Samfundsfags noter | Over 60 sider

Indholdsfortegnelse
SOCIOLOGI 3
Socialiseringsprocessen 3
Opdragelsesformer 5
Livsformsanalyse 6
Teoretikerne 7
Karl Marx 7
Max Weber 8
Jürgen Habermas 8
Thomas Ziehe 9
Anthony Giddens 10
Risikosamfundet  Postindustrialisme  postmodernisme 11
DANSK POLITIK 12
Demokratiteorier 12
Demokratiopfattelser: 13
Joseph Schumpeter 13
Carole Pateman (deltagelsesdemokrati) 14
Basisdemokrati 14
Teledemokrati 15
Gallupdemokrati: 15
Direkte demokrati eller ej 16
Magt og demokrati 16
Ideologier, Partityper og partiernes opgave 16
Liberalisme 16
Socialliberalisme 17
Konservatisme 17
Marxisme 18
Socialisme 18
Partiernes opgaver 19
Molins model 19
Partiernes organisation og partityper 20
Interesseorganisationer, korporatisme, den politiske forbruger og medier 21
Interesseorganisationers forhold til de danske partier: 21
Teorier om interesse Organisationers rolle i samfundet 22
Den Politiske forbruger: 23
4 teorier om Mediernes rolle 24
Lovgivningsprocessen 24
DEN DANSKE VELFÆRDSSTAT 25
Velfærdstyper 28
EU, ØMU OG INTEGRATION 30
EU 30
ØMU 31
Integration: 32
ØKONOMI 34
Markeds- og planøkonomi og konjunkturer 34
Det økonomiske kredsløb: 35
Den internationale samhandel + Teorier om handel. 37
Betalingsbalance og valuta 38
Kriterierne for en god økonomi 41
Økonomisk politiske instrumenter 42
Virker disse politikker? 45
Arbejdsløshedstyper 46
Arbejdsmarkedspolitik 47
INTERNATIONALE FORHOLD 50
Teorier indenfor international politik 50
Globalisering 52
Globaliseringens styrke (globaliserings teorier) 52
Sikkerhedspolitik 54
U-landene 56
Udvikling 60
Teorier om imperialismen 61

Uddrag
Normbrud (fx kriminalitet eller ikke at holde, hvad man lover)  sanktioner (mobning, udelukkelse, bøder eller fængsel).

Internalisering (indlæring af roller og derved normer) sker gennem spejling af en anden person. I starten er den en ,,bestemt anden”, men det bliver senere gennem leg til en ,,generaliseret anden”.(fx en læretype)

Socialisering: indlæring af hvordan man begår sig i samfundet. (social integration)
Primærsocialisering: forældrenes og familiens påvirkning.
Sekundærsocialisering: Venner, institutioner og arbejde.

Dobbeltsocialisering: Et barn socialiseres både i dagpleje(el. børnehave, skole osv.) og hos forældrene, som er to vidt forskellige ting Hjem = barnet er uerstatteligt og unikt.

I dagplejen = blot en blandt andre det er lige med. Ligeledes får barnet i institutionen mere barn-til-barn-kontakt, men mindre barn-voksen-kontakt.

Den tærteresocialisering: ofte indvandre og flygtninge, der påvirkes af det nye lands socialisation.

---

Findes i enkeltmandsvirksomheder, hvor ejeren selv aktiv deltager i driften. I denne livsform er det bedre at kalde arbejde for virke, idet hele ens dag og fritid går med virksomhedens drift.

Derfor kan en arbejdsdag sagtens være på 10-12 timer. Hvilen kommer ind i små pauser, så man kan karakterisere arbejdsdagen

som en vekselvirkning mellem virke og hvile. Målet er at opretholde sin virksomhed, og eventuelt forbedre den. Midlet hertil er: hårdt arbejde og flid.

I familien er der tætte forbindelser til naboer og familie, idet man ofte kan have brug for hjælp.

Den selverhvervende er en meget stolt person, som mener, at problemer kan løses ved at yde en ekstra indsats. Den dette ligger i forlængelse at troen på, at man er fri og selvstændig.

Virksomheden er det, som giver den selverhvervende mening i livet. Og derfor vil personen kæmpe for at bevare virksomheden, selvom det ikke går godt.

Fx ved at tage et ”midlertidigt” lønarbejder-job. Ansvaret for personen mht. driften er stor, derfor vil det være et kæmpe nederlag ikke længere at kunne drive sin forretning.

Lønarbejderen
Er præget af modsætningen arbejde >< fritid, idet arbejdet er en pligt, som blot bruges til at tjene penge, så man kan ,,udfolde sig” i sin fritid.

Man er ifølge lønarbejderen kun fri i sin fritid. Derfor bliver arbejdet et mål til at opnå fritid. Arbejderen er interesseret i så stor løn som muligt, idet mulighederne for selvudfoldelse i fritiden bliver større.

Der er en modsætning mellem arbejderne og arbejdsgiverne, og arbejderne betragter sig som en gruppe ”vi”, som står i opposition til ”dem” – arbejdsgiverne. ”vi” organiseres i fagforeninger.

Fritiden bruges udover selvrealisering til at hvile sig i, og nogle lønarbejdere lægger meget i at forbruge. Nogle bruger fritiden produktivt, som fx at blive bedre til sit arbejde

men oftest realiserer man sig selv gennem hobbys ol. Familien er et serviceorgan, der skal organiseres, så flest mulig ønsker opfyldes.

Her dyrker man den hjemmelige hygge – også for at vise udadtil, at man har det godt. De højtlønnede laver ofte mange forskellige ting, mens de lavt lønnede ser fjernsyn.

---

Jurgen Habermas’ koloniseringstese (jr sociologi)
Fukuyama: binder megalothymia (passivere anerkendekendelsestrangen)

Skal alle have alle ydelser (millionærer der får børnepenge og folkepension)

BNP som velfærdsmåler: dårlig, idet den tæller en stor offentlig sektor med. Derfor vil DK have mere pga. fx børnehave, hvor man i Italien lader bedsteforældre passe børnene.

Altså vil statens udgifter, der betales af det offentlige virke som værditilvækst.  derfor afvises BNP til at sige noget om, hvordan velfærden fordeles.

Bliver goderne fordelt ordentligt? – mange penge går til kerneområderne.
Virker den progressive beskatning?

Rentefradraget er faldet fra 74% til 50% og senere til 32% nu snakker de om at afskaffe det – derfor er det blevet mere dyrt for de rige at købe store huse.
1993 indførtes der bruttoskat, som ikke kan fradrages  mere omfordeling.
Men de høje marginal skattesatser tilskynder folk, at putte deres penge i firmaer eller i udenlandske banker (skattearbitrage).

 Åbning af grænserne inden for EU dette bliver et større problem, hvis dette er/bliver udbredt bliver skattesystemet til en omfordeling mellem lønarbejdere.

Har skatte trykket nået smertegrænsen? Når et landsbeskatning er så høj, vil det uundgåeligt også gå ud over de almindelige indkomster.

Problem hvis de rige beskattes for højt (68%), vil de meget sandsynligt finde andre græsgange (hjerneflugt). Desuden forsvinder incitamentet til at yde en ekstra indsats (lafferkurven.).

Det er det, der er sket i USA (braindrain), at de har snuppet europæisk arbejdskraft.
Problem: fordi overførsels indkomsterne er så høje og skatten ligeså, kan det nogle gange ikke betale sig at tage arbejde frem for at forblive arbejdsløs.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu