Indholdsfortegnelse
Analysemodeller:
Novelleanalyse
- Allerførst:
Analyse:
- Genren
Handlingsresumé – kun den allervigtigste handling fra teksten
- Titel
- Komposition
- Tid
- Miljø
- Personer
- Fortæller og synsvinkel
- Fortælleteknik/Fortælleelementer
- Fremstillingsform
• Scenisk fremstilling:
• Panoramisk fremstilling:
• Beskrivende fremstilling
Sprog

Fortolkning
- Symboler i teksten
• Er der symboler i teksten, altså genstande (typisk) eller personer, der har en konkret betydning, men de kan også tillægges en overført betydning, dvs. en symbolsk betydning?

Fortolkning: Motiv - Tema – Budskab
• Motiv:
• Tema:
• Formuler temaet/temaerne generelt
• Har teksten et budskab?

Perspektivering
- Henvisning til kendt stof/perspektivering

Huskeseddel til billedanalyse
1. Hvilken type billede
2. Gør rede for kunstnerens synsvinkel
3. Beskriv billedets komposition (opbygning). Kom herunder ind på:
4. Undersøg lys- og farvevirkninger;
5. Hvad siges der krops- og tingssprogligt i værket?
6. Overvej om der er symbolik i billedet.
7. Sammenfat det foregående ved at redegøre for billedets stemning (konnotationer, dvs. billedet og dets associationer/medbetydninger).
8. Formulér billedets værdisystem ud fra nogle overordnede begrebspar som feks.:
9. Perspektivering:
Mere udførlig billedanalysemodel:
Komposition
- Midten
- Symmetri
- Diagonalkomposition
- Det gyldne snit:
- Rum
- Forgrund, mellemgrund, baggrund
- Centralperspektivet
- Opløsning af rumvirkningen
- Billedafskæring:
- Synsvinkel:

Bevægelse
Lys
Farver
Kropssprog
Fortolkning / budskab
- Kunsthistorisk viden
- Billedets historie
- Symboler og tegn
- Billedets budskab
- Afsender / modtager
- Historisk sammenhæng/ideologi
Shot-to-shot-analyse
- Tema:
- Budskab/hvad vil teksten udtrykke:

Filmens grundelementer og virkemidler
En film har fire grundelementer: frame, indstilling, scene og sekvens. Det er filmens byggesten.
- Frame
- Indstilling
- Scene
- Sekvens
- Filmiske Virkemidler
Litterær analyse af digte

Tjekliste - Billedsprog, det lydlige, syntaks, semantiske skemaer, figurer
- Tjekliste billedsprog: Hvordan anvendes billedsprog i teksten?
- Tjekliste – Det lydlige - metrik, rim og klang:
- Tjekliste syntaks: Hvilken syntaks anvendes i teksten?
• Verber
- Typen af verber:
- Verbernes tider/form:
• Substantiver
• Adjektiver
• Pronominer
• Adverbier, præpositioner, interjektioner

Tjekliste – semantiske skemaer: Hvilke semantiske skemaer anvendes i teksten
• Semantiske skemaer/felter:
Tjekliste figurer: Hvordan anvendes stilfigurer i teksten?
• Hvilke gentagelsesfigurer bruges i teksten (og med hvilken effekt?)?
• Hvilke modsætningsfigurer bruges i teksten (og med hvilken effekt)?
• Hvilke dramatiske figurer bruges i teksten (og med hvilken effekt)?
• Hvilken effekt har brugen af stilfigurer for teksten?

Strukturalistisk læsning/analysemetode
- Modsætningspar:
- Grundstrukturmodellen
- Kontraktmodellen (hjemme – ude – hjem)
- Aktantmodellen

Freudiansk læsning (psykoanalytisk analysemetode)
- Det’et/Id’et:
- Jeget/egoet:
- Over-jeget/super-egoet:

Feministisk læsning
- Eksempler:
- Man kan bl.a. kigge på følgende i en feministisk læsning af folkeeventyr:

Strukturalistisk læsning/analysemetode
- Modsætningspar:
- Grundstrukturmodellen
- Kontraktmodellen (hjemme – ude – hjem)
- Aktantmodellen

Litterær analyse af eventyr
- Præsentation af eventyret
- Hvad? (analyse af indhold)
- Hvordan? (analyse af form)
- Fortolkning
- Perspektivering

Forslag til arbejde med noveller fra det moderne gennembrud
- Redegørende
- Analyserende
- Perspektiverende

Lidt om metoder)
Nykritisk analysemetode (fra DHO-forløb i 1.g)

Ideologikritisk (eller socialhistorisk eller litteraturhistorisk) metode (delvist fra DHO-forløb i 1.g)

Journalistik – nyhedsartikler - analyseskema
• Præsentation:
• Avisformat/avistype:
• Stofområde:
• Design:
• Genren:
• Modtageren (målgruppe) og afsenderen
• Indhold:
• Komposition:
• Nyhedstrekanten:
• Nyhedskriterier:
• Kilder:
• Sproget:
• Argumentation og retorik:

Vurdering
Fakta og fiktionskoder:
Analyse af dokumentar:
- opbygning og dramaturgi
- Genre:
- indhold
- Filmiske virkemidler
- sammenfatning
- perspektivering eller diskussion
Mere analyse af dokumentarer:

Filmens dramaturgi
- Berettermodellen
- Bølgemodellen

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Allerførst: Fortolkningshypotese = fortolkningsantagelse, som du som udgangspunkt arbejder videre ud fra.

