Indholdsfortegnelse
Fællesdel
1a. Hvad kan der af tabel 1 udledes om sammenhængen mellem indkomst og holdning til, om indkomstforskellene i samfundet skal gøres mindre?
Besvarelsen skal understøttes af et diagram med en lineær regression, der viser sammenhængen mellem indkomst og holdning til, om indkomstforskellene i samfundet skal gøres mindre. Du skal anvende viden om vælgeradfærd.
1b. Opstil tre hypoteser, som kan forklare de sammenhænge mellem køn, alder, partivalg og holdning til ligestilling i Danmark, der kommer til udtryk i tabel 2. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.
Hypotese 1:
Folk der stemmer på de blå partier mener ikke, at ligestilling er et problem, da de ikke prioriterer velfærd som første prioritet.
Hypotese 1:
Folk der stemmer på de blå partier mener ikke, at ligestilling er et problem, da de ikke prioriterer velfærd som første prioritet.
Hypotese 3:
I takt med, teknologiens udvikling mener unge at ligestillingen på nogle områder gået for langt, da for mange mennesker har mulighed for at udtrykke sig.
Delopgave C: Unges sociale liv
2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag C1 (tabel 1, tabel 2, figur 1, tabel 3, figur 2 og figur
3) kan udledes om ændringer i unges sociale liv i perioden fra 2009 til 2017.
- Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende viden om socialisering.
- Opdragelse og normer
- Sociale mediers indflydelse
3. Diskutér fordele og ulemper for de unge ved en stigende brug af sociale medier.
- Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag C2, og du skal anvende sociologiske teorier.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ud fra tabel 1 har jeg udarbejdet et diagram med lineær regression, for at vise sammenhængen mellem indkomst og holdning til, om indkomstforskellene i samfundet skal gøres mindre.
Hen ad x-aksen ses indkomsten og op ad y-aksen har vi andelen af helt eller delvist enige i om indkomstforskellene i samfundet skal mindskes .
Hvis vi tager et kig på forskriften for y, så kan vi forudsige sammenhængen mellem vores to variable. Forskriften for grafen lyder y = -0,0323x + 55,838.
Dette betyder, at andelen af helt eller delvist enige, i gennemsnit, falder med 0,0323, hvilket altså vil sige, at andelen af enige falder i takt med, at deres lønninger stiger .
Man kan ud fra diagrammet hermed udlede, at andelen af enige afhænger af indkomsten, hvilket betyder, at andelen af enige er den afhængige variabel, mens indkomsten er den uafhængige variabel .
R2-værdien ligger på 0,664. Forklaringsgraden ligger meget en smule fra 1, hvilket betyder, at man kan konkludere, at der ikke er en specielt stor sammenhæng indkomst og holdning til, om indkomstforskellene i samfundet skal gøres mindre .
Dette ses blandt andet i outlieren (950, 34.6), hvor vi kan udlede, at selvom der er en indkomst på 950 kroner så er 34.6 procent alligevel enige i, at indkomstforskellen skal mindskes, hvilket er en del over den lineære regression.
Vælgernes adfærd bunder i, at mennesket er et rationelt og fornuftigt individ, der har fokus på egeninteresse.
Egeninteresse handler om at opnå mest muligt velstand og velfærd, hvilket er udsprunget af ideen om the economic man, som har til hensigt at handle med den hensigt at maksimere sin egen velstand og velfærd.
Dette betyder grundlæggende, at vælgernes stemmeadfærd er en ekspressiv handling, der har til formål at optimere sin egen velstand.
Dette forklarer sammenhængen mellem, at folk med en højere indkomst, ikke ønsker en mindskning af indkomstforskellene, idet de fokuserer på deres egen velstand frem for andres.
---
Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende viden om socialisering.
I denne undersøgelse vil jeg undersøge, hvad der kan udledes om ændringer i unges sociale liv i perioden fra 2009 til 2017 i bilag C1. Jeg vil i undersøgelsen også inddrage viden om de to teoretikere Manuel Castell og Erving Goffman.
Opdragelse og normer
Der er sket en stor samfundsændring i løbet af årene, i forhold til opdragelse og normer.
Før i tiden var det acceptabelt at slå sine børn, da det var den måde man opdrog børn på engang. I dag er man blevet mere oplyst, og man har hermed fundet ud af, at det ikke var den rette måde at opdrage sine børn på.
I dag vil vi ikke hærde vores børn ved at give dem tæsk men i stedet opdrage dem med kærlighed og omsorg. Konsekvensen af denne ændring i tilværelsen ses tydeligt i figur 3.
Figur 3 viser, at andelen af udeboende har haft et gradvist fald fra 2009 til 2017. Hvis man kigger på Alle kan man se, at andelen af udeboende fra 2009 til 2017, næsten er faldet med 10 procent på blot 8 år Dette betyder hermed at flere unge vælger at blive hjemme, fordi de lever i trygge og kærlige rammer.
Den tyske professor og filosof, Axel Honneth mener, at anerkendelsen spiller en afgørende faktor i forbindelse med selvrealisering og individets identitet.
Ifølge Honneth kan individet ikke udvikle en personlig identitet uden anerkendelse. Hans teori om anerkendelse er inddelt i tre sfærer, hvilket hver især udgør et trin i individets udvikling.
Der er den private/emotionelle sfære, den solidariske sociale sfære og den retslige sfære. Engang var det ikke normen, at man i den emotionelle sfære gav kærlighed.
I stedet var normen at slå sine børn, hvilket har skabt et form for brud for mange i forhold til anerkendelse i den private sfære.
Dette kan være en forklaring på, hvorfor antallet af udeboende er faldet med næsten 10 procent. Der er altså flere, der føler de får denne anerkendelse og vil dermed også gerne blive hjemme.
Skriv et svar