Karakter ikke angivet
  • Ord: 1259

Indledning
Alle mennesker kan møde en identitetskrise, som er resulteret i, at man vælger vejen der fører til voksenlivet.

Man gør fra et barnligt sind til en mental tilstand, hvor man vælger villa, Volvo og vovhund, og man skal begynde at tage ansvar.

Tove Ditlevsens ”Der bor en ung pige” illustrerer, at man kan vælge mellem de to identiteter, og at den indre pige kan pine en, hvis man ikke gør drømmene til virkelighed.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Der er umiddelbart ingen ord, man ikke forstår, men dog er der enkelte ord, som er gamle og ikke bruges mere. Jeg har fundet frem til enkelte ord: sagte, bestandig, tungsindig og endskønt.

Teksten er fra 1955, og det ville være passende at benytte disse udtryk i den tid, så de er ikke benyttet med tanke om, at de skulle være det, man i dag ville antage som højere semantisk stil.

Man må dog konstatere, at digtet umiddelbart er fyldt med hverdagsagtige ord. Dertil kan man også sige, at den semantiske stil er normal, og at den umiddelbart er skrevet til den almindelige læser.

Det er tydeligt, at der er et stort overtag af verber. Samlet set er der op mod 50 verber, og normalt er verberne ikke særligt dominerende i digte, da digtene ikke er så episke og ikke følger et handlingsforløb, dertil kommer verberne, som er med til at skabe, at det er handlende.

Der er kun benyttet et sammensat substantiv i digtet, som er regnvejrstone (strofe 3 vers 4) Der er kun benyttet mellem 20-25 adjektiver i teksten, og det er ikke særligt meget for et digtet, der er så langt.

Det er atypisk, at mængden af verber er dobbelt så stor som mængden af adjektiver i digte, og det gør, at det er mere handlende og mindre beskrivende. Adjektiverne er objektive, og Tove Ditlevsen skriver dem hverken positivt eller negativt.

Selvom at forfatteren har brugt mange verber, er der mange af dem, som er statiske. Tilstandsverber som f.eks. ”at være” bliver brugt ofte.

Samtidig ser vi også sanseverbet ”at stirre” samt overgangsverbet ”at blive”. Vi har verber inde for hver af grupperne, men det er tilstandsverberne som er brugt mest.