Udvælg dernæst de ting i analysen, som du mener er relevante at tage med i en analyse og fortolkning af lige netop denne tekst. Husk analysen skal fungere som bevis for din fortolkningshypotese.

Analyse:
Genren

• Lever novellen op til en klassisk novellegenre? (kort fortælling, forløber over kort tid, én afgørende begivenhed, få personer, starter ofte in medias res)

Handlingsresumé – kun den allervigtigste handling fra teksten
Titel
• Hvilken betydning har titlen?
• Passer den til tekstens indhold?

Komposition
• Tekstens opbygning? (inddeling i hovedafsnit)
• Fortællemodeller, f.eks. begyndelse-midte-slutning, berettermodel, hjemme-ud-hjem?
• Kompositionstyper: kronologisk, lineær opbygning - kinesisk æske-komposition (flere indbyrdes forbundne historier inden i hinanden) - rammekomposition (fortælleren skaber en ramme uden om en eller flere fortællinger) - cirkelkomposition (fortællingen ender der, hvor den begyndte)
• Tilbageblik/flashback eller forudgreb/flashforward?

Tid
• Hvor lang tid strækker handlingen sig over?
• Historisk tid, tid på dagen, tid på året, tidsrum, tidspunkt i livet, udvikling over tid?
• Fortid, nutid, fremtid?

Miljø
• Hvor foregår handlingen?
• Hvordan er miljøet beskrevet?
• Er karakteristikken neutralt beskrivende eller kommenterende /vurderende?
• Socialt miljø:
- Det sociale miljø, som personerne i teksten lever i?
- Storbyen, ghettoen, provinsen, landet, overklasse, underklasse?
- Personernes sociale placering og forhold til hinanden?
• Fysisk rum/miljø:
- De sanselige omgivelser personerne i teksten befinder sig i?
- Ude eller inde? Genstande i rummet? Lyst eller mørkt rum? Lyde eller lugte? Hvordan ser rummet ud? Hvor er personerne i rummet?

Personer
• Hvem er hovedpersoner, og hvem er bipersoner?
• Hvordan er personerne karakteriseret? (alder, udseende, egenskaber, væremåde, holdninger, andres syn på, forhold til hinanden)
• Beskrives personerne direkte af forfatteren? Og/eller indirekte gennem handlinger og hvad de siger?
• Runde personer? (grundigt beskrevet, gode og dårlige sider)
• Flade personer? (typer, få karaktertræk, ”gode” eller ”dårlige”)
• Hvilke personer står evt. i modsætningsforhold til hinanden? Beskriv hvorfor.
• Er der personer, der gennemgår en forandring? Beskriv hvilken.
• Er der personer, der ikke forandrer sig? Hvorfor?
• Prøv at gruppere i positive og negative personer, sådan som teksten fremstiller dem.
• Grupper de personer, der står i modsætningsforhold til hinanden.
• Er der en person, der fungerer som talerør for forfatteren?

---

Freudiansk læsning (psykoanalytisk analysemetode)
Analysemetoden tager udgangspunkt i psykoanalytikeren Sigmund Freuds (1856-1939) teorier. Freud mener at langt største delen af menneskets adfærd er styret af ubevidste processer.

Freud sammenligner undertiden menneskets psyke med et isbjerg, hvor det bevidste hos mennesket kun er toppen af isbjerget, og under vandoverfladen ligger den store ubevidste del af vores psyke.

I den ubevidste del af vores psyke hersker menneskets drifter (seksualdrifter og aggressionsdrifter), men samtidig er det også stedet for alle de oplevelser og følelser, vi fortrænger, fordi de ikke er kulturelt acceptable eller for svære at se i øjnene for os selv.
Freud deler menneskets personlighed ind i 3 dele:

Det’et/Id’et: de mere impulsstyrede og driftstyrede sider af mennesket, der søger lysttilfredsstillelse her og nu samt stedet for de følelser og oplevelser vi fortrænger. Det store ubevidste område i personligheden.

Jeget/egoet:Den bevidste del af personligheden styret af fornuft og realistiske overvejelser og er i stand til at udskyde behov.
Over-jeget/super-egoet:

Indeholder menneskets samvittighed, normer og idealer, som mennesket via opdragelsen har overtaget fra forældrene, skole og samfund.

Overjeget fungerer som dommer over jeget og kan blive en meget krævende instans, der påfører individet skyld, skam og selvbebrejdelser, når det ikke magter at leve op til det.

Denne model lægges ned over personerne i teksten. Gennem analysen af teksten afdækkes det, hvem i teksten der lader sig dominere af drifter (det'et/id’et) eller samvittighed/regler/normer (overjeg), hvad der er årsag til de forskellige personers adfærd, og hvad resultatet bliver.

Denne metode rejser spørgsmål som:
• Hvad eller hvem i teksten kan afspejle id/det’et, jeg og overjeg ud fra Freuds personlighedsmodel? Er der konflikt mellem de tre dele?
• Er der noget, som fortælleren eller personerne måske har fortrængt eller er bange for at se i øjnene?
• Er der tale om en rejse i det ubevidste?
• Er der direkte / indirekte udtryk for seksualitet i teksten? Bruges der seksuelle symboler
• Er der noget, der kan tolkes som Freuds 'komplekser' i eventyret (Ødipus, Elektra, Narcissus)?