Indholdsfortegnelse
Idelogier
- Ideologi
- Liberalisme
- Socialisme
- Socialliberalisme
- Konservatisme
- Nationalisme
- Racisme
- Islamisme
- Populisme
Partier
- Oplist de socialistiske partier i Danmark (rød blok)
- Oplist de liberalistiske partier i Danmark (blå blok)
- Værdipolitik
- Fordelingspolitik
- Kaare Strøms tre strategier for partiadfærd
- Molins model til at forstå politisk handling
Politisk deltagelse
- Politisk deltagelse
- Situationsbunden politisk deltagelse
- Institutionsbunden politisk deltagelse
- Marginal og kernevælgere
- Den politiske forbruger
- Lobbyisme
Styreformer
- Anarki
- Diktatur
- Demokrati
- Repræsentativ demokrati (Demokratiform)
- Direkte demokrati (Demokratiform)
- Konkurrencedemokrati (Demokratiopfattelse)
- Deltagelsesdemokrati (Demokratiopfattelse)
Magt, institutioner og Danmark
- Grundloven
- Magtens tredeling
- Folketinget
- Parlamentarisme
- Regeringen
- Regeringstyper
- EU direktiv
- EU forordning
- Domstolene
Medier
- Typer af medier
- Medialisering
- Teorier om mediernes påvirkning
- Den 4. statsmagt
- Fake news
Magt
- Hvad er magt?
- Fire former for magt
Metode
- Kvantitativ data (hård)
- Kvalitativ data (blød)
- Socialisering
- Primær socialisering
- Primær socialisering
- Formelle normer
- Uformelle normer
- Sanktioner
- Dobbeltsocialisering (Sommerfuglemodellen)
- Identitet
- 4 identitetsniveauer
- Social gruppe
- Social rolle
- Primære grupper
- Primære grupper
- Social karakter
David Riesman
David Riesman
- Traditionsstyret individ
- Det indrestyret individ
- Det gruppestyret individ
Erving Goffman
- Frontstage
- Frontstage-identitet:
- Backstage
- Backstage-identitet:
Zygmunt Bauman
- Glokalisering
- Turist og Vagabond
Ulrich Beck
- Institutionaliseret individualisering
- Risikosamfund
- Informationssamfundet
Anthony Giddens
- Aftraditionalisering
- Øget refleksivitet
- Polarisering
- Individualisering
- Adskillelse af tid og rum
- Udlejring af sociale relationer
- Ekspertsystem
- Globalisering:
- Tab af traditioner og individualisering:
- Større vidensgrundlag og flere eksperter:
- Polarisering i samfundet:
- Kultur
- Beskrivende kulturbegreb
- Komplekse kulturbegreb
- Subkultur
Axel Honneth
- Behov for anerkendelse
- Den private sfære
- Den retslige sfære
- Den solidariske sfære
- Ungdomskultur
Thomas Ziehe
- Kulturel frisættelse
- Formbarhed
- Tre ungdomsreaktioner:
- Subjektivisering
- Ontologisering
- Potensering
- Kommercialisering
- Det serielle liv
(Johannes Andersen)
Integrationsformer
- Assimilation
- Pluralistisk
- Segregation
Strategier
- Isolation
- Nedtoning
- Fremhævning
Livsformer
- Den selvstændige livsform
- Lønarbejder
- Den karrierebundne livsform
- Familiens fire grundfunktioner
Lars Denciks
Familietyper
- Team-familie
- Den patriarkalske
- Svingdørsfamilien
- Socialt akvarium
- Kvalitativ data (blød)
- Kvantitativ data (hård)
- De samfundsøkonomiske mål
- Målkonflikter
- Det økonomiske kredsløb
- Planøkonomi
- Markedsøkonomi
- Blandingsøkonomi
Det danske arbejdsmarked
- Organisationer på arbejdsmarkedet
(DA OG LO)
- Hovedaftalen
- Overenskomst
- Måling af arbejdsløshed
- Bruttoledighed
- Nettoledighed
- Flaskehalsproblemer
Den offentlige sektor
Den offentlige sektor
- Størrelse
- Opgaver
- Udgifter
- indtægter
- Direkte skatter
- Indirekte skatter
- Skatternes fordelingsvirkning
Velfærdsmodeller
- Den Universelle velfærdsmodel (Skandinaviske)
- Den residuale velfærdsmodel (den liberale)
- Den kooperative velfærdsmodel (Den konservative/ centraleuropæiske)
- Problemer for den danske velfærdsstat (skandinaviske/universelle)
Social arv (kapitel 11)
- Sociale grupper
- Sociale klasser
- Social arv
- Chanceulighed
- Social mobilitet
- Mønsterbryder
Pierre Bourdieu
- Økonomiske kapital
- Kulturel kapital
- Social kapital
Konkurrenceevne
- Eurosamarbejdet
- Den økonomiske monetære union (ØMU)
- Konkurrenceevne
- Priskonkurrenceevne
- Andre konkurrencefaktorer
- Konkurrencestaten
Globalisering
- Globalisering
- Økonomisk globalisering
- Kulturel globalisering
- Politisk globalisering
- Årsager til globalisering
- Konsekvenserne af globalisering
Økonomiske politikker
- Finanspolitik
- Pengepolitik
- Valutapolitik
- Arbejdsmarkedspolitik
- Erhvervspolitik
- Miljøpolitik
EU
- Danske EU-forbehold
- EU-direktiv
- EU forordning
- EU overnational samarbejde
- EU institutioner
- Hvem er hhv. den lovgivende, udøvende og dømmende magt i EU
- Det indre marked
Metode
- Kvantitativ metode (hård data)
- Kvalitativ metode (blød data)
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ideologi
En ideologi er et sammenhængende system af politiske og eller filosofiske ideer.
Liberalisme
BLÅ - Du er din egen lykkesmed Liberalismen tager udgangspunkt i et individualistisk menneskesyn og betoner menneskets frihed i forhold til staten.
Socialisme
RØD- Socialisme refererer til en bred vifte af politiske bevægelser der ønsker et socioøkonomisk system i hvilket produktionsmidlerne
(fx fabrikker, finansielle institutioner, infrastruktur etc.) er underlagt politisk kontrol Denne kontrol af produktionsmidlerne kan have forskellige udtryk.
Socialliberalisme
Liberal politisk og økonomisk ideologi der i modsætning til gammel- og nyliberalismen accepterer statslige indgreb for derigennem at sikre bl.a. social velfærd og økonomisk stabilitet
Konservatisme
Konservatismen lægger således vægt på det bestående samfund og dets institutioner
og i den forbindelse opretholdelsen af status quo. Reinhart Koselleck taler i sin begrebshistorie om konservatismens forsvar for erfaringen og modstander af forventningen.
Nationalisme
Nationalisme er den ideologi, der anskuer nationen som det primære politiske fællesskab for grupper af mennesker
og mener, at hver nation bør have sin egen stat, hvis territorium er sammenfaldende med nationens udbredelse (en nationalstat).
Racisme
Had pga. race/hudfarve
Islamisme
Islamisme er en betegnelse, der bruges om mange forskellige bevægelser, der har som fælles træk, at de mener, at islam bør være fundamentet for statens indretning.
Desuden arbejder de aktivt (socialt eller politisk) for at virkeliggøre målet om den islamiske stat.
Populisme
Populisme er afledt af det latinske ord populus som betyder "folk". Begrebet bruges om politiske enkeltpersoner og bevægelser
der fremhæver sig selv som talsmænd for det jævne folk, som regel i modsætning til en elite, herunder en politisk, økonomisk eller kulturel elite.
---
Individualisering
Individualisering betyder, at det enkelte individ er blevet tillagt en øget samfundsmæssig betydning – individet er kommet i centrum hvilket eksempelvis ses af forestillingen om menneskerettigheder.
Adskillelse af tid og rum
Adskillelse af tid og rum betyder to ting. For det første betyder det, at vores kommunikation med andre mennesker ikke længere er begrænset af, hvor vi er.
For det andet betyder det, at vi kan kommunikere med andre uden, at vi behøver kommunikere samtidigt.
Udlejring af sociale relationer
Udlejring af sociale relationer betyder, at funktioner, der i det traditionelle samfund foregik i lokalsamfundet, nu foregår andre steder.
Et eksempel på en social funktion, der flyttes fra lokalsamfundet er børnepasning. ... Man kan dermed sige, at adskillelsen af tid og rum gør det muligt, at sociale relationer udlejres.
Ekspertsystem
I kunstig intelligens er et ekspertsystem et computersystem, der efterligner en menneskelig eksperts beslutningsevne.
Ekspertsystemer er designet til at løse komplekse problemer ved at ræsonnere gennem vidensorganer, der hovedsageligt er repræsenteret som om - så regler snarere end gennem konventionel procedurekode.
Skriv et svar