Indledning
I kronikken ”Metoo har givet os modet. Vi skal ændre magtens maskuline sprog”, skrevet af JydskeVestkysten den 11. april 2018, bliver argumentationen af Margrethe Vestager, som er konkurrencekommissær og er under EU-kommissionen, præsenteret.
I kronikken bliver der benyttet mange forskellige retoriske virkemidler, herunder sammenligninger, i det de sammenligner mænd og kvinder. Dette udpeges i følgende citat: ”Kvinder og mænd er lige, men heldigvis ikke ens! Hver for sig er vi individer.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Folketinget sidder i dag 37 % kvinder. Og i regeringen er ni af de 22 ministre kvinder.” Her fremhæves appelformen logos, i det afsenderen appellerer modtagerens fornuft.
Dette er dermed også derfor en mængde-argument, da afsenderen forsøger at styrke sin argumentation ved at påstå, at mange mener det samme. Dermed bliver argumenttypen generaliserings-argumentet også benyttet som påvises i følgende citat: ”Men vi er lige.
Vi har lige ret til at være her og vi fortjener samme respekt, uanset køn.” Dette er en generaliserings-argument, fordi de antager at, når noget gælder for den enkelte, så må det gælde for ALLE.
Dette tilhører også under appelformen logos. Derimod bliver der argumenteret for hvordan kvinder kan give indflydelse på andre kvinder, som også udpeges i følgende citat: ”Jeg tror på, at flere kvinder vil tiltrække flere kvinder.”
Skriv et svar