Indledning
Vi fascineres af den, vi drømmer om den, og vi længes efter den - kærligheden. Tilgangene til at forstå kærligheden er mange, og i denne novelle sættes der fokus på de forestillinger, som litteraturen er med til at skabe. Hvornår er kærlighed, kærlighed?
Novellen ”Vorherrebevares” er fra novellesamlingen ”Dommeren” som blev udgivet i år 1948. Forfatteren til fortællingen er Tove Ditlevsen, og hun blev født den 14. december 1917 på Vesterbro.
Tove er særligt kendt for, at nå̊ ud til mange mennesker ved, at skrive om genkendelige temaer og samtidig med, at hun benytter sig af sine egen erfaringer.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Denne fortælling udspiller sig i samme tid som den er skrevet, hvilket vi også kan se i teksten på side 3, linje 63-64 ”Men det var nu rart
hvis han kunne skrive sådan en mellemting, bare så de kunne holde husassistent og ikke måtte nøjes med en formiddagskone” og på side 4 linje 105 ”..når der slet ingen biler eller sporvogne var at se…”
og der bliver også nævnt at Ejner ikke bruger vat i skulderene. Dette er alle nogen typiske ting og fænomener vi forbinder med den gældende tidsperiode, som er med til at understøtte forståelsen, af tiden novellen er skrevet i.
Efterkrigstiden fandt sted i samme tidperiode som Tove Ditlevsen nedskrev sin samling. Et af de største kendetegne ved perioden var eksistentialismen.
Eksistentialismen havde sin storhedstid i 1945-1965 og denne filosofi forplantede sig i den brede kunst, især romaner og skuespil.
Eksistentialismen repræsenteret en bestemt måde at forstå livet på, og at alene det enkelte menneske skal kunne tage stilling til sit liv og vælge, hvordan han eller hun ville leve.
Denne filosof afspejler sig i Tove Ditlevsens skrivestil i denne novelle som handler om en ung kvinde der er i gang med, at finde sin egen plads i livet, som hun selv vælger.
Tove Ditlevsen skriver med afsæt i sin egen baggrund og beskriver livet på godt og ondt. Samtidig tog hun også personligt afsæt i sit egen tilværelse og skildrere kvindelivet med en dybde som berører mange læsere.
Fortælleren i novellen er en personbundet 3. persons fortæller, hvor det er Rosa som er hovedpersonen.
Det er en 3. persons fortæller fordi her bliver historien fortalt af en, der står udenfor handlingen, men synsvinklen ligger hos Rosa, og derved bliver det til en personbundet 3. persons fortæller.
Fortælleren følger én person, som i dette tilfælde er Rosa, og som ved hvad hun tænker og føler. Hvilket vi kan se på side 1, linje 9-10 ”Hun havde følte sig meget letsindig”.
Der bliver benyttede en implicit fortæller som fortællertype. Den implicitte fortæller, træder ikke direkte frem og deltager altså ikke direkte i historien eller kommenterer på noget.
Fortælleren fungerer mere som en skjult iagttager med indvendigt syn, i det den har adgang til Rosas bevidsthed i form af tanker og følelser.
Denne fortællertype spiller en afgørende rolle for hvilken oplevelse og forståelse vi får for fortællingen, fordi fortællingen derved bliver mere personlig.
Skriv et svar