Indledning
Jeg mistede min telefon for fire dage siden. Jeg har ikke været online på samme måde som alle andre de her dage.

Det har gjort mig mere opmærksom på hvor meget folk bruger deres telefon. Folk er ikke nærværende. Og lige præcis det her emne om mobiltelefonen har Peter Olesen skrevet en kronik om.

Kronikkens påstand ligger i rubrikken hvor han skriver ” Mobiltelefonens indtog har taget en stor del af menneskeligt nærvær.

Mange er ikke til stede, hvor de er. De skal være på når som helt og hvor som helst” som tydeligt vise sætter en klar forestilling om hvad kronikken handler om.

Uddrag
Peter vælger at bruge indholdsfokuserede augmenter når han augmentere. Fra linje 152 til 167 begynder Peter med at forklare os om før alle gik rundt men en mobiltelefon i lommen og var på 24/7.

At folk stadig kunne være stresset, men det var grundet alt for meget arbejde. Det var i 1962 før tv-kanalerne var kommet og lang tid før ens trofaste følgesvend mobilen var kommet.

Peter kommer ind på at der er mange flere der taler om stress, mentalt overbelastning og en mangel på nærvær. Nærvær det mener Peter er en luksusvare, som vi alle mangler mere af.

Han vælger at bruge årsagsaugmentet ved at augmentere fra årsagen til virkningen selv om det ikke er præcis hvad han gør.

Han skriver ikke direkte hvad årsagen til at der er flere med stres og mentalt overbelastning nu til dags. ”Og det var helt tilbage i 1962, altså for 56 år siden.

Før alle tv-kanalerne. Tænk lige, hvad der er sket i mellemtiden”, det her er en årsag, som han skriver om, på linje 155,156 og 157.

Han giver ikke helt op, hvad det er må man tænke sig til, da hele teksten omhandler vores påvirkning af mobiltelefonen.

Senere i teksten bruger han en af de andre indholdsfokuserede augmentationstyper, nemlig talargumentet.

Fra linje 211 til 230 kommer han ind på at vi godt selv ved at der er et overforbrug af mobiltelefonen, så nogle skoler vælger at forbyde dem fra undervisningen.