Metoo har givet os modet. Vi skal ændre magtens maskuline sprog | Analyse

Indledning
#MEETOO har været en stor del af de sociale mediers verden over de sidste par år. Flere og flere kvinder står frem med deres historier om sexchikane og krænkelser af mænd i magt positioner, og emnet er derfor blevet meget diskuteret.

Margrethe Vestager, konkurrencekommissær i EU, giver hendes holdning på emnet i kronikken “Margrethe Vestager:

” Metoo har givet os modet. Vi skal ændre magtens maskuline sprog”. Artiklen er udgivet 11. april 2018 hos JydskeVestkysten.

Artiklen handler om #metoo kampagnen, og hvordan samfundets opfattelse af magt er. Der tales om hvordan mænd i magtpositioner misbruger magt, og der er særligt fokus på, at magt ikke er noget man har eller ejer, fordi man er særlig.

Margrethe Vestager snakker om udviklingen af kampen om ligestilling, og hvordan flere og flere kvinder nu også står i en magtposition.

Dermed er der stor vægt på ligestilling i kronikken. Hun mener altså, at kvinder ikke skal opføre sig som mænd for at få magt, men kvinder skal have magt, som den person de er.

Uddrag
Hvis man skal se videre på retorikken, kan det være en god ide at se på de 3 appelformer, etos, patos og logos.

Margrethe Vestager gør brug af alle 3 former. Man kan starte med at se på hendes etos. I denne sammenhæng er det den kontekstuel etos

da vi på forhold har opbygget en forventning til hende i hendes magtposition, om at hun formenligt har en del viden og/eller erfaring om emnet, da hun færdes i disse miljøer, med en masse andre folk, specielt mænd, i magtpositioner.

Margrethe gør lige ledes brug af patosappellen. Patos handler om at spille på modtagerens følel- ser, hvilket, som i det tideliger eksempel, kan være f.eks. at inddrage egne erfaringer og fortælle private historier.

Et andet eksempel på patosappel i kronikke: ”Kvinder og mænd er lige, men heldig- vis ikke ens! Hver for sig er vi individer.

Mennesker helt på hver vores måde”13, her sætter hun altså vægt på noget personligt for os mennesker.

Hun siger, at vi alle er forskellige individer på hver vores måde, hvilket hun fremstiller som en rigtig positiv ting.

Endnu et eksempel på en patos appel: ”Alle de kvinder og mænd, der har været udsat for krænkelser (af mænd med magt), har oplevet en særlig opfattelse af magt.

En opfattelse af, at magt skulle være noget som den, der kan krænke, ejer, og som giver ret til at gøre med andre mennesker, hvad de vil.

Intet kunne være mere forkert” 14, her henven- der hun sig direkte til kvinder eller mænd, der har været udsat for krænkelser, og anderkender dem i deres følelser.

Hun forsøger også at sætter ord på deres følelser, og hjælper dem med, at accepterer og forstå, at det de er udsat for, ikke kunne være mere forkert.

Hvis vi til sidst ser på logos apellen, der appellerer til modtagerens fornuft, bruger Margrethe også denne: ”

I Folketinget sidder i dag 37 pct. kvinder. Og i regeringen er ni af de 22 ministre kvinder.”15, dette er et eksempel på en logos appel, da hun kommer med nogle reelle tal og facts, der bruges til at understøtte hende budskab i teksten.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu