Naadsensbrød | Analyse | Henrik Pontoppidan | 12 i Karakter

Indholdsfortegnelse
Præsentation
Stine Bødkers
Scenisk fremstillingsform
Mange Adjektiver (tillægsord) – detaljeret beskrivelse
Komposition
Høj sproglig stil (lange kompliceres sætninger) langt fra hverdagssprog i dag!!
Ironi
Billedsprog
Tema
Perspektivering:
- Ligheder
- Forskelle

Uddrag
Præsentation
”Naadensbrød” er en novelle, skrevet af Henrik Pontoppidan og udgivet i 1887.
Novellen er typisk for det moderne gennembrud, fordi den kritisk skildrer en realistisk virkelighed.

Nådsensbrød fortæller om hvordan det var i Danmark omkring 1870-1890’erne.
”Naadsensbrød” er en betegnelse for den fattighjælp, man gav de socialt udsatte i 1800-tallet.

TEMA: ligestilling mellem rig og fattig (passer til moderne gennembrud), bi-tema facade (forskellen på ind og ydre) og fattigdom.

NÅDE – får man fordi nogen er barmhjertig, ikke fordi nogen har fortjent det. Som om samfundet er dem nådig, uden de har fortjent dette. Beboerne bør være taknemmelige.

Novellen handler om et fattighus som er smukt udenpå. Inde bag facaden er der sult og sorg. Menneskerne har det forfærdeligt, og blev tvunget til at arbejde uanset alder eller kræfter

Stine Bødkers, som havde mistet sin mand, og havde kæmpet for at forsøge sine børn, men efter den sidste høst hvor hun havde skadet sin hånd, kunne hun ikke forsørge sig selv mere Hun skal bo i fattighuset

Stine Bødkers
Stine Bødkers var en kvinde som har mistet sin mand (strofe 18)
Beskrives som at have været en skikkelig og stræbsom kone – ikke en man i byen har set ned på (strofe 18)
Hun arbejdede hårdt efter sin mands død
Begynder at drikke, da hun mister håbet pga. hun ikke kan arbejde. (18)

” og da man vilde bruge Magt, satte hun sig til Modværge med en sådan Lidenskab, at hendes Skrig kaldte Folk til overalt fra Byen.” (strofe 15)

Stine er en stædig kvinde, hun kæmper og giver ikke let op.
Hun symboliserer den tids stærke kvinde. Hun står for styrke og kampgejst, men samtidig repræsentere hun en tid, hvor enke-kvinder ikke havde meget at skulle have sagt.

Scenisk fremstillingsform
Fortællingen skifter imellem at fortælle i store træk, og dernæst at zoome ind på enkelte begivenheder og fortælle i detaljer.

Eks. på detaljeret beskrivelse - da man læser om Stines konfrontation med sognefogeden (strofe 23):

”Langsomt og med et skulende Blik trak hun sig tilbage over Gulvet og anbragte sig i den inderste Krog som i en Forsvarsstilling.

Sognefogden fulgte hende med tunge, skræmmende Træskotrin. "Du vil vel ikke lægge Haand paa Fogden, Stine!" sagde han….”
meget detaljerede, og vi oplever begivenheden på tæt hold som i en scene fra en film.

Denne fremstilling gør fortællingen nærværende og dramatisk. Man kommer ned i detaljerne, på det dramatiske punkt i historien. Vi føler vi er til stede. Det øger spændingen.

Mange Adjektiver (tillægsord) – detaljeret beskrivelse
”Det er de udslidte Kræfter, de forkomne Existenser fra Herredets Hytter og Huler, der samles her inde imellem disse Mure, når Hånden bliver for svag og Ryggen for kroget til længere at bære Livets Byrde. ” (strofe 6).

Ved at bruge negative-værdiladet adjektiver som "udslidte", ”forkomne”, "svag", ”kroget” i sin beskrivelse af de fattige -------------fortælleren giver sin holdning til kende.

Dette får læseren til at leve sig ind i fortællingen (matche de negative følelser omkring fattiggården og forholdene) og understreget den uretfærdighed. Man ser tydeligt de fattiges vilkår er ringe og for de sociale skel i samfundet.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu