Indholdsfortegnelse
Kære Ingelise.
Metatekst/Refleksionstekst:
Uddrag
Jeg skriver dig dette postkort, da jeg ønsker at dele en fantastisk oplevelse med dig. Jeg var tidligere på ugen ude at køre med et damplokomotiv, den nyeste og hurtigste form for transport.
Det fungerer kort sagt ved at opvarme vand i en kedel, som så bliver til damp, derfor navnet damplokomotiv.
Damplokomotivet ligner en lang slange, der kører på skinner. Jeg havde glædet mig meget til turen og det skuffede aldeles ikke.
Jeg steg på toget med en masse andre mennesker, som virkede mindst lige så spændte på turen som mig, det var første tur for os alle og der var kamp om pladserne.
Signalpiben lød og toget kørte, man kunne høre susen og se dampen stige op. Aldrig har jeg oplevet lignende.
Da vi først kørte, faldt roen over os alle, jeg kiggede ud over landskabet, det var smukt. Vi kørte hurtigt, men det var som om alting gik i stå, ingen tanker, som om alting havde en vis ligegyldighed i øjeblikket, det var rart.
Jeg synes simpelthen at jernbanen er en genial opfindelse, de er hurtige, effektive og billige. Hvis man tænker samfundsmæssigt er det også klogt med jernbanen.
De er bedre for miljøet i længden og fattigere folk kan også komme ud og opleve mere, opleve en lang afslappende rejse med jernbanen for få penge. Komforten er forskellig, man får hvad man betaler for, men det er jo ligesom med alt andet.
---
En dag Ingelise, så tager jeg dig med ud på en tur med damplokomotiv. Jeg ved du elsker at opleve verden og er fascineret af naturen så den nye transportmulighed er klart til din fordel og det synes jeg da også at du burde udnytte.
Du kan komme fra A til B på et splitsekund, så hvis man ønsker at opleve hele vores smukke land, behøver det ikke at tage så lang tid længere med denne nye mulighed for transport.
Med flere skinner rundt i landet vil alle snart have set hele Danmark og andre lande for den sags skyld.
Skriv et svar