Indledning
Debatten om #MeToo har raset i Danmark siden Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla i august 2020, hvor hun til alles overraskelse proklamerede at hun havde været udsat for seksuel chikane i en årrække under sin ansættelse i TV2.
Denne tale satte i den grad gang i diskussionen om sex-chikane i Danmark under titlen #MeToo, og dannede grundlag for en række efterfølgende afsløringer af mænd der havde udsat kvinder for chikane.
Dialogen har været heftig og bølgerne er gået højt imellem fortalere for #MeToo, og de der mener at det er hysteri og bagateller.
Indholdsfortegnelse
Emma.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Debatindlægget er opdelt af 13 afsnit, der har imellem tre til ni linjer. Det gør at debatindlægget, på trods af det til tider sarkastiske sprog, bliver mere letlæseligt og ikke så tungt.
10 ud af de 13 afsnit starter med ordene ”vi ved”, efterfulgt af noget som, for hende, er indlysende generel viden.
Indledningen er de første tre afsnit, hvor Cramon sætter scenen for hvordan #MeToo situationen er, et år efter Sofie Lindes tale.
Her forklarer hun hvad danskerne har lært i den periode, hvilket hun dikterer, ved at starte afsnit to og tre med ordene ”vi har lært”.
Dernæst kommer der 9 afsnit som er midten af teksten, der alle dikterer den indlysende viden, og endeligt en afslutning, som runder det hele af med at sige ”vi er nået langt”, men vi er ikke i mål.
I dette debatindlæg er det specielt interessant at benytte Toulmins argumentationsmodel, da Cramons holdning og argumentation er meget envejs.
Cramons generelle påstand igennem debatindlægget er, at kvinder altid har været undertrykt og underlagt chikane fra mænd, og at #MeToo bølgen er første tapre skridt fra kvindernes side mod retfærdighed og ligestilling.
Hendes belæg er de mange skandaler der har været for åben skærm, startende med Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla.
Hendes hjemmel grunder i at alle som enten er modstandere af #MeToo eller fornægter det, er krystere og strudsser der stikker hovedet i busken og lader som om at alt er som det skal være.
Hendes rygdækning ligger i de sager, som er offentligt kendte, og som hun refererer til, imellem linjerne, igennem hele sit debatindlæg, såsom ”hånd på et lår”, med indirekte reference til Morten Østergård og Lotte Rod sagen hos de Radikale.
Skriv et svar