Indledning
Naadsesnbrød er en novelle skrevet af Henrik Pontoppidan, og er udgivet i 1887. Novellen er skrevet under perioden Det moderne gennembrud og omhandler overordnet set den måde underklassen var underlagt samfundets overklasse.
Novellen handler om den fattige enke Sine Bødker, som mod sin vilje anbringes på det lokale fattighus, også kaldet for ”Kassen”, fordi hun ikke længere kan forsørge sig selv.
Novellen beskriver fattighuset udenpå såvel som indenfor. Vi hører om beboerne på fattighuset og om deres dagligdag, om den mad, de får serveret, og om deres arbejdsforhold.
Fattighuset bliver beskrevet som et sted, hvor beboerne lever under strenge regler og arbejder i tavshed dag og nat.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Fortælleren kommer også med vurderinger af personernes tanker og følelser. Han kommenterer for eksempel på Stines forhold til ”Kassen”:
”Sandsynligvis havde heller ikke Stine Bødkers forstaaet tilstrækkelig at skatte dets sindrige Ventileringssystem og smukke arkitektoniske Linjer.” Her siger fortælleren, at han tror, at Stine ikke synes den fine bygning er så vigtig.
Fortælleren har ikke adgang til Stines tanker. Til gengæld er fortælleren selv en person, der altså kan komme med vurderinger af andre.
Når man læser ”Naadsensbrød”, virker fortælleren som en person, selvom det ikke er en jegfortæller. Han fortæller hvad der sker med Stine og han beskriver forholdene på ”Kassen” som om, han selv havde set det.
Fortælleren er altså hele tiden i en position tæt på det der sker. På den måde optræder fortælleren som observatør og træder ind i den person, som passer bedst.
Fortælleren og dermed en synlig fortæller, da han åbenlyst kommentere og vurderer handlingen og personerne i fortællingen, men ikke selv deltager i det fortalte.
Synsvinklen er ydre, da alt bliver set udefra. Fortælleren videregiver information, som man selv ville kunne vide, hvis man selv havde været der, og vi som læsere ser begivenhederne og personerne udefra, ikke fra personernes egen synsvinkel i fortællingen.
I forhold til den tidslige synsvinkel er historien fortalt med bagudsyn, da der for eksempel i starten, står ” Der stod en Eftermiddag et stort Spektakkel omme i Smøgen bag Gadekjæret, hvor fire-fem sorte Indsidder-Rønner ligger sammenbyltede under Skolebakken.”
Her beskriver fortælleren hvad der ”har” været sket, og derfor ligger fortælletidspunktet efter den fortalte tid. ”Naadsensbrød” tilhøre den litterære strømning kaldet kritisk realisme.
Her forsøger man at skildre virkeligheden på en realistisk måde, mens man samtidig forholder sig kristik til den. Den kritiske realisme ses tydeligt i Naadsensbrød.
Skriv et svar