Indholdsfortegnelse
Præsentation
Stine Bødkers
Scenisk fremstillingsform
Mange Adjektiver
Tredjepersonsfortæller alvidende fortæller
-Fortællerens holdning
-Man får et lille indblik i fogedens følelse her
Komposition
-Ramme-fortælling
Høj sproglig stil
Ironi
Billedsprog
Tema
Perspektivering
-Ligheder
-Forskelle
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Sidst fokus på Stine Bødkers ”flytning”. ------bagudsyn
”Heller ikke havde Stine Bødkers rettelig forstaaet at skatte dets sindrige Ventilerings system og smukke arkitektoniske” (strofe 15) til slutningen
Den indrammede del er en beskrivelse af forholdende. Ikke en reel handling. Man bruger Stines historie som indgang og afrunding, men fokus ligger i forholdene i fattighuset
Skiftet mellem bagudsyn og medsyn markerer, at der er to fortællinger i teksten, har forskelligt tidsmæssigt forhold til fortælleren.
Fortællingen om Stine har bagudsyn, hvilket fra starten markerer, at det er en afsluttet fortælling,
- Det er her konflikten ligger – hun vil ikke på ”kassen” Konflikten lukkes, da hun bindes på hænder og fødder. Et tegn på nederlag. Herefter står der: ” Så var det forbi, og Folk skiltes roligt.” (strofe 34).
Der er altså ikke mere at se eller kæmpe for. Fortællingen om ”Kassen” har derimod medsyn. Det signalerer, at fortællingen om ”Kassen” ikke er afsluttet.
Fortællingen om ”Kassen” giver viden, det er denne viden som giver forståelse for, hvorfor Stine frygter at ende der.
Fortællingen om Stine viser os, hvem som kan ende på fattiggården. Det giver os sympati for hende, da vi nu ved at det er en mor, som har mistet sin mand, hun har arbejdet hårdt og kæmpet. Det er stines historie som giver os sympati for beboerne.
Skriv et svar