Indholdsfortegnelse
Redegør for Relevante Aspekter Af Det Amerikanske Politiske System.
Undersøg Hvilke Problemstillinger Der Kan Udledes Af Bilag a Og B Omkring Det Amerikanske Og Danske Politiske System
Diskuter Hvilken Betydning Problemstillingerne I Bilag a Og B Har for De to Politiske Systemer.
- Magternes Roller I De to Systemer
- Selve Adskillelsen
- Eu/danmark – Usa/delstat
- Overvejelser
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Redegør for relevante aspekter af det amerikanske politiske system.
Det danske og det amerikanske politiske system adskiller sig på flere områder.
I Danmark anvender vi negativ parlamentarisme, mens amerikanerne har et konstitutionelt demokrati. Konstitutionalisme indebærer, at det politiske system er etableret og begrænset af en grundlæggende lov, en forfatning, der fastlægger de grundlæggende rammer for samfundet.
I USA er ingen over forfatningen, som sikrer alle borgeres grundlæggende rettigheder og regulerer magtfordelingen mellem den føderale regering og delstaterne.
Den amerikanske forfatning kan ikke ændres, men der kan tilføjes ændringer ved hjælp af såkaldte tillæg (amendments).
Den amerikanske konstitutionalisme er også baseret på magtens tredeling (også kendt som "checks and balances"), der blev opfundet af Charles Montesquieu. Dette indebærer, at regeringsmagten er opdelt i tre grene, der holder hinanden i skak.
Den første gren er kongressen, der fungerer som landets parlament og er den øverste lovgivende magt.
Kongressen er ansvarlig for vedtagelse af alle landets love og har kontrol over landets finanser. Den består af to kamre:
• I Senatet er der 2 senatorer fra hver stat, hvilket betyder, at den lille stat har lige så meget indflydelse som den store stat. Der er i alt 100 medlemmer i Senatet. En senator sidder i en periode på 6 år, så hvert andet år afholdes der valg for 1/3 af senatorerne i deres hjemstater.
• I Repræsentanternes Hus er der 435 medlemmer, der er fordelt efter staternes indbyggertal. Dette betyder, at befolkningsrige stater har mere indflydelse. Repræsentanterne afholdes valg hvert andet år i deres hjemstater.
Kamrene har vetoret over hinandens lovforslag, så begge kamre skal vedtage forslaget for at det bliver fuldt vedtaget.
Kongressen kan stille præsidenten og dommere for rigsretten ved afstemning, og Senatet skal godkende præsidentens udnævnelser.
Medlemmer af kongressen tilhører normalt enten Det Demokratiske eller Det Republikanske Parti. Demokraterne følger en socialliberalistisk progressiv linje, mens Republikanerne er konservative og læner sig mere mod højre.
Selvom partimedlemmer kan være uenige i visse synspunkter, holder de sammen for at undgå splittelse, da mindre partier ikke ville have en chance mod det større parti i valgkampen. Derfor fungerer disse partier primært som "valgmaskiner".
Skriv et svar