Indledning
Mere end 700 millioner mennesker lever i verden under fattigdomsgrænsen på 1,9 dollars om dagen. I 2012 ejede de fattigste 95% mindre end halvdelen af, hvad de rigeste 5% gjorde.
Ifølge UNICEF dør 22.000 børn dagligt på grund af konsekvenserne af fattigdom. Alle disse, er eksempler på fattigdom og det er således, at fattigdom har været et problem i mere end 200 år.
Fattigdom bliver, som et problem, belyst i novellen ”Naadsensbrød” af Henrik Pontoppidan fra 1887. Novellen blev skrevet i det moderne gennembrud og hvorledes det moderne gennembrud har indflydelse på novellen
vil blive berørt til sidst i analysen. Fokus i denne analyse vil være på personkarakteristikker af de mest centrale personer, miljøet
fortællertypen, synsvinklen, tema, Pontoppidans skrivestil og perspektivering til det moderne gennembrud og Georg Brandes.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hernæst karakteriseres Stine Bødkers. Det vides at hun var en arbejdsom kvinde der efter hendes mands død overtog det hårde arbejde på markerne.
Dette gjorde hun for ikke mindst at forsørge sig selv, men også for at forsørge børn, hvilket kunne tyde på at hun var meget barmhjertig.
Dog efter en skade der forhindrede hende i at arbejde, tyede hun til alkohol og alt dette leder til at hun bliver tvunget til at tage til ”Kassen”.
Hun vises som et meget stædigt menneske da fjællevognen kommer for at hente hende, og hun sparker og skriger og gør alt hvad hun kan for ikke at blive taget med (afsnit 17).
Hvor hun før i tiden blev beskrevet, som en skikkelig og stræbsom kvinde (afsnit 20), bliver hendes handlinger da fjællevognen kommer sammenlignet med, hvad der kun kan være en drukken og splittergal kællings handlinger (afsnit 18).
Her kommer konsekvenserne af det daværende samfund til syne og dette ses da Stine Bødkers giver op og tyer til alkohol efter hun kvæster sin hånd.
Dette er fordi hun godt er klar over at hun før eller siden vil ende i ”Kassen” da hun ikke kan forsørge sig selv og ikke har nogen til at forsørge hende.
Det billede vi får af Stine kunne sammenlignes med Herman Bangs stille eksistenser i den forstand at det ikke var ment for Stine at blive til noget, men det var hendes skæbne at ende som hun gjorde.
Miljøet vil her gås i dybden med. Med henblik på det fysiske miljø, så finder novellen finder sted i en by (afsnit 17), hvor der både er en skole og ikke mindst ”Kassen”, som er en institution for de fattige.
Der gives i novellen en masse informationer om ”Kassen” fx ”Dette er den folkelige Betegnelse for Herredets store, nyopførte Fattig- eller Arbejdshus, der er hele Egnens Stolthed og Pryd.”
her oplyses det at det er egnens stolthed og pryd. Dette er dog kun set udefra, hvis der derimod kigges indvendigt, så høres det at forholdene er forfærdelige
der er fuldt af gamle livstrætte mennesker (afsnit 5) og at menneskerne mest af alt lever af brød og vand (afsnit 9).
Det fås endda at vide at menneskerne stopper på deres ”krukke-march” for bare at kunne dufte inspektørens bøf og maden fra køkkenet (afsnit 9).
Skriv et svar