Indholdsfortegnelse
Præsentation
Stine Bødkers
Scenisk fremstillingsform
Mange Adjektiver (tillægsord) – detaljeret beskrivelse
Komposition
Høj sproglig stil (lange kompliceres sætninger) langt fra hverdagssprog i dag!!
Ironi
Billedsprog
Tema
Perspektivering:
- Ligheder
- Forskelle
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Præsentation
”Naadensbrød” er en novelle, skrevet af Henrik Pontoppidan og udgivet i 1887.
Novellen er typisk for det moderne gennembrud, fordi den kritisk skildrer en realistisk virkelighed.
Nådsensbrød fortæller om hvordan det var i Danmark omkring 1870-1890’erne.
”Naadsensbrød” er en betegnelse for den fattighjælp, man gav de socialt udsatte i 1800-tallet.
TEMA: ligestilling mellem rig og fattig (passer til moderne gennembrud), bi-tema facade (forskellen på ind og ydre) og fattigdom.
NÅDE – får man fordi nogen er barmhjertig, ikke fordi nogen har fortjent det. Som om samfundet er dem nådig, uden de har fortjent dette. Beboerne bør være taknemmelige.
Novellen handler om et fattighus som er smukt udenpå. Inde bag facaden er der sult og sorg. Menneskerne har det forfærdeligt, og blev tvunget til at arbejde uanset alder eller kræfter
Stine Bødkers, som havde mistet sin mand, og havde kæmpet for at forsøge sine børn, men efter den sidste høst hvor hun havde skadet sin hånd, kunne hun ikke forsørge sig selv mere Hun skal bo i fattighuset
Stine Bødkers
Stine Bødkers var en kvinde som har mistet sin mand (strofe 18)
Beskrives som at have været en skikkelig og stræbsom kone – ikke en man i byen har set ned på (strofe 18)
Hun arbejdede hårdt efter sin mands død
Begynder at drikke, da hun mister håbet pga. hun ikke kan arbejde. (18)
” og da man vilde bruge Magt, satte hun sig til Modværge med en sådan Lidenskab, at hendes Skrig kaldte Folk til overalt fra Byen.” (strofe 15)
Stine er en stædig kvinde, hun kæmper og giver ikke let op.
Hun symboliserer den tids stærke kvinde. Hun står for styrke og kampgejst, men samtidig repræsentere hun en tid, hvor enke-kvinder ikke havde meget at skulle have sagt.
Scenisk fremstillingsform
Fortællingen skifter imellem at fortælle i store træk, og dernæst at zoome ind på enkelte begivenheder og fortælle i detaljer.
Eks. på detaljeret beskrivelse - da man læser om Stines konfrontation med sognefogeden (strofe 23):
”Langsomt og med et skulende Blik trak hun sig tilbage over Gulvet og anbragte sig i den inderste Krog som i en Forsvarsstilling.
Sognefogden fulgte hende med tunge, skræmmende Træskotrin. "Du vil vel ikke lægge Haand paa Fogden, Stine!" sagde han….”
meget detaljerede, og vi oplever begivenheden på tæt hold som i en scene fra en film.
Denne fremstilling gør fortællingen nærværende og dramatisk. Man kommer ned i detaljerne, på det dramatiske punkt i historien. Vi føler vi er til stede. Det øger spændingen.
Mange Adjektiver (tillægsord) – detaljeret beskrivelse
”Det er de udslidte Kræfter, de forkomne Existenser fra Herredets Hytter og Huler, der samles her inde imellem disse Mure, når Hånden bliver for svag og Ryggen for kroget til længere at bære Livets Byrde. ” (strofe 6).
Ved at bruge negative-værdiladet adjektiver som "udslidte", ”forkomne”, "svag", ”kroget” i sin beskrivelse af de fattige -------------fortælleren giver sin holdning til kende.
Dette får læseren til at leve sig ind i fortællingen (matche de negative følelser omkring fattiggården og forholdene) og understreget den uretfærdighed. Man ser tydeligt de fattiges vilkår er ringe og for de sociale skel i samfundet.
---
Sidst fokus på Stine Bødkers ”flytning”. ------bagudsyn
”Heller ikke havde Stine Bødkers rettelig forstaaet at skatte dets sindrige Ventilerings system og smukke arkitektoniske” (strofe 15) til slutningen
Den indrammede del er en beskrivelse af forholdende. Ikke en reel handling.
Man bruger Stines historie som indgang og afrunding, men fokus ligger i forholdene i fattighuset
Skiftet mellem bagudsyn og medsyn markerer, at der er to fortællinger i teksten, har forskelligt tidsmæssigt forhold til fortælleren.
Fortællingen om Stine har bagudsyn, hvilket fra starten markerer, at det er en afsluttet fortælling,
- Det er her konflikten ligger – hun vil ikke på ”kassen” Konflikten lukkes, da hun bindes på hænder og fødder. Et tegn på nederlag.
Herefter står der: ” Så var det forbi, og Folk skiltes roligt.” (strofe 34).
Der er altså ikke mere at se eller kæmpe for.
Fortællingen om ”Kassen” har derimod medsyn. Det signalerer, at fortællingen om ”Kassen” ikke er afsluttet.
Fortællingen om ”Kassen” giver viden, det er denne viden som giver forståelse for, hvorfor Stine frygter at ende der.
Fortællingen om Stine viser os, hvem som kan ende på fattiggården. Det giver os sympati for hende, da vi nu ved at det er en mor, som har mistet sin mand, hun har arbejdet hårdt og kæmpet. Det er stines historie som giver os sympati for beboerne.
Skriv et svar