Indledning
Det moderne gennembruds noveller er kendt for at være både meget samfundskritisk realistisk og impressionistiske.
Naadsensbrød er en samfundskritisk realistisk novelle skrevet i 1887 af den danske forfatter, Henrik Pontoppidan, og er en del af novellesamlingen ”Fra hytterne”. Det at den er samfundskritisk realistisk gør den meget tidstypisk.
Henrik Pontoppidan er særligt kendt for sine romaner samt sin realisme og ironi. Novellen handler om enken Stine Bødker anbringes modvilligt på det lokale fattighus “Kassen”, da hun ikke længere kan forsørge sig selv, og dermed ikke lever op til byens standard og prestige.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Novellens sprog er meget realistisk med stort præg af ironi. Første tegn på ironi vi møder i novellen, er i titlen ”Naadsensbrød”.
Naadsensbrød betyder ”hjælp som af nåde og barmhjertighed gives trængende” Dette er meget ironisk da der i novellen ikke gives noget hjælp af barmhjertighed eller nåde dog beskrives livet på Kassen meget detaljeret og med scenisk fremstilling” men derimod forflyttes man til Kassen når man bliver en skam for byen.
Vi ser igen tegn på ironisk samfundskritik da Henrik Pontoppidan sammenligner Kassen med en kirke.
Dette er ironisk da kirken anses som et helligt sted hvor alle kan lide at være, og ingen af lemmerne nyder tiden på Kassen.
Novellens primære fortællingsmåde er beskrivelser, og den har kun et handlingsforløb.
Novellen er skrevet i gammel tid, dette kan ses ved brug af dobbelt a i stedet for å, ved brug af ordet ”thi” og egenavne der midt i sætninger staves med stort.
Der bliver også gjort brug af sammenligninger6 som i denne novelle kædes med ironi. Naadsensbrød er ikke skrevet med noget konkret budskab men er mere en hverdagsbeskrivelse af landsbyerne rundt i landets hverdagssituationer, med indirekte kritikker og konstateringer om hvor stor en forskel der var mellem de velhavende og de fattige.
Naadsensbrød sætter også et fokus på hvor blinde folk blev for den dårlige behandling af de fattige og hvordan eksempelvis børn voksede op med at det var normen at de nedslidte, fattige blev kørt til Kassen7 .
Novellen er som tidligere nævnt fra samlingen ”Fra hytterne”, og i denne samling indgår novellen Ane-Mette.
Ane-Mette er en novelle hvor en fattig kone må se sin afdøde datter blive gravet op fra sin plads på kirkegården for at gøre plads til en overklassefamilies afdøde datter.
Her ser vi igen Henrik Pontoppidan skrive om samfundsproblemer og kontrasten mellem de velhavende og de fattige ift. helt basale ting.
Han sætter også i begge noveller fokus på hvordan situationen ikke er hverken særlig eller speciel, men derimod ligesom med de nedslidte der bliver kørt på Kassen, var opgravningen af de fattige en helt almindelig ting som man ikke tænkte videre over.
Skriv et svar