Indholdsfortegnelse
Sociolingvistik 1
Sprogets betydning 3
Diatese (aktiv og passiv) 7
Sproghandlinger 9
Sprogbrug - pragmatik 11
Kommunikation og retorik 15
Sætningstyper 23
Almen grammatik 24
Ordklasser 24
Verber 24
Substantiver 25
Adjektiver 27
Adverbier 28
Pronominer 28
Præpositioner 29
Konjunktioner 30
Artikel 31
Numeralier 32
Interjektioner 32
Infinitivsmærke (at) 32
Sætningsanalyse 35
Verballed 37
Subjekt 38
Subjektsprædikat 38
Direkte objekt 39
Objektsprædikat 39
Indirekte objekt 40
Adverbialled 40
Præpositionsforbindelser 41
Hvordan lærer vi sprog? 42
Når man vil forstå en meddelelse 43
Når man vil formulere en meddelelse 45
Gode råd til sprogarbejdet fremover 47
Hjælpemidler: Ordbøger og oversættelsesprogrammer 48
Sproghistorie 51
Oversigt over ordklasser 61

Uddrag
Ord er en slags symboler, de ligner ikke det de betyder. Man kan ikke se på ordet ”hest” at det betyder ”hest”.

Det skal man have lært, lige som man skal have lært at ”hesten” betyder en bestemt hest. Ordene har nogenlunde samme betydning hver gang vi bruger dem, og reglerne for bøjninger er også de samme hver gang.

De betyder det samme uanset hvor og hvornår de bruges, ellers ville vi ikke kunne bruge sproget til at kommunikere med.

Sprogets betydning er en slags aftale vi har med hinanden fordi betydningen skal være nogenlunde fast for at sproget kan virke. Når vi lærer et nyt ord, kan vi derfor spørge ”hvad betyder det?” - og få et præcist svar.

Men fordi betydning er en slags aftale mellem dem der bruger sproget, kan betydning også ændre sig.

Det samme ord behøver ikke betyde det samme altid. I dag kan man sige at ”det var rimelig ubehageligt” og mene at det var ”ret ubehageligt” eller ”temmelig ubehageligt”.

For en generation eller to siden kunne man ikke bruge ordet ”rimelig” i denne betydning. Da betød det at noget er ”i orden”, ”fair”, ”acceptabelt” eller ”fornuftigt”.

Det kommer af udsagnsordet ”rime”. Det der er ”rimeligt”, er det der ”rimer” på virkeligheden - altså passer sammen med noget andet.

Og det er jo ikke ”rimeligt” at noget er ubehageligt, det er faktisk urimeligt, men efterhånden har ordet fået en betydning der minder om ”temmelig” eller ”meget”.

Ordet har altså flere betydninger, og yngre mennesker vil bruge den nye betydning, mens deres forældre vil synes at det er en underlig - eller måske ligefrem urimelig - måde at bruge ordet på.

Vi bruger også ordet ”betyde” om andet end rent sproglige fænomener: ”Min familie betyder alt”, ”et brækket ben betyder et farvel til OL-drømmene”, ”hvis jeg bliver syg, betyder det at jeg ikke får skrevet den stil”.

Og også ting kan betyde noget: En Alfa Romeo betyder noget andet end en Skoda, et stykke sushi betyder noget andet end en hotdog, et jakkesæt betyder noget andet end en termovest.

Alle mulige fænomener kan betyde noget - og i sidste ende er der ikke noget der ikke har en eller anden betydning.

Det skyldes at betydning er noget der er mellem mennesker. Der er betydning i alle de signaler vi sender til hinanden, og i alle de ting vi er optaget af.

Betydning handler om hvad der betyder noget for os, og hvorfor det gør det - også sprogets betydning.

Grundbetydning
Et ords grundbetydning er det pågældende ords mest typiske betydning.

De fleste ord kan betyde mange forskellige ting, men de har en grundbetydning som er den mest typiske.

Grundbetydningen kan slås op i en ordbog, mens mange af ordenes mere atypiske betydninger fremkommer ved deres daglige brug.

Ordet ”hus” betyder ifølge et ordbogsopslag ”en bygning som udgør en selvstændig enhed, og som anvendes til beboelse”.

Dette er ordets grundbetydning. Herudover har ”hus” en række andre betydninger: Det kan være en mindre bygning der ikke er beregnet til beboelse (f.eks. et våbenhus)

det kan være en beholder (f.eks. et penalhus), eller det kan være en virksomhed (f.eks. et modehus). Herudover kan det indgå i en række forbindelser (f.eks. kan man holde hus med noget, dvs. spare på noget).

Selv om de fleste ord kan betyde mange forskellige ting, er det meget sjældent vi kommer i tvivl om hvilken der er den relevante i sammenhængen.

Næsten ingen sprogbrugere er i tvivl om hvad der menes, når man siger ”det ligner et rødt hus”, eller ”han er god til at holde hus med sine penge”.

Man vil meget sjældent kunne forveksle de to betydninger, de fremgår af den verbale kontekst som ordet ”hus” indgår i.

Men når vi kommer lidt ud i de mere atypiske betydninger, bliver det sværere. Hvad betyder f.eks. ”at holde sit hus” i forhold til ”at holde hus med noget” eller ”at holde åbent hus”?

Og hvad med ”at melde hus forbi” og ”at være i kridthuset”? Hvad er forskellen på ”at sidde på trapperne” og ”at være på trapperne”?

Disse faste vendingers betydning kan man ikke regne ud ved at kende ordenes grundbetydning, derfor er de svære at have med at gøre - og sådanne vendinger er ofte meget vanskelige at lære på andre sprog end ens modersmål.