• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1574

Indledning
I dagens Danmark er det ikke okay,hvis man bliver set ned på af andre mennesker fordi de føler sig bedre end dig.

Det kan ikke være rigtigt at folk føler de kan tillade sig at gøre nar af dig, fordi du har familieproblemer, eller ikke har så mange penge, måske fordi de selv har flere penge.

I det moderne gennembrud blev der fokuserer meget på de hverdagsproblematikker som mennesket havde og samfundsproblematikkerne. Disse problematikker blev sat til stor debat i det samfund man gik rundt og levede i.

Det skete igennem noveller. Henrik Pontoppidan som skrev Det moderne gennembrud, har i sin novelle ”En stor dag” fra 1899 netop valgt at fokusere på de samfundskritiske problematikker, man oplevede.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Folk fra underklassen er ikke vægtet lige så højt som overklassen i det samfund, de lever i. Samfundets overklasse ser ned på underklassen. Underklassen betyder intet, og har ikke meget at skulle sige.

De har næsten ingen penge, og derfor er de ikke vigtige mennesker, som kan ses i dette citat: ”… det tog jo Tid at sende Bud til Købstaden, og endnu længere Tid for Øvrigheden at komme i Uniformen” (s. 1, l. 23-24).

Som man kan se på dette citat, så er underklassen ikke første prioritet. Øvrigheden har mange andre ting at tage sig til, som er vigtigere.

Rygterne spredte sig hurtigt omkring hans død, og nede på kroen, kunne man få fortalt historien: ”… en fremmede Tilrejsende, der i Kroen havde hørt om Begiveheden, kom hen paa Eftermiddagen drivende derud og stod et øjeblik, omkreset af børnene, og saa op mod de sørgelige Menneskelevninger” (s. 1, l. 30-33).

Mandens lig blev set på som en begivenhed, alle vidste hvad der var tale om, når folk nævnte manden, og hvis ikke så tog de ud for at se ham. Børnene som stod rundt om den nyankommne tilrejsende fra kroen og beundrede liget, forholdte sig tavse.

Da de tydligt kunne se, at denne mand tilhørte en anden klasse end dem. ”Børnene forholdt sig i Begyndelsen ganske tavse, ligesom for ikke at forstyrre ham i Nydelsen” (s. 2, l. 33-34).

Man kan se på den måde, at dette citat er skrevet på, at børnene fandt nydelse i at kigge på liget, og var bange for at forstyrre den fremmede, da de troede, at han også nyd det.