Klokken | Analyse | H.C. Andersen

Indledning
I kunsteventyret ”Klokken” af H.C. Andersen, er skrevet i 1845 i slutningen af romantikken i den periode der hedder universalromantikken. I de tekster fra Romantikken er der fokus på at iscenesættelsen af den romantiske filosofi, hvilket også er tilfældet i ”klokken”. Teksten er bygget kronologisk op, der er ingen flashforwards eller flashbacks.

Naturen bliver beskrevet som noget idyllisk, smukt og helligt. ”... stille, duftende skov; og folk så derhen, og blev ganske højtidelige.” (s. 1, l. 7-8).

Naturen bliver også beskrevet som noget ukendt og som ikke alle har set...”Den var så tæt, så løvfald, det var ordentligt besværligt at komme frem, skovmærker og anemoner voksede næsten alt for højt, blomstrende konvolvolus og brombærranker hang i lange guirlander fra træ til træ, hvor nattergalen sang og solstrålerne legede ( s. 13, l.4-7 ).

Her ser de skoven som noget andet en ”bare” en skov, de ser den som noget smukt og noget som de nok ikke har set før i hvert fald ikke på samme måde.

De mennesker vi møder i historien, bliver forført af den guddommelige, smukke klang fra en klokken ”Den klokke har dog en underlig, dejlig klang, skal vi ikke tage derud og se lidt nærmere på den. Og de rige folk de kørte og de fattige de gik...” (s. 1, l. 10-11).

Uddrag
Modsætninger er også en vigtig ting i et eventyr, og i klokken er det modsætningerne rig og fattig der bliver beskrevet.

H.C Andersen viser at ideen om den forskel er på rig og fattig ikke kommer til syne i dette værk da kongesønnen og den fattige dreng finder klokken”... fra den højre sidegang, kom med de korte ærmer og med træsko den fattige konfirmand; han var kommet der lige så̊ tidlig, kommet der ad sin vej, og de løb hinanden i møde og holdt hinanden i hænderne i naturens og poesiens store kirke...” (s. 4, l. 16-18).

Teksten er skrevet i slutningen af romantikken altså universalromantikken, dengang så man verden som delt i to; fænomenernes- og ideernes verden.

Klokken er det som binder de to verdener sammen, dem der finder klokken, tror på det guddommelige og ikke mindst gud, hvor dem der giver op vejen lever med et mere materialistisk syn på verdenen.

De mangler forståelse for det guddommelige og bestræber sig hellere på det materialistiske.

Det kan vi se da konditoren finder en klokke ”... så satte de sig der og så op i de lange grene og troede, at de var rigtigt i det grønne; konditoren inde fra byen kom derud og slog sit telt op, og så kom der nok en konditor og han hang en klokke op lige over sit telt...” (s. 1, l. 12-15).

Her bliver det gjort tydeligt, at menneskerne ikke tror på guddommelige, og de vil hellere have tingen på en simpel og lettere måde. De vil ikke på nogle rejser for og finde klokken da det er for besværligt.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her