Naadsensbrød | Analyse | Henrik Pontoppidan | 12 i Karakter

Indledning
Novellen ”Naadsensbrød” er typisk for det moderne gennembrud. Dette skyldes at den viser en realistisk virkelighed, dog fra et kritisk synspunkt.

”Naadsensbrød” har flere deltagende personer. De vigtigste er dog Stine Bødker, beboerne på fattighuset, inspektøren og sognefogeden.

1800-tallets underklasse bliver i novellen udlevet af Stine Bødker og beboerne. Der er dog den forskel at Stine har en stor viljestyrke i modsætning til de andre beboere, som er blevet til en slags robotter nærmest.

De finder sig i det og gør ikke noget ved det. Overklassen derimod kommer til udtryk gennem inspektøren og sognefogeden, som ikke har sympati for dem og ser sig selv som deres magtfulde overherrer.

Uddrag
Det fysiske miljø i ”Naadsensbrød” er ikke et lukrativt miljø. Det starter i landsbyen hvor det ses hvor fattige nogle af de indbyggere er, for eksempel Stine som der ikke har noget.

Stine er måske den eneste der er så fattig, men hun er bestemt ikke den eneste som der ikke lever et overdådigt liv. Dog er det sociale miljø i landsbyen for visse folk godt.

Det kan ses at der er flere personer som hujer og klapper i det at Stine bliver ført ud af byen, de bliver underholdt af det.

Det modsatte er situationen i ”Kassen”, altså fattiggården. Der beskrives det fysiske miljø i form af bygninger som overdådigt, med store flotte bygninger med spirer og guldelementer.

Det er endda præget af regentens initialer. Det beskrives som helt kongeligt placeret øverst på en bakke med udsigt over vandet.

Det lyder ikke som den beskrivelse man ville regne med at få af en fattiggård. Dog er det sociale og mentale miljø meget anderledes end byen.

Der vil ikke være en eneste latter at høre, på nær måske en ondskabsfuld latter af inspektøren. Stemningen er så bedrøvende og sørgelig altid.

Der er ingen lykke at opfange nogen steder indenfor dørene af ”Kassen”, dette på trods af deres overdådige bygning. Det viser yderligere hvordan de bliver tyranniseret af inspektøren.

Dog er der inspektøren og sognefogeden som lever et rigtig overklasseliv som absolut intet mangler. Der kører sognefogeden rundt i pæne hestevogne og lever et overdådigt liv lige ved siden af alle de fattige i fattig gården.

Det beskriver ret godt den forskruede måde at samfundet var sat sammen på dengang, hvor der ikke var nogen støtte at hente.

Sproget er skrevet på en yderst gammeldags facon, da det er en gammel tekst. Der benyttes dog en masse billedsprog som var typisk for denne periode, for at beskrive situationen nærmere

for eksempel i forbindelse med beboerne som beskrives som en enhed. Der bruges en høj sproglig stil hvori der bruges lange sætninger, med komplicerede ord som ikke bruges normalt i vores hverdag.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu