Indholdsfortegnelse
Den lovgivende magt:
De udøvende magt:
Den dømmende magt:
En fjerde statsmagt?
Grundloven:
Borgernes rettigheder:
De krav, der stilles for at man kan ændre grundloven, er følgende:
Borgernes pligter:
En række betingelser for at kunne få dansk statsborgerskab, du skal Bl.a.
• Civile rettigheder
• Politiske rettigheder
• Sociale rettigheder

Uddrag
I Danmark er statsmagten delt op i den lovgivende, den udøvende, og den dømmende magt. Dette kaldes magtens tredeling og har en vigtig funktion i det danske folkestyre.

Den lovgivende magt: 179 medlemmer
Den lovgivende magt bliver i Danmark varetaget af (kongen/folketinget, hvor landets love vedtages. Folketinget har en kontrolfunktion i forhold til regeringen. Folketingsmedlemmer kan stille spørgsmål til regeringens ministre og dermed kontrollere, at de udfører deres arbejde efter loven.

De udøvende magt: 15-25 ministre
Der står i vores grundlov, at det er kongen som har den udøvende magt. Men i dag varetages denne funktion af (symbolsk magt kongen/regeringen. Statsministeren leder regeringen og udnævner en række ministre, der styrer landet på hvert sit område.

Regeringen og ministrene skal sørge for, at folketingets love bliver ført ud i livet. Ministrene er på samme tid oftest almindelige medlemmer og Folketinget, som vedtager vores love. På den måde er skellet mellem den lovgivende og udøvende magt lidt flydende i Danmark.

Den dømmende magt: Byret, landsret og højesteret
I Danmark varetages den dømmende magt af domstolene, og det er kun domstolene, der kan dømme i retssager.

Det betyder, at Folketinget ikke må blande sig i domstolenes afgørelser. Hvis nogle politikere er uenige i den måde, domstolene administrerer lovene på, kan de forsøge at finde et flertal for at ændre lovene.

Domstolene skal efterfølgende dømme ud fra de ændrede love. Dommere må ikke sidde i Folketinget. Derfor kan de heller ikke være med til at lave de love, de skal dømme efter. Domstolene opnår dermed stor uafhængighed.