Klimapolitik | Samfundsfag

Indledning
Jeg synes en opgave som denne er spændende, da det er et relevant emne at have om og det omhandler min fremtid.

Det jo netop også et vigtigt emne da det kræver at vi begynder at ændre lidt på hvordan vi ser på klimaet og at vi begynder at passe på den natur vi har, så de næste generationer også kan have gavn af naturen.

I forhold til det samfundsmæssige i klimapolitik er det jo virkelig et emne der trækker mange, vælger til og et emne som mange vælgere vægter meget højt på den politiske dagsorden.

Indholdsfortegnelse
Opgave 3 - Klimapolitik
1. Forklar kort hvilke vigtige faktorer, der ligger til grund for partiers valg af standpunkt.

2. undersøg hvorfor tre konkrete partier valgte det standpunkt, som de gjorde op til folketingsvalget 2019 med udgangspunkt i bilag 1,2 og 3. inddrag viden og modeller for partiers valg af standpunkt. Begrund hvorfor du har valgt de partier, som du har.
- Socialdemokratiet
- Venstre
- Det Konservative Folkeparti.

3. Diskuter om der bliver gjort nok på klimaområdet nu - inddrag viden om partiernes prioriteter, samt bilag 4.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
De tre vigtigste teorier indenfor partiers valg af standpunkter er Molins teori, Downs teori og Strøms teori, som kan være med til at forklare partiers adfærd.

Molins teori indeholder forskellige faktorer. Først og fremmeste er der ydrefaktorer, hvor der inden under det er strategi, interesserfaktor og personfaktor.

Inden under strategi er der opinionsfaktor og parlamentarisk faktor. Hver af de her faktor har to faktorer inden under, hvor interessefaktor har ideologi og interesser, og det er når et parti vægter ideologi eller kernevælgernes interesser højt.

I opinionsfaktor handler det om popularitet, altså at trække vælger nu og her, og på den anden side kan partiet vælge at fokuserer på kontinuitet som handler om at få vælgerstøtte på længere sigt.

Så er der parlamentarisk faktor hvor det omhandler samarbejde med andre partier og at splitte sine modstander.

Til sidst er der personfaktor som er det her med troværdighed og sympati til politikerne eller partierne. Det her kan være med til at afgøre valg af standpunkter for partierne.

Den her teori kan godt blive brugt i et flertalspolitiksystem som vi har i Danmark. Så er der Downs teori som omhandler at partierne skal lægge sig så tæt på midten for at få medianvælgeren og ende med at få flest stemmer.

Man kan også forklare det f.eks. hvis vi har to ishuse på en strand så handler det for ishusene om at ligger sig så tæt på midten så de kan få flest kunder, det kaldes stemmemaksimeringslogik.

Den her teori passer bedst til et topartisystem og en ulempe er at den fungerer bedst hvis man kun snakker om en politisk dimension, som den værdipolitiske akse.

Downs teori kan også være med til at forklare hvorfor partierne kan ligne hinanden så meget, men det er jo pga. partierne ændre deres politik for at få medianvælgeren.