Indholdsfortegnelse
Portræt
Centrale begreber
Proportioner
Stregtegning
Skyggetegning
Konturlinjer
Realisme
Abstrakt:
Fremmedbestemt:
Egenbestemt:
Intimiserende:
Det repræsentative:

Repræsentativt og intimiserende portræt
• Beskæring
• Attributter
• Iscenesættelse

Maleri og Dybde
Centrale begreber
Centrale begreber
Forgrund
Mellemgrund
Baggrund
Gradienter
Repoussoir

Ekspressionistiske stiltræk:
Impressionistiske stiltræk

Farve begreber:
Mættede vs. umættede farver/brækkede/jordfarve (kraftige)
Primær:
Sekundær:
Tertiære:
Komplementær farver:
Komplementære kontraster:
Kvalitetskontrast
Kvantitetskontrast
mættede farver
umættede farver
Kold/ Varm-kontrast:

Vigtige farvekontraster
- Egenkontrast:
- Egenkontrast:
- Kulde-varme kontrast:
- Komplementær kontrast:
- Nærkomplementær-kontrasten
- Simultan-kontrast:
- Kvantitets-kontrast:

Arkitektur
Bebygget/Natur
Skalaen:
Stofligheden:
Landmærke:
Stuk:
Form:
Funktion:
Konstruktion:
Plantegning:
Fænomenologisk:

Installation
Hvordan foreholder installationen sig til rummet
Bæredygtighed:
Den økonomiske

”Relationel æstetik”
Definition:

Forskydninger / Skulptur
- Surrealismen:
- Gyldnesnit:

Billedkunst - forberedelse
Portræt
- Hvem har traditionelt set fået malet portrætter?

- Hvilken vinkel ser man et portræt fra når det ses henholdsvis profil, trekvart profil og en face?

- Hvad betyder det når et portræt er abstrakt? Søg på nettet på navnet Richard Mortensen og portræt og prøv at karakterisere stilen.

- Hvad er ifølge teksten forskellen på at "se ud" og "at være"?

- Hvad er forskellen på et protræt og et selvportræt?

- Hvis I skulle lave et intimt og personligt portræt af en af jeres venner. Ville I så vælge at lave det i helfigur, knæbillede eller brystbillede?

Et historisk overblik over portrættets historie
1. Romerriget var Antikkens supermagt. Hvornår var Antikken (tidsmæssigt)?
- Hvad var portrættet på denne tid typisk lavet af og hvordan så det ud?

- Hvad skulle det bruges til?

- Hvordan er skulpturen af Pompejus et godt eksempel på tidens portræt.

2. Hvad sker der med portrætkunsten i Renæssancen?
- Hvem får lavet portrætter og hvorfor?

- Hvorfor et portrættet af Elisabeth d. I. et typisk renæssance portræt?

- Hvorfor hedder afsnittets overskrift ’portrættets symbolik og fortælling’ og hvordan passer det med Elisabeth d. I.’s portræt

- Hvad betyder en attribut og er der attributter i maleriet af Elisabeth I.?

- Hvad betyder en attribut og er der attributter i maleriet af Elisabeth I.?

Iscensættelsens kunst
1. Hvem var Christian den 4., hvad er han kendt for og hvilke ambitioner havde han?

2. Hvad betyder det når teksten påstår at Christian den 4. iscenesætter sig selv i portrætterne (se billedet ovenfor).

3. Hvilke attributter er der brugt til at iscenesætte kongen og hvilken virkning har de?

4. Tjener billedets komposition (billedmæssige opbygning) noget formål i forhold til iscenesættelsen?

5. I teksten står der at de galoperende heste i baggrunden skaber dynamisk. Hvordan gør de det?

6. Hvorfor fik kongen lavet kobberstik efter malerierne?

Maleri og rumlig dybde

Opgave 1: Forsøg på overblik over tidsperioderne med hovedvægt på rumlig dybde og/eller farve
Arkitektur
Installationskunst og landart
Alt muligt

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Portræt
Det er et billede af et menneske- personens ansigt bliver det vigtigste.

Portrættet ændrede sig i 1800-tallet, da fotografiet opstod, og portrættet blev mere almindeligt. Et portræt er et billede, der skal vise en person (typisk fra skulderen og op)

Centrale begreber
Tegning:

Proportioner
Proportioner er størrelsesforholdet på ting og hvordan de er placeret.
Stregtegning
Stregtegning er en enkel og skitseagtig tegnemåde
Skyggetegning
Konturlinjer
Kanter og streger og omridset.
Realisme
Realisme er når billedet er realistisk og har bl.a. de rigtige propositioner.

Abstrakt:
Abstrakt er når man ikke rigtig kan se, hvad billedet forestiller sig, og man er nødsaget til at bruge sin fantasi.

Fremmedbestemt: Kroppen er brugt af kræfter uden for personen, sådan at det egentlige indhold bliver noget andet end det personen selv vil udtrykke.

Egenbestemt: menes, at maleren eller fotografen prøver at vise noget om personens forhold til sin krop.
Intimiserende: Øjebliksbillede, virker naturligt, virker “realistisk”, “at være”.

Det repræsentative: Opstillet, Symboler = attributter “at se ud som”

---

Vigtige farvekontraster
Egenkontrast: Nogenlunde lige store arealer af rene farver, som står langt fra hinanden i farvecirklen, giver egenkontrast. De adskiller sig maksimalt fra hinanden.

Lys-mørk kontrast: Stor forskel i farvernes lyshed. Gul er den lyseste og Violet er den mørkeste.

Kulde-varme kontrast: Farverne fra gul over orange til rød og rødviolet vil vi normalt betegne som varme. Derimod kan gulgrøn over grøn, blå mod violet betegnes som kolde.

En farve kan dog også virke ”relativ” varm/kold f.eks en kold rød og en varm rød. Rødorange er den varmeste og blågrøn den koldeste farve.

Komplementær kontrast: Til en given farve findes kun én komplementærfarve nemlig den modstående i farvecirklen.

For en primærfarve er dens komplementærfarve blandingen af de to øvrige primærfarver. Hvis man blander to komplementære farver, får man ”brækkede” toner af farven -eller sort.

Nærkomplementær-kontrasten er i princippet det samme. Man ønsker blot en lidt mindre stærk effekt og vælger derfor at brække eller blande den ene farve lidt. Farverne fremhæver alligevel hinanden, men virker lidt mere afdæmpede.

God at huske, når man selv skal lave billeder. Nærkomplementærkontrast kan laves ved at tage lidt skævt i farvecirklen

så man tager den der står ved siden af komplementærfarven- eller sætte en farve op mod en brækket udgave af komplementærfarven. Virker- men virker mindre stærkt/hidsigt.

Simultan-kontrast: Ved simultan-kontrast forstås det fænomen at vores øjne og hjerne reagerer på en stimulering med en farve (afprøves ved at se lang tid på en farve og dernæst se på hvidt papir).

Simultan-kontrasten gør, at farverne virker lidt mere komplementære end de egentlig er i virkeligheden.

Hvis du f.eks. har lavet en lys lilla – så vil den ændre sig mod det komplementære til baggrundsfarven. Altså mere orange-varm til venstre(bliver rødlig) og mere gullig til højre (bliver kold og lys).