Klimapolitik | Årsprøve

Indholdsfortegnelse
Fælles fremtid: Fællesdel
1.A
- Hypotese 1:
- Hypotese 2:
- Hypotese 3:
1.B
- Tabel 3:
Delopgave C: Klimapolitik
2. Undersøg
Håndtering af klimapolitik.
- Figur 1:
- Tabel 1:
Transport og danskernes villighed.
- Figur 2:
- Tabel 2:
- Bilag C2:
- Bilag C3:
3. Diskutér
- Statens muligheder
- Statens begrænsninger

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
1.A
I denne opgave opstilles tre hypoteser, der kan forklare de sammenhænge mellem partivalg og holdning til klimaafgifter på flyrejser, der kan udledes af tabel 1. Hver hypotese understøttes af en faglig begrundelse.

Hypotese 1:
76,3 % af Alternativets vælgere er enige eller delvis enige i, at der skal indføres klimaafgifter på flyrejser, fordi klima og miljø er partiets mærkesager.

Faglig begrundelse 1:
Alternativet følger ikke de klassiske politiske ideologier, og har derfor ikke særligt stort fokus på fordelingspolitik. De fører en progressiv klimapolitik og prioritere den grønne omstilling langt mere end de andre partier.

Man ville teoretisk derfor kunne sige, at eftersom klima og miljø er Alternativets mærkesager, så kan man forvente, at deres issue-voters, der går op i klimaet ville stemme på dem.

Derfor kan man altså argumentere for, at 76,3 procent af Alternativets vælgere mener at der skal gøres noget ved klimaafgiter på flyrejser, fordi de er såkaldte issue-voters.

---

Man kan på figuren se, at Danmark er outlier i forhold til de andre lande. Dette kan skyldes, at Danmark har en markant større andel af BNP på aktiv markedspolitik.

Den aktive danske arbejdspolitik består bl.a. personlig rådgivning, løntilskud og efteruddannelse, hvilket er nogle forholdsvis dyre tiltag.

Arbejdsmarkedspolitikken kan være grunden til at flere folk er i jobs, og at vi derfor har den laveste andel af arbejdsstyrken, der oplever en nedadgående social mobilitet.

Selvom Danmark bruger markant flere penge, så er andelen der oplever nedadgående social mobilitet ikke i tilsvarende grad lavere, end i lande som vi plejer at sammenligne os med.

Der kan dog være en mulig bagvedliggende variabel, som er landets velfærdsmodel. Afhængigt af hvor man befinder sig, er der forskellige velfærdsmodeller, der har forskellige skatteniveauer og ydelser